Resume af nye projekter

Arbejdsrelateret muskuloskeletal sygdom hos danske øre-næse-hals-læger og mikrokirurger 
Ansøger: Afd. for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet
Bevilling: 1,5 mio. kr.
Projektperiode 01.09.26-31.07.29

Mange kirurger har arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær (ARMS). Særligt kirurger, som opererer med mikroskop, er udsatte pga. langvarige, dårlige arbejdsstillinger. Dette giver mange sygedage og højere sandsynlighed for tidlig pensionering.

Formålet med projektet er: 

•    At afdække forekomsten af ARMS blandt danske ØNH-læger og mikrokirurger ift. en sammenlignelig gruppe uden samme ergonomiske belastning.
•    At undersøge ergonomiske forhold ved forskellige arbejdsopgaver i ØNH-lægers hverdag
•    At undersøge, om mikrokirurgers ergonomi under operationer kan forbedres ved at anvende et robot-exoskop, hvor kirurgen anvender head-mounted display og dermed kan have hovedet i valgfri arbejdsstilling, i stedet for traditionelt mikroskop, hvor kirurgen er bundet til bestemte arbejdsstillinger.

Smertefri Svejsning: Et nationalt forskningsprojekt om forebyggelse af muskuloskeletale smerter blandt svejsere 
Ansøger: Arbejds- og Miljømedicin, Aarhus Universitetshospital
Bevilling: 4,2 mio. kr.
Projektperiode: 01.09.26-31.07.29

Projektet har som formål at reducere arbejdsrelaterede muskuloskeletale smerter blandt svejsere gennem et forskningsprojekt, der 1) kortlægger muskuloskeletale smerter og identificer arbejdsrelaterede risikofaktorer, 2) måler arbejdsrelaterede mekaniske belastninger objektivt, og 3) udvikler en forebyggelsesindsats under realistiske arbejdsforhold i Danmark.
Projektet består af 4 delstudier:
Delstudie 1: Et systematisk review gennemgår den eksisterende forskning om muskuloskeletale smerter blandt svejsere.
Delstudie 2: Etablering af en national svejser-kohorte for at beskrive svejsernes smerte-forekomst og sammenhæng mellem biopsykosociale faktorer og muskuloskeletale smerter over 12 mdr. baseret på månedlige spørgeskemaer og registerdata.
Delstudie 3: Måling af svejsernes arbejdsrelaterede mekaniske eksponeringer i skulder, nakke og øvre ryg. I et feltstudie udstyres ca. 100 tilfældigt udvalgte svejsere med bærbare sensorer (Axivity) placeret på overarm, nakke og øvre ryg i syv sammenhængende døgn med henblik på objektiv måling af skulder-, nakke- og rygstillinger samt bevægelser.
Delstudie 4: På baggrund af delprojekt 1-3 udvikles en målrettet forebyggende indsats, som kan inkludere ergonomiske justeringer, ændringer i arbejdsstillinger, korte aktive pauser og træningsøvelser, der integreres i arbejdsdagen. Indsatsen afprøves på arbejdspladser for at vurdere, om den reducerer muskuloskeletale smerter, helbred, sygefravær og forbedrer trivsel i praksis.

Klimaforandring i plejesektoren: Ledercoaching som virkemiddel til et bedre MSB-klima på plejehjem
Ansøger: Arbejds- og miljømedicin, Regionshospitalet Gødstrup
Bevilling: 2 mio. kr.
Projektperiode: 01.09.26-31.12.28

Projektets formål er at udvikle og pilotteste en ledelsesbaseret indsats i pleje-sektoren, der styrker arbejdspladsens indsats mod muskel- og skeletbesvær (MSB) ved at forbedre MSB-klimaet og undersøge, om dette kan mindske medarbejdernes smerter og MSB-relateret sygefravær.
Mere specifikt vil projektet:
•    Udvikle et ledercoachingforløb rettet mod forbedring i MSB-klimaet i plejesektoren
•    Pilotteste forløbet på to plejehjem fra to kommuner
•    Undersøge om og hvordan forløbet påvirker ledernes konkrete handlinger og prioriteringer i arbejdet med MSB
•    Analysere hvordan og under hvilke kontekstuelle betingelser forløbet fremmer eller hæmmer ændringer i MSB-klimaet.
•    Evaluere effekten af forløbet på plejehjemmenes MSB-klima, medarbejdernes smerter i bevægeapparatet og MSB-relaterede sygefravær.

 
Håndtering af følelser i arbejdet: Et mix-method dagbogsstudie af følelsesmæssige reaktioner og strategier til håndtering
Ansøger: Arbejds- og Miljømedicin, Regionshospitalet Gødstrup
Bevilling: 1,4 mio. kr.
Projektperiode: 01.09.26-31.07.28

Eksisterende forskning i håndtering af følelsesmæssige krav bygger primært på retrospektiv rapportering, hvor medarbejdere angiver generel hyppighed af strategier og helbred. Et sådan design har metodiske begrænsninger:
•    Den konkrete og umiddelbare brug af følelsesregulerende strategier i krævende arbejdssituationer indfanges ikke. Følelseshåndtering er dynamisk, kontekstafhængig og tæt forbundet med aktuelle betingelser. Der mangler derfor viden om strategiernes faktiske anvendelighed i realtid.
•    Studierne fokuserer kvantitative analyser ofte på forskelle mellem individer frem for, hvilke strategier der virker for den enkelte i bestemte situationer. Strategier varierer fra person til person og fra dag til dag afhængigt af relationer, kontekst og hændelser.
•    Retrospektive metoder er sårbare over for hukommelses-bias, hvor hukommelsen forvrænges af kognitive og tidsmæssige faktorer. Denne udfordring minimeres ved daglige målinger.
Derfor har dette projekt følgende formål:
1. At kortlægge medarbejderes umiddelbare og fluktuerende følelsesmæssige reaktioner – fx vrede, frustration og afmagt – samt intensiteten af disse følelser i konkrete, følelsesmæssigt krævende situationer.
2. At undersøge, hvordan medarbejdere i nuet regulerer og håndterer følelsesmæssige reaktioner ved hjælp af organisatoriske støttestrategier og analysere, hvilken betydning anvendelse af disse strategier har for følelsers intensitet samme dag eller dagene efter.
3. At undersøge på hvilken måde medarbejderes umiddelbare oplevelser af følelsesmæssige krævende situationer og deres håndteringsstrategier formes af relationelle forhold (fx kollegiale interaktioner), arbejdskontekst (organisatoriske strukturer, sociale regler/kulturelle forventninger og af den specifikke situation.
4. At udvikle praksisnær viden, der kan styrke eksisterende vejledninger til forebyggelse af følelsesmæssig belastning i arbejdet.

KÆMP - Kritiske Hændelser, mentalt helbred og PTSD i Brand- og Redningstjenesten
Ansøger: Arbejds- og Miljømedicinsk klinik, Odense Universitetshospital
Bevilling: 2,3 mio. kr.
Projektperiode: 30.09.26-30.09.29

Internationale studier viser, at ansatte i brand- og redningstjenesten har en forhøjet forekomst af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og andre mentale helbredsproblemer. Alligevel har vi ikke studier af PTSD-prævalensen blandt danske brandfolk. Der findes heller ikke den nødvendige viden om sammenhæng mellem det operative arbejde og udvikling af traumerelateret psykisk lidelse blandt brandfolk. Denne viden er nødvendig, hvis vi skal opstille kriterier for den bedste forebyggelse af psykisk lidelse i branchen.

Projekt KÆMP vil besvare følgende spørgsmål:
1. Hvad er forekomsten af PTSD, depression og tilpasningsreaktioner blandt brandfolk i Danmark?
2. Hvad er sammenhængen mellem eksponeringer i det operative arbejde (type og frekvens) og udvikling af symptomer på psykisk lidelse og sygefravær over tid?
3. Hvilke konkrete typer af støtte bruger de ansatte. og hvordan beskytter denne støtte imod sygdomsudvikling?
4. Hvilke barrierer oplever de danske brandfolk i forhold til at opsøge og be-nytte den støtte, der er til rådighed på arbejdet?
5. Er der forskel mellem de professionelle og de frivillige brandfolk, hvad angår de ovenstående spørgsmål?

Veje til et sundt psykisk arbejdsmiljø i ældreomsorgen for kvinder midt i livet – fra ideer til praksis
Ansøger: Roskilde Universitet
Bevilling: 3,2 mio. kr.
Projektperiode: 30.09.26-30.09.29

Formålet med projektet er at udvikle og formidle ny, praksisnær og anvendelsesorienteret viden om systemiske, miljørettede veje til at forebygge psykiske belastninger og styrke et sundt psykisk arbejdsmiljø i ældreomsorgen. Projektet vil identificere, udvikle og konkretisere principper og indsatser, der kan skabe bedre sammenhæng mellem arbejdets rammer og de faglige, etiske og sundhedsmæssige krav, som omsorgsarbejdet stiller til medarbejderne i hverdagen.

Projektet består af to dele: I første del kortlægges eksisterende strategier og arbejdsmiljøtiltag i forhold til psykiske belastninger i ældreomsorgsarbejdet samt medarbejdernes erfaringer med psykiske belastninger, støtte og handlemuligheder. I den anden del udvikles, afprøves og vurderes systemiske, miljørettede og kollektive indsatser, der kan forebygge psykiske belastninger og styrke et bæredygtigt psykisk arbejdsmiljø i praksis.
Empirisk er projektet baseret på tre cases, der dækker de tre hovedorganiseringsformer for ældreomsorg i Danmark, kommunalt og regionalt: omsorg for ældre i hjemmeplejen, omsorg for ældre på plejehjem (med en majoritet af borgere med demens) og omsorg for ældre på den geriatriske afdeling på hospitalet.

GENSTART: GenAI og start i arbejdslivet for unge nyuddannede medarbejdere
Ansøger: DTU Engineering Technology
Bevilling: 2,9 mio. kr.
Projektperiode: 01.09.26-31.08.28

Generativ AI (GenAI) vinder indpas i danske virksomheders kerneopgaver og påvirker særligt unge nyuddannede medarbejdere (UNM). Der opstår en læringsasymmetri, når UNM med høj teknologiforståelse bruger GenAI som primær sparringspartner frem for erfarne kolleger. Dette skaber et onboarding-paradoks: UNM opnår hurtigt høj performance, før deres faglige identitet og sociale relationer er etableret. Den reducerede kontakt til seniorer svækker adgangen til uformelle læringsrum; læringen forskydes fra et socialt fællesskab til en individualiseret proces, hvor algoritmiske svar risikerer at erstatte faglig indsigt. Uden social forankring øges risikoen for isolation, fagligt overmod og psykisk belastning. 

GENSTART-projektet udvikler ny viden og en praksisnær værktøjskasse, der hjælper store virksomheder med at balancere GenAI-effektivitet med social integration. Formålet er at transformere GenAI fra en individuel genvej til et fælles dialogredskab, der sikrer faglig kvalitet, trivsel og organisatorisk forankring. 
Projektet er målrettet store virksomheder, hvor GenAI indgår i kerneopgaver, og som har etablerede onboardingforløb for UNM. 

Projektet gennemføres som et praksisnært udviklingsforløb og omfatter: 
1. Checklister for HR, ledere og AMR til identifikation af nye digitale psykosociale risici og vurdering af opgaver egnet til hhv. GenAI-understøttet eller mentorstøttet læring. 
2. To målgruppespecifikke workshops: én for HR/ledere/mentorer/AMO i forberedelsesfasen og én for UNM og deres ledere/mentorer i onboardingens første måned. 
3. Digitale skabeloner, et fælles promptbibliotek og mikrointerventioner, der understøtter løbende refleksion og social læring gennem hele onboardingforløbet.  

Arbejdsmiljøets betydning for sygefravær blandt kvinder i fertili-tetsbehandling
Ansøger: NFA
Bevilling: 2,2 mio. kr.
Projektperiode: 01.09.26-31.08.29

Fertilitetsbehandling kan være både fysisk og mentalt krævende og er forbundet med øget risiko for sundhedsudfordringer. Dette til trods foreligger der nærmest ingen forskning om fertilitetsbehandlingens betydning for arbejdsrelaterede udfald som sygefravær, samt hvilken rolle arbejdsmiljøet spiller herfor. Dette projekt udfylder et centralt videnshul som den første forskning, der undersøger, hvordan arbejdsmiljø påvirker sammenhængen mellem fertilitets-behandling og sygefravær

Projektets forskningsspørgsmål:
1. Er fertilitetsbehandling forbundet med øget risiko for sygefravær, samlet set og på tværs af brancher?
2. Hvilken rolle spiller fysiske og psykosociale arbejdsmiljøfaktorer for risiko for sygefravær blandt kvinder i fertilitetsbehandling?
3. Hvordan oplever kvinder, at fertilitetsbehandling påvirker deres arbejdsliv, og hvilken betydning har arbejdspladsen og arbejdsmiljøet for deres arbejdsevne og fastholdelse i arbejde?
Spørgsmål 1 og 2 besvares med udgangspunkt i en kohorte af yngre arbejdstagere (ca. 750.000 kvinder) koblet med langtidssygefraværsdata fra DREAM-registret. Fertilitetsbehandling identificeres ved kobling til det danske IVF-register. Arbejdsmiljøfaktorer måles via jobeksponeringsmatricer. Spørgsmål 3 besvares gennem kvalitative interviews med medarbejdere, der er eller har været i fertilitetsbehandling.

Mekanismer, trivsel og sikkerhed på lærepladser (METRIS hovedprojekt)
Ansøger: NFA
Bevilling: 2,3 mio. kr.
Projektperiode: 01.09.26-30.06.29

Projektets overordnede formål er at identificere, hvor i EUD de største udfordringer med arbejdsulykker og trivsel findes, og udvikle forebyggelses-scenarier. Dette gøres ved at koble populationsdata om lærlinge, arbejdsulykker, trivsel og frafald med praksisnær viden, støttestrukturer og redskaber. På baggrund heraf udvikles konkrete, handlingsorienterede aktiviteter på erhvervsskoler, målrettet de ni uddannelser med de største udfordringer.

Delmål:
1. At undersøge om ansatte på lærepladser, både lærlinge og andre ansatte, har en højere risiko for arbejdsulykker end ansatte på sammenlignelige arbejdspladser uden lærlinge.
2. At undersøge om lærlinge har en højere risiko for arbejdsulykker, set i forhold til øvrige ansatte på deres læreplads.
3. At undersøge sammenhænge mellem lærlinges arbejdsulykker, trivsel og frafald, og hvordan denne viden kan omsættes til handlingsrettede løsninger inden for de 9 uddannelser med de største udfordringer.

Projektet anvender MED-registeret på Danmarks Statistik, koblet med unikke populationsdata om arbejdsulykker, trivsel og frafald fra erhvervsuddannelser, blandt de næsten 80.000 lærlinge under uddannelse. Der udvikles forebyggelsesscenarier, der anvendes i interaktive ’train-the-trainer’ seminarer med erhvervsskoler, for de 9 uddannelser, hvor behovet er størst. Målet er at udvikle lokale handleplaner.

Nye arbejdsmiljørisici i cirkulær produktion (AMCirk)
Ansøger: TeamArbejdsliv
Bevilling: 2,3 mio. kr.
Projektperiode: 01.09.26-30.09.28

Formålet med projektet er at udvikle anvendelsesorienteret viden og metoder, der kan styrke virksomhedernes arbejdsmiljøindsats i takt med omstillingen til cirkulær produktion. Projektet undersøger tre udvalgte brancher som er centrale for udviklingen af cirkulære forretningsmodeller. Disse er: Tekstil, Byggeri og Elektronik Alle tre brancher rummer både store etablerede virksomheder, der har skulle omstille eksisterende processer, og mindre, nystartede virksomheder, der organiserer arbejdet fra bunden inden for nye den cirkulære økonomi i branchen

Projektet gennemføres som et multipelt casestudie, hvor der kombineres interviews, dokumentstudier, observationer og brancheanalyser. Der bygges først et systematisk overblik over arbejdsmiljøudfordringer, kompetencekrav og jobfunktioner i cirkulær produktion. Dernæst gennemføres virksomhedsbesøg med fokus på konkrete arbejdsprocesser, oplæringspraksis, sikkerhedsrutiner, brug af prekær arbejdskraft samt organisering af samarbejdet mellem virksomheder, kommuner og andre aktører i de cirkulære værdikæder. På baggrund af indsamlede erfaringer udgiver projektet tre vejledninger til arbejds-miljøarbejde, som virksomheder kan anvende til at identificere og forebygge nye arbejdsmiljørisici.

Udredning af sammenhængen mellem udsættelse for kvartsstøv i arbejdsmiljøet og udvikling af autoimmune systemiske bindevævs-sygdomme
Ansøger: Arbejds- og Miljømedicin, Aarhus Universitetshospital
Bevilling: 1,2 mio. kr.
Projektperiode: 01.09.26-30.09.27

2015 vurderede den seneste udredning, at evidensen for en årsagssammenhæng mellem arbejdsrelateret kvartsstøv og fire autoimmune systemiske bindevævssygdomme (systemisk sklerodermi, systemisk lupus erythematosus, reumatoid artritis og glomerulonefritis) var ”begrænset til moderat”. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalget har nu vurderet, at der er behov for en ny videnskabelig udredning, der undersøger den mulige årsagssammenhæng. 

Projektets formål er at belyse, sammenfatte og vurdere den nuværende epidemiologiske viden om årsagssammenhængen mellem kvartsstøv og de autoimmune systemiske bindevævssygdomme inkl. småkarsvaskulitis. Årsagssammenhængen vil blive belyst ved en redegørelse af hhv.:
•    Styrke af sammenhæng
•    Eksponeringsrespons-sammenhænge
•    Tærskelværdier
•    Tidsvinduer og latenstid 
Projektet vil også belyse betydningen af andre risikofaktorer såsom genetik, køn, alder og komorbiditet.

Udredning af sammenhængen mellem udsættelse for kvartsstøv i arbejdsmiljøet og udvikling af interstitielle lungelidelser (ILS)
Ansøger: Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Esbjerg Grindsted Sygehus
Bevilling: 1,2 mio. kr.
Projektperiode: 01.09.26-30.11.27

Ny forskning rejser mistanke om, at erhvervsmæssig kvartseksponering kan være forbundet med flere typer interstitielle lungesygdomme (ILS) end tidlig-re beskrevet, og at risikoen for ILS kan være forøget ved lavere kvartseksponeringsniveauer end hidtil antaget. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Er-hvervssygdomsudvalget har vurderet, at der er behov for en videnskabelig udredning, der undersøger den mulige årsagssammenhæng.
Derfor er formålet med denne udredning at gennemføre en systematisk og kritisk gennemgang af den eksisterende videnskabelige litteratur for at afdække sammenhængen mellem erhvervsmæssig eksponering for kvartsstøv og udvikling af ILS, herunder silikose, sarkoidose og andre former for ILS. Udredningen vil have fokus på at kvantificere risikoen for ILS (samlet og for relevante undertyper) ved forskellige eksponeringsniveauer og identificere potentielle tærskelværdier, hvorunder der ikke er forøget risiko for ILS.