Opslag 2. runde 2024

Arbejdsmiljøforskningsfonden indkalder ansøgninger til 2. ansøgningsrunde 2024

Arbejdsmiljøforskningsfonden støtter forskning og udvikling i arbejdsmiljø med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet. Konkret skal fonden gennem sin støtte til forskning og udvikling bidrage til, at der – i lyset af den samfundsmæssige udvikling – opbygges og formidles ny, relevant og praktisk anvendelig viden om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, der sætter virksomheder og andre aktører i stand til at handle, samarbejde og forebygge på et vidensbaseret grundlag.

Opslaget tager udgangspunkt i Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi for forskning og udvikling i arbejdsmiljø, som kan læses her: https://amff.dk/strategi-og-baggrund/. Fondens strategi har ophæng i den nationale strategi for arbejdsmiljøforskning og de nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen. [links til national strategi og aftaletekst om nationale mål].

I forbindelse med dette opslag er der afsat ca. 20 mio. kr.

På Fondens hjemmeside kan man se en oversigt over henholdsvis afsluttede projekter og igangværende projekter støttet af Fonden. Læs mere her: https://amff.dk/projekter-og-rapporter/

1. Indkaldelse af ansøgninger

Prioriterede temaer

Arbejdsmiljøforskningsfonden kan i denne ansøgningsrunde yde støtte til forskning og udvikling inden for og på tværs af følgende prioriterede temaer:

• Viden om sammenhæng mellem arbejdsmiljø og helbred
• Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats
• Viden om implementering og udbredelse af interventioner og indsatser

Arbejdsmiljøforskningsfonden ser meget gerne flere ansøgninger inden for temaet Viden om implementering og udbredelse af interventioner og indsatser.

Prioriteringsparametre

Arbejdsmiljøforskningsfonden uddeler, i overensstemmelse med den nationale strategi for arbejdsmiljøforskning, kun midler til forsknings- og udviklingsprojekter, der falder inden for mindst to af de følgende tre prioriteringsparametre:

De nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen 2021-2030

De nationale mål er:

• Arbejdsulykker: Stærk sikkerhedskultur på arbejdspladser – færre skal udsættes for arbejdsulykker
• Kemisk arbejdsmiljø: Sikkert og sundt arbejde med kemi – færre skal udsættes for farlig kemi på arbejdspladsen
• Ergonomisk arbejdsmiljø: Sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø – færre skal udsættes for væsentlige fysiske belastninger
• Psykisk arbejdsmiljø: Sikkert og sundt psykisk arbejdsmiljø – færre skal udsættes for væsentlige psykiske belastninger

Fonden ønsker at støtte forsknings- og udviklingsprojekter, som direkte eller indirekte bidrager til at opbygge viden og fagligt grundlag, der understøtter de nationale mål.

I aftalen om de nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen fremgår det, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det er vigtigt, at der løbende opbygges viden og et fagligt grundlag, der dels understøtter de nationale mål, og dels gør det muligt for aftaleparterne og arbejdsmiljøaktørerne at reagere på den viden og de erfaringer, der opstår i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet.

Aftaleparterne har i aftalen specifikt peget på følgende forskningsbehov:

• Ergonomisk arbejdsmiljø: Der er behov for mere viden og forskning på baggrund af objektive målinger om sammenhængen mellem eksponeringer og betydningen for helbredet,
• Kemisk arbejdsmiljø: Der er behov for mere viden og forskning om eksponeringsniveauer af kemiske stoffer i arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser samt effekten af forebyggende foranstaltninger.
• Psykisk arbejdsmiljø: Der er behov for mere viden og forskning om sammenhængen mellem risikofaktorer og helbred. Det kan f.eks. omfatte stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav samt uklare og modstridende krav. Det vil tilsvarende være relevant med mere forskning i arbejdsbetinget stress.
• Systematisk arbejdsmiljøarbejde: Der er behov for viden og forskning om sammenhængen mellem et systematisk arbejdsmiljøarbejde og et sundt og sikkert arbejdsmiljø på arbejdspladserne.

Arbejdsmiljøforskningsfonden ser desuden meget gerne flere ansøgninger inden for området:

• Arbejdsulykker: Fonden ser specielt gerne ansøgninger med nye vinkler på området. Der er bl.a. behov for mere viden om virkningsfulde interventioner og metoder til implementering af tiltag, der kan styrke forebyggelsesindsatsen på virksomhederne.

Tværgående vidensbehov

På tværs af ovenstående prioriterede og supplerende temaer er det relevant at få belyst problemstillinger relateret til:

• hvordan forebyggelse og konsekvensforebyggelse kan bidrage til at fastholde medarbejderne i arbejde, bl.a. i lyset af, at arbejdskraftudbuddet mindskes i fremtiden, og tilbagetrækningsalderen udskydes.
• kønsforskelle, sproglig og kulturel baggrund, alder, unge og nyansatte, korttidsansatte samt udsatte grupper,
• nye organisationsformer, samarbejdsformer, virksomheds- og ansættelsesformer m.v. som følge af bl.a. den teknologiske og sociale udvikling i samfundet
• sikring af et godt arbejdsmiljø samtidig med fastholdelse at høj produktivitet og god kvalitet i opgaveløsningen.

Uddybning af de prioriterede temaer

Fonden yder i denne og kommende ansøgningsrunder støtte til forskning og udvikling inden for og på tværs af følgende prioriterede temaer:

Viden om sammenhæng mellem arbejdsmiljø og helbred

Viden om sammenhænge mellem arbejdsmiljøfaktorer og helbred er vigtige grundsten i arbejdsmiljøforskningen for at identificere grundlaget for forskning i forebyggelse, virkemidler og prædiktion af forskellige udfald som fx sygefravær, tidlig tilbagetrækning og intermediære mål som fx adfærdsændringer.

Viden om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats

Der er brug for mere forskningsbaseret viden om virkemidler på arbejdsmiljøområdet. Det gælder både viden om effekten af virkemidler og viden om, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at virkemidlerne er effektive. Der er især behov for viden om handlinger eller aktiviteter der kan forbedre arbejdsmiljøet på virksomhederne, fx:

• Virksomhedernes egen indsats
• Virkningen af virksomhedernes systematiske arbejdsmiljøarbejde, herunder hvilke organisatoriske faktorer, der fremmer eller hæmmer et systematisk arbejdsmiljøarbejde
• Viden om, hvordan samarbejde om arbejdsmiljø fungerer på arbejdspladserne
• Virkningerne af forandringer på arbejdspladsen, som ”naturlige eksperimenter”
• Viden om hvad der motiverer virksomhederne
• Interventionsstudier omfattende forebyggende indsatser og initiativer til at afhjælpe konstaterede problemer, herunder tidlig forebyggelse af de langsigtede virkninger på helbredet af risikofaktorer og positive faktorer i arbejdsmiljøet
• Forskning i arbejdsmiljømæssige tiltag på alle IGLO-niveauer, både når skaden er sket og forebyggende tiltag så skaden ikke kommer igen, herunder samspil mellem arbejdsplads, kommune og sundhedsvæsen.

Viden om implementering og udbredelse

Forskning i implementering og udbredelse af viden er centralt for, at den viden der skabes på arbejdsmiljøområdet, kan give det størst mulige grundlag for samfundsmæssig impact. Der er behov for implementeringsforskning, så viden om forebyggelse af risikofaktorer testes i praksis, og nye arbejdsmiljømæssige tiltag på arbejdspladserne kan udvikles og forankres. Det vil være relevant at inddrage eksisterende viden samt danske og internationale erfaringer i forskningen.

Metoder og tilgange

Tværvidenskabelighed

Fonden prioriterer tværvidenskabelighed i forsknings- og udviklingsprojekterne, samarbejde mellem forskellige forskningsmiljøer på tværs af emner og problemstillinger og internationalt forskningssamarbejde. Fonden ønsker således at understøtte, at flere forskningsdiscipliner bidrager til forskningen og potentielt skaber tværdisciplinær eller multidisciplinær forskning, der kan berige forståelsen af arbejdsmiljøet.

Ph.d. og postdoc

Støtte til ph.d.-projekter og postdoc-forløb kan søges inden for alle temaerne.

Pilotstudier

Fonden vil gerne stimulere til nytænkende pilotprojekter og projekter af kortere varighed (1-2 år), som afprøver effekten af virkemidler til forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer inden for de prioriterede temaer.

Udnyttelse af data og registre

Viden om arbejdsmiljø kan og bør tilvejebringes fra mange forskellige datakilder, afhængigt af forskningsspørgsmålet. Det kan være data fra registerstudier, spørgeskemaundersøgelser, kvalitative interviews, observationer, objektive målinger osv. På de områder, hvor det er muligt, er der behov for at udvikle metoder til objektive målinger, som kan foregå under faktiske arbejdsforhold.

Udenlandske perspektiver

Fonden opfordrer til, at projekterne inddrager udenlandske resultater, erfaringer og best practice.

2. Procedure ved behandling af ansøgninger

Ansøgninger til fonden skal først igennem en vurdering af ansøgningens kvalitet, og de kvalificerede ansøgninger skal herefter bedømmes efter relevanskriterier og prioriteres herudfra.

Der er forskellige procedurer for vurdering af ansøgningens kvalitet, afhængig af ansøgningstype:

Ansøgninger om støtte til forskningsprojekter skal igennem en videnskabelig bedømmelse af kvaliteten i forskningen. Den videnskabelige kvalitet vil blive vurderet af Danmarks Innovationsfond, jf. § 5, stk. 1 i Lov om Danmarks Innovationsfond. Det Videnskabelige Arbejdsmiljøforskningsudvalg under Arbejdsmiljøforskningsfonden fungerer som Innovationsfondens rådgivende underudvalg og vil bistå med vurderingen.

Ansøgninger om støtte til udviklingsprojekter og udredninger skal igennem en videnskabelig/faglig bedømmelse af kvaliteten i udviklingsprojektet eller udredningen. Kvaliteten vil blive vurderet af Udvalget for Udvikling og Udredning.

For en beskrivelse af udvalgenes definitioner og retningslinjer ved vurdering af ansøgninger, se venligst Arbejdstilsynets ansøgningsvejledning.

Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg prioriterer dernæst alle de kvalificerede ansøgninger ud fra en samlet vurdering af følgende relevanskriterier (jf. s. 1):

• Udbredelse, alvorlighed og potentiale: Prioritering af forskning, der understøtter viden på områder, hvor et arbejdsmiljøproblem er meget udbredt, hvor problemet er meget alvorligt, eller hvor der er stort potentiale (både menneskeligt og økonomisk).
• Utilstrækkeligt vidensniveau: Der skal være overblik over den eksisterende tilgængelige viden, og forskningen bør prioriteres inden for områder med manglende viden.
• Sammenhæng med de nationale arbejdsmiljømål: Forskning, som direkte eller indirekte kan understøtte arbejdet med at nå de nationale mål.

I det strategiske udvalgs vurdering og prioritering indgår desuden projektets samfundsmæssige perspektiver, herunder projektets forventede betydning for arbejdsmiljøindsatsen, og om projektet indeholder et tværgående og/eller multidisciplinært samarbejde mellem forskellige ansøgere, når det er velbegrundet i forhold til problemstillingen. Endelig lægges vægt på, om projektets resultater kan omsættes til praktisk anvendelse for relevante interessenter, og om projektet indeholder en gennemarbejdet plan for formidling til relevante brugere.

(Se nærmere nedenfor i ”3. Forskellige oplysninger”).

Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg indstiller ansøgninger til beskæftigelsesministerens godkendelse.

Arbejdstilsynet er sekretariat for fonden og administrerer midlerne. Arbejdstilsynet giver de godkendte ansøgere tilsagn om tilskud. De øvrige ansøgere giver Arbejdstilsynet et afslag.

3. Forskellige oplysninger

Den økonomiske ramme: Fonden råder i denne ansøgningsrunde over ca. 20 mio. kr. til fordeling på temaerne.

Varighed: Der kan i denne ansøgningsrunde ydes støtte til projekter i op til 3 år.

Svar på ansøgning: Ansøgere kan forvente at få endeligt svar ca. 3 måneder efter ansøgningsfristens udløb.

Krav til ansøgeren: Der kan ydes støtte til et bredt felt af ansøgere, der arbejder med forskning og udvikling i arbejdsmiljø.

Ansøgere kan for eksempel være institutioner/institutter, virksomheder, organisationer, konsortier m.fl.

Tværgående og interdisciplinært samarbejde: Fonden lægger vægt på at fremme tværgående og interdisciplinært samarbejde i forbindelse med støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Ved tværgående samarbejde forstås, at en gruppe af flere ansøgere, f.eks. institutioner, virksomheder, organisationer mv., deltager i projektet. Ved interdisciplinært samarbejde forstås tvær- eller multidisciplinær forskning, hvor forskellige videnskabelige traditioner, tilgange og metoder indgår i samme forskningsprojekt, fx epidemiologisk, økonomisk, sociologisk m.v.

Fonden kan eventuelt gøre støtten betinget af, at enkeltprojekter slås sammen til større samordnede projekter, hvis det giver en bedre koordinering af de samlede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Fonden lægger vægt på, at projekterne i relevant omfang inddrager internationale erfaringer.

Formidling: Forskningsprojekterne skal gennem formidlingsaktiviteter gøre den forskningsbaserede viden tilgængelig og handlingsrettet, så alle relevante arbejdsmiljøaktører kan træffe beslutninger om ændringer i arbejdsmiljøindsatsen på et velfunderet grundlag. Det kan ske gennem populærvidenskabelige artikler, sociale medier, blogs, konferencer, seminarer, workshops etc.

Fonden lægger ved vurdering af indkomne projektansøgninger stor vægt på, at de har en gennemarbejdet formidlingsplan, der tydeligt viser, hvordan projektet tænkes formidlet og gjort tilgængeligt i både et videnskabeligt og et populært og bredere regi. Det forventes således, at forskningsresultaterne publiceres i videnskabelige tidsskrifter, og at resultaterne formidles til relevante brugergrupper og interessenter.

Det er samtidig fondens ambition, at der fremadrettet er et større fokus på at sikre mobilisering af ny viden. Det er derfor vigtigt, at projekterne forholder sig til, hvordan deres resultater kan omsættes i praksis. Ligesom det er vigtigt, at projekterne samarbejder med aktører, som har tæt kontakt til virksomhederne, dvs. arbejdsmarkedets parter, arbejdsmiljørådgivere og BFA. Det bør også ske gennem øget brobygning mellem forskning og praksis, via systematisk inddragelse af interessenter og målgrupper og via inddragelse af interessenter som brancheorganisationer og virksomhedsnetværk.

Læs mere om kravene til formidling i ansøgningsvejledningen og standardvilkårene for bevillinger på fondens hjemmesiden www.amff.dk. Læs også fondens nye strategi, hvor strategien for formidling og udbredelse af viden er beskrevet nærmere.

4. Formkrav til ansøgning

Fonden har udarbejdet en udførlig vejledning til brug for udarbejdelse af ansøgningen. Vejledning, ansøgningsskema, standardvilkår m.m. kan findes på Fondens hjemmeside: https://amff.dk/  Det bemærkes, at ansøgninger, som ikke opfylder de i vejledningen angivne formkrav, vil blive afvist fra behandling i de to udvalg.

5. Frist for ansøgning

Ansøgninger skal være Arbejdsmiljøforskningsfonden i hænde senest mandag den 2. september 2024 kl. 12.00.

Det bemærkes, at ansøgninger, som modtages efter fristen, vil blive afvist fra behandling i fonden.