Særopslag om sammenhænge mellem repetitivt arbejde og udvikling af skader/sygdomme i hænder, albuer, skuldre og nakke

Arbejdsmiljøforskningsfonden indkalder ansøgninger om et forsknings-projekt, der skal afdække sammenhænge mellem repetitivt arbejde og udvikling af skader/sygdomme i hænder, albuer, skuldre og nakke.

Arbejdsmiljøforskningsfonden støtter forskning og udvikling i arbejdsmiljø med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet. Konkret skal fonden gennem sin støtte til forskning og udvikling bidrage til, at der – i lyset af den samfundsmæssige udvikling – opbygges og formidles ny, relevant og praktisk anvendelig viden om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, der sætter virksomheder og andre aktører i stand til at handle, samarbejde og forebygge på et vidensbaseret grundlag.

Dette opslag tager udgangspunkt i beretningen til beslutningsforslag nr. B 49 fra Folketingets beskæftigelsesudvalg, hvor det fremgår, at udvalget bakker op om beskæftigelsesministerens opfordring til, at Arbejdsmiljøforskningsfonden stiller midler til rådighed for forskning i sammenhængen mellem påvirkninger og udvikling af skader blandt frisører, bioanalytikere og laboranter, herunder påvirkninger, som ikke er kraftfulde. Der henvises til Folketingets hjemmeside, hvor man kan læse beretning og baggrundsmateriale: https://www.ft.dk/samling/20231/beslutningsforslag/b49/index.htm   

I forbindelse med dette opslag er der afsat 3 mio. kr.

1. Indkaldelse af ansøgninger til forskningsprojekt

Projektet skal belyse arbejdsbelastninger og risikoen for arbejdsskader og muskel- og skeletbesvær hos ansatte med repetitivt arbejde og med fokus på arbejde uden kraftanvendelse, såsom frisører og bioanalytikere. Projektet kan baseres på kohorte- og/eller registerstudier med objektive eksponerings- og udfaldsmål. Det kan eksempelvis være tekniske målinger af eksponeringer, jobeksponeringsmatricer og registeropfølgninger på udfaldsmål. Selvrapporterede oplysninger om fx smerteniveau kan også inddrages.

Projektet skal undersøge, om frisører, bioanalytikere og lignende faggrupper har en overhyppighed af sygdomme i bevægeapparatet relateret til deres arbejdsbelastninger, og i givet fald hvilke sygdomme der er tale om. I registerundersøgelsen er det vigtigt at følge de samme individer inden for forskellige faggrupper over tid. Der skal skelnes mellem fuldtidsansatte og deltidsansatte, og det skal være tydeligt, hvor mange arbejdstimer pr. uge, deltagerne har, og hvor meget de belaster bevægeapparatet i forhold til den afsatte arbejdstid. Der vil blive lagt vægt på, at studiet grundigt afdækker og er i stand til at differentiere mellem ansættelsesformer og jobfunktioner i faggrupperne. Ud over en registerbaseret undersøgelse ønskes eksponeringsvurderinger af belastningerne i de angivne erhverv med anvendelse af ensartede og sammenlignelige eksponeringsmål. Disse skal gennemføres ved brug af tekniske målinger af arbejdsbevægelser og kraftanvendelse for eksempel ved hjælp af EMG-målinger, accelerometri og videooptagelser.

Projektet forventes at forholde sig til relevant forskning på området bl.a. fra forskningsprojektet ”Er repetitivt arbejde årsag til lidelser i hænder, albuer, skuldre og nakke, og fører det til erhvervsskifte og arbejdsophør?”, Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital samt den svenske systematiske litteraturgennemgang ”Arbetsmiljöns betydelse för besvär och sjukdom i nacke, axlar, armar och händer” SBU 2022.

I forhold til arbejdsskadeområdet vil resultaterne af studierne indgå i den samlede forskningsmæssige viden, som AES og Erhvervssygdomsudvalget baserer sin behandling af konkrete arbejdsskadesager på. Af særlig interesse for arbejdsskadeområdet vil være forklaringer på, om og hvordan påvirkninger i frisører og bioanalytikeres arbejdsmiljø og lignende faggrupper eventuelt forårsager sygdomme i bevægeapparatet (mulige årsagsmekanismer og beskrivelse af dosisrespons-sammenhæng). For de angivne erhverv er der særligt behov for kortlægning af sygdomme i nakke, skuldre, arme, albuer, hænder og fingre.

I forhold til arbejdsmiljøområdet vil ny forskningsbaseret viden være af værdi i den forebyggende indsats, hvis forskningsresultaterne kan identificere arbejdsbelastninger, som kan føre til sygdomme, og hvordan man kan håndtere dem, så man kan forebygge, at der opstår erhvervssygdomme blandt de berørte grupper.

2. Procedure ved behandling af ansøgninger

Ansøgninger til fonden skal først igennem en vurdering af ansøgningens kvalitet, og de kvalificerede ansøgninger skal herefter bedømmes efter relevanskriterier og prioriteres herudfra.

Der er forskellige procedurer for vurdering af ansøgningens kvalitet, afhængig af ansøgningstype:

Ansøgninger om støtte til forskningsprojekter skal igennem en videnskabelig bedømmelse af kvaliteten i forskningen. Den videnskabelige kvalitet vil blive vurderet af Danmarks Innovationsfond, jf. § 5, stk. 1 i Lov om Danmarks Innovationsfond. Det Videnskabelige Arbejdsmiljøforskningsudvalg under Arbejdsmiljøforskningsfonden fungerer som Innovationsfondens rådgivende underudvalg og vil bistå med vurderingen.

Ansøgninger om støtte til udviklingsprojekter og udredninger skal igennem en videnskabelig/faglig bedømmelse af kvaliteten i udviklingsprojektet eller udredningen. Kvaliteten vil blive vurderet af Udvalget for Udvikling og Udredning.

For en beskrivelse af udvalgenes definitioner og retningslinjer ved vurdering af ansøgninger, se venligst Arbejdstilsynets ansøgningsvejledning.

Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg prioriterer dernæst alle de kvalificerede ansøgninger ud fra en samlet vurdering af følgende relevanskriterier (jf. s. 1):

• Udbredelse, alvorlighed og potentiale: Prioritering af forskning, der understøtter viden på områder, hvor et arbejdsmiljøproblem er meget udbredt, hvor problemet er meget alvorligt, eller hvor der er stort potentiale (både menneskeligt og økonomisk).
• Utilstrækkeligt vidensniveau: Der skal være overblik over den eksisterende tilgængelige viden, og forskningen bør prioriteres inden for områder med manglende viden.
• Sammenhæng med de nationale arbejdsmiljømål: Forskning, som direkte eller indirekte kan understøtte arbejdet med at nå de nationale mål.

I det strategiske udvalgs vurdering og prioritering indgår desuden projektets samfundsmæssige perspektiver, herunder projektets forventede betydning for arbejdsmiljøindsatsen, og om projektet indeholder et tværgående og/eller multidisciplinært samarbejde mellem forskellige ansøgere, når det er velbegrundet i forhold til problemstillingen. Endelig lægges vægt på, om projektets resultater kan omsættes til praktisk anvendelse for relevante interessenter, og om projektet indeholder en gennemarbejdet plan for formidling til relevante brugere.

(Se nærmere nedenfor i ”3. Forskellige oplysninger”).

Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg indstiller ansøgninger til beskæftigelsesministerens godkendelse.

Arbejdstilsynet er sekretariat for fonden og administrerer midlerne. Arbejdstilsynet giver de godkendte ansøgere tilsagn om tilskud. De øvrige ansøgere giver Arbejdstilsynet et afslag.

3. Forskellige oplysninger

Den økonomiske ramme: Der er afsat i alt 3 mio. kr. i forbindelse med dette særopslag.

Varighed: Der kan ydes støtte til projekter i op til 3 år.

Svar på ansøgning: Ansøgere kan forvente at få endeligt svar ca. 3 måneder efter ansøgningsfristens udløb.

Krav til ansøgeren: Der kan ydes støtte til et bredt felt af ansøgere, der arbejder med forskning og udvikling i arbejdsmiljø.

Ansøgere kan for eksempel være institutioner/institutter, virksomheder, organisationer, konsortier m.fl.

Tværgående og interdisciplinært samarbejde: Fonden lægger vægt på at fremme tværgående og interdisciplinært samarbejde i forbindelse med støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Ved tværgående samarbejde forstås, at en gruppe af flere ansøgere, f.eks. institutioner, virksomheder, organisationer mv., deltager i projektet. Ved interdisciplinært samarbejde forstås tvær- eller multidisciplinær forskning, hvor forskellige videnskabelige traditioner, tilgange og metoder indgår i samme forskningsprojekt, fx epidemiologisk, økonomisk, sociologisk m.v.

Fonden lægger vægt på, at projektet i relevant omfang inddrager internationale erfaringer.

Formidling: Forskningsprojekterne skal gennem formidlingsaktiviteter gøre den forskningsbaserede viden tilgængelig og handlingsrettet, så alle relevante arbejdsmiljøaktører kan træffe beslutninger om ændringer i arbejdsmiljøindsatsen på et velfunderet grundlag. Det kan ske gennem populærvidenskabelige artikler, sociale medier, blogs, konferencer, seminarer, workshops etc.

Fonden lægger ved vurdering af indkomne projektansøgninger stor vægt på, at de har en gennemarbejdet formidlingsplan, der tydeligt viser, hvordan projektet tænkes formidlet og gjort tilgængeligt i både et videnskabeligt og et populært og bredere regi. Det forventes således, at forskningsresultaterne publiceres i videnskabelige tidsskrifter, og at resultaterne formidles til relevante brugergrupper og interessenter.

Det er samtidig fondens ambition, at der fremadrettet er et større fokus på at sikre mobilisering af ny viden. Det er derfor vigtigt, at projekterne forholder sig til, hvordan deres resultater kan omsættes i praksis. Ligesom det er vigtigt, at projekterne samarbejder med aktører, som har tæt kontakt til virksomhederne, dvs. arbejdsmarkedets parter, arbejdsmiljørådgivere og BFA. Det bør også ske gennem øget brobygning mellem forskning og praksis, via systematisk inddragelse af interessenter og målgrupper og via inddragelse af interessenter som brancheorganisationer og virksomhedsnetværk.

Læs mere om kravene til formidling i ansøgningsvejledningen og standardvilkårene for bevillinger på fondens hjemmesiden www.amff.dk. Læs også fondens nye strategi, hvor strategien for formidling og udbredelse af viden er beskrevet nærmere.

4. Formkrav til ansøgning

Fonden har udarbejdet en udførlig vejledning til brug for udarbejdelse af ansøgningen. Vejledning, ansøgningsskema, standardvilkår m.m. kan findes på Fondens hjemmeside: https://amff.dk/

Det bemærkes, at ansøgninger, som ikke opfylder de i vejledningen angivne formkrav, vil blive afvist fra behandling i de to udvalg.

5. Frist for ansøgning

Ansøgninger skal være Arbejdsmiljøforskningsfonden i hænde senest mandag den 2. september 2024 kl. 12.00.

Det bemærkes, at ansøgninger, som modtages efter fristen, vil blive afvist fra behandling i fonden.