Spring over hovedmenu

Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonferencer

Den årlige konference blev afholdt den 9. juni 2026 i København. Otte projekter præsenterede deres resultater og perspektiverne for arbejdsmiljøindsatsen. To af præsentationerne var med deltagelse af virksomhedsrepræsentanter, som fortalte om, hvordan samarbejdet havde været med forskerne, og hvad de som virksomhed/ arbejdsplads havde fået ud af at deltage i et forskningsprojekt. 

Panelsamtale: Fra forskning til praksis i Arbejdstilsynet og på erhvervsskolerne

Panelsamtalen satte fokus på, hvordan arbejdsmiljøforskning kan omsættes til konkrete handlinger og indsatser. Med afsæt i forskningsprojektet "Erhvervsskoler som brobyggere til sikkert arbejde for unge lærlinge og elever" delte forskere, Arbejdstilsynet og erhvervsskolerne erfaringer med at omsætte viden til praksis. Samtalen belyste blandt andet, hvordan Arbejdstilsynet bygger videre på eksisterende forskning, kombinerer den med egne erfaringer og udvikler forebyggende indsatser i tæt dialog med målgrupperne.

I panelsamtalen deltog Johnny Dyreborg (NFA), Lars Uldall Beck (Arbejdstilsynet) Christina Øager Nielsen (Arbejdstilsynet), Rebecca Bruun (Asmildkloster Landbrugsskole)

Nedenfor er der links til præsentationerne på årets konference og tidligere konferencer.