Uddeling af midler 1. ansøgningsrunde 2026
Arbejdsmiljøforskningsfonden modtog i første ansøgningsrunde 2026 hele 62 ansøgninger, hvoraf 22 ansøgninger opfyldte de forskningsfaglige kvalitetskrav. Heraf blev 12 ansøgninger indstillet til bevilling ud fra en relevansvurdering af bl.a. samfundsmæssige perspektiver, omsætning til praktisk anvendelse og forventet betydning for arbejdsmiljøindsatsen.
Der uddeles midler til 12 projekter inden for disse arbejdsmiljøemner:
- Psykisk arbejdsmiljø: Fire ansøgninger til i alt 9,7 mio. kr.
- Ergonomisk arbejdsmiljø: Tre ansøgninger til i alt 7,7 mio. kr.
- Projekter der går på tværs af arbejdsmiljøemner: Tre ansøgninger til i alt 6,8 mio. kr.
- To arbejdsmedicinske udredninger om sammenhængene mellem udsættelse for kvartsstøv i arbejdsmiljøet og hhv. udvikling af autoimmune systemiske bindevævssygdomme og udvikling af interstitielle (kroniske) lungelidelser.
Disse projekter har fået bevilling i denne runde:
| Titel | Bevillingshaver |
| Arbejdsrelateret muskuloskeletal sygdom hos danske øre-næse-hals-læger og mikrokirurger | Rigshospitalet, Afdeling for øre-, næse- og halskirurgi og audiologi |
| Smertefri Svejsning: Et nationalt forskningsprojekt om forebyggelse af muskuloskeletale smerter blandt svejsere | Arbejds- og Miljømedicin, Aarhus Universitetshopsital |
| Klimaforandring i plejesektoren: Ledercoaching som virkemiddel til et bedre MSB-klima på plejehjem | Arbejds- og miljømedicin, Regionshospitalet Gødstrup |
| Håndtering af følelser i arbejdet: Et mix-method dagbogsstudie af følelsesmæssige reaktioner og strategier til håndtering | Arbejds- og Miljømedicin, Regionshospitalet Gødstrup |
| KÆMP - Kritiske Hændelser, mentalt helbred og PTSD i Brand- og Redningstjenesten | Arbejds- og Miljømedicinsk klinik, Odense Universitetshospital |
| Veje til et sundt psykisk arbejdsmiljø i ældreomsorgen for kvinder midt i livet – fra ideer til praksis | Roskilde Universitet |
| GENSTART: GenAI og start i arbejdslivet for unge nyuddannede medarbejdere | DTU Engineering Technology |
| Arbejdsmiljøets betydning for sygefravær blandt kvinder i fertilitetsbehandling | NFA |
| Mekanismer, trivsel og sikkerhed på lærepladser (METRIS hovedprojekt) | NFA |
| Nye arbejdsmiljørisici i cirkulær produktion (AMCirk) | Team Arbejdsliv |
| Udredning af sammenhængen mellem udsættelse for kvartsstøv i arbejdsmiljøet og udvikling af autoimmune systemiske bindevævssygdomme: ... | Arbejds- og Miljømedicin, Aarhus Universitetshospital |
| Udredning af sammenhængen mellem udsættelse for kvartsstøv i arbejdsmiljøet og udvikling af interstitielle lungelidelser (ILS) | Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Esbjerg Grindsted Sygehus |