Spring over hovedmenu

Virkemidler i arbejdsmiljøet

Apps som Virkemiddel i Arbejdspladsernes Trivsels- og Arbejdsmiljø-arbejde (AVATAR)

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,5 mio. kr. (2019)

AVATAR-projektets formål er at skabe og formidle viden om fordele og ulemper ved brugen af apps i arbejdspladsernes trivsels- og arbejdsmiljøarbejde, samt at levere anbefalinger til god praksis på området. I projektet besvares følgende forskningsspørgsmål:  

1) Hvordan vurderes apps som virkemiddel på arbejdspladser, der har implementeret dem, og hvilke erfaringer – positive som negative – har arbejdspladserne opnået i processen?

2) Påvirkes medarbejdernes trivsel og psykiske arbejdsmiljø i positiv retning, når der implementeres en app til måling af trivsel?

3) Hvilke forhold præger i praksis arbejdspladsernes tilgang til at udvælge og implementere arbejdsmiljøapps, og hvordan påvirkes forståelsen og håndteringen af arbejdsmiljøet som en konsekvens heraf?

Spørgsmålene besvares ud fra en mixed methods-tilgang på baggrund af et interviewstudie, et kvantitativt effektstudie og kvalitative feltstudier.

Digitalisering af det danske arbejdsmarked - platformsøkonomien i et arbejdsmiljøretligt perspektiv

Ansøger: Juridisk Fakultet, KU

Bevilling: 1,5 mio. kr. (2019)

Gennem de senere år er der foregået en udvikling, hvor det danske arbejdsmarked i stigende grad er blevet digitaliseret. I den forbindelse har der udviklet sig helt nye former for arbejdstilrettelæggelse, som koordineres af onlineplatforme. Udviklingen udfordrer de traditionelle rammer for arbejdslivet, herunder arbejdsmiljøsystemet.

Projektets hovedformål er at analysere denne udvikling fra et juridisk perspektiv med henblik på at kortlægge onlineplatformes betydning og mulige udfordringer i forhold til arbejdsmiljøarbejdet og fremkomme med konkrete anbefalinger til eventuelle ændringer af den eksisterende regulering. Den centrale regulering på området er arbejdsmiljølovgivningen og dens samspil med andre relevante retsområder, herunder navnligt arbejdsretten. Herudover er det ligeledes et formål at undersøge EU-rettens stigende betydning for de nationale regler, herunder f.eks. EUdomstolens fortolkning af arbejdstagerbegrebet. Endeligt er det et vigtigt formål at undersøge reguleringen i Norden, navnlig Sverige og Norge, idet dette kan bidrage til en bredere forståelse af onlineplatforme.

Graviditet og trivsel. Trepartssamtaler med fokus på at forebygge gravide medarbejderes sygefravær – et interventionsstudie

Ansøger: Forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM, Region Midtjylland

Bevilling: 3,5 mio. kr. (2019)

Formålet med projektet er at igangsætte og evaluere en intervention, der har til hensigt at sætte fokus på arbejdstilrettelæggelse via trepartsamtaler for gravide medarbejdere på Aarhus Universitetshospital (AUH) og dermed mulighed for at reducere deres sygefravær.

Tidlig dialog, vejledning og arbejdstilrettelæggelse fremfor sygemelding er fokus for indsatsen. Gennem særlige trepartssamtaler mellem den gravide medarbejder, nærmeste leder samt en specialuddannet arbejdsmiljøjordemoder bliver den gravide medarbejder vejledt i håndtering af graviditetsgener, og lederen opnår øget kendskab til at varetage den gravide medarbejders behov for arbejdstilrettelæggelse. Interventionen vil blive gennemført med deltagelse af afdelinger på AUH. Halvdelen af afdelingerne modtager projektets intervention, mens de øvrige forsætter med vanlig praksis. Interventionen er en systematisk indsats med tre basiselementer, der udrulles kontinuerligt.

Oversættelse af sikkerhed – udvikling af meningsfulde, involverende og målbare sikkerhedstiltag i bygge- og anlæg

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Herning

Bevilling: 2,9 mio. kr. (2019)

Implementering af arbejdsmiljøloven og dens intentioner er svær, fordi den forudsætter at viden kan overføres, uden modstand, fra én kontekst til en anden. Hvis implementering og overføring af viden og idéer om, hvad der giver et sikkert arbejdsmiljø, i stedet anskues som en oversættelseshandling, bliver det afgørende, hvordan implementeringen gennemføres. I et oversættelsesteoretisk perspektiv antages, at en god oversættelse af arbejdsmiljøloven med fokus på, hvad der giver mening i modtagerkonteksten, kan føre til bedre sikkerhedspraksis.

Udviklingsprojektet har til formål at udvikle en metode til at oversætte arbejdsmiljølovgivningen. Oversættelsen skal ikke resultere i nye sproglige formuleringer, men derimod i nye meningsfulde tiltag, der skal opfylde målet om at forbedre sikkerhedspraksis og reducere ulykker i bygge- og anlægsbranchen. Projektets formål er endvidere at teste, om og hvordan tiltagene virker.

Projektet er et mixed methods multi-case studie der gennemføres på tre byggepladser.

Forprojekt: AFtalebaserede RÅdgivningS-Tjenester (AFRÅST) (Forprojekt-AFRÅST)

Ansæger: TeamArbejdsliv

Bevilling: 0,3 mio. kr. (2019)

Formålet med hovedprojektet er at skabe indsigt i og analysere, i hvilket omfang tre specifikke og relativt forskellige aftalebaserede tjenester kan levere inspiration og indsigt til andre brancher, som enten af egen drift, eller som en mulig følge af Ekspertudvalgets anbefalinger (Ekspertudvalget 2018), ønsker at etablere lignende tjenester.

Ved først at søge et forprojekt sikres et mere kvalificeret grundlag for at gennemføre hovedprojektet. Forprojektet inddrager relevante stakeholders (politiske aktører, ledere og konsulenter i tjenesterne) samt brugere i at formulere indholdet af hovedprojektet med det formål, at gøre hovedprojektets resultater anvendelig for de tre tjenester og eventuelle fremtidige tjenester. Gennem forprojektet kan de centrale forudsætninger, dynamikker og mekanismer i AFRÅST’ers virke desuden afdækkes, hvorved der opnås et udgangspunkt for et realistisk og skarpt forskningsdesign bag en ansøgning om hovedprojektet.

Lederes erfaringer med Aktiv Gravidpolitik - et kvalitativt studie med brug af fokusgruppeinterviews

Ansøger: AMK Bispebjerg
Bevilling: 0,3 mio. kr. (2018)

Fravær under graviditeten er højt i Danmark, hvor op mod 80 pct. af kvinderne i den fødedygtige alder er tilknyttet arbejdsmarkedet. Undersøgelser har vist, at risikoen for fravær under graviditeten er størst blandt de gravide, der har mange belastninger i arbejdet. Samtidig har en undersøgelse vist, at hvis man justerer gravides arbejdsopgaver, så kan man reducere deres fravær. Der findes ikke undersøgelser, der systematisk har undersøgt virkemidler, der kan forbedre de gravides arbejdsmiljø og nedsætte deres fravær. Der er også sparsom viden om arbejdspladsernes lederes holdninger til og oplevelser omkring samarbejdet med gravide medarbejdere og problemer med at fastholde gravide medarbejdere i arbejdet.

Det aktuelle projekt er et tillægsstudie til en undersøgelse, der ved hjælp af løndata undersøger, om undervisning af 1. linje ledere i at have en Aktiv Gravidpolitik nedsætter fraværet blandt gravide medarbejdere. Dette tillægsstudie vil systematisk og mere dybdegående undersøge ledernes oplevelser af samarbejdet med gravide medarbejdere og særligt deres erfaringer med anvendelse af en Aktiv Gravidpolitik.

Resultaterne vil kunne støtte resultaterne fra den pågående interventionsundersøgelse og medvirke til mere detaljerede anbefalinger til beslutningstagere og ledere. Den nyerhvervede viden kan være med til at udvikle fremtidige tiltag til bedring af gravides arbejdsmiljø, øge sandsynligheden for succes af disse og forebygge unødvendigt fravær under graviditet.

Håndeksem, bakterier og hudens barrierefunktion

Ansøger: Bispebjerg Hospital, 1 ph.d.
Bevilling: 1,7 mio. kr. (2018)

Håndeksem er en almindeligt forekommende arbejdsmedicinsk problemstilling, og den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede sygdom i Danmark. Forebyggelse af håndeksem har hidtil haft fokus på at undgå allergifremkaldende og lokalirriterende påvirkninger, men trods rådgivningsprogrammer vedrørende dette, er prævalensen fortsat uændret. 50-70 pct. af patienter med håndeksem er koloniseret med gule stafylokokker (Staphylococcus aureus) på hænder. S. aureus er associeret med svært eksem og medfører risiko for kontaminering af omgivelser og dermed risiko for eksklusion fra arbejdsmarkedet. Der mangles i dag viden om, hvorvidt hudmikrobiomet på hænderne blandt patienter med håndeksem er stabilt, om det er relateret til hudens barrierefunktion, om det varierer over tid, samt hvilke forskelle hudmikrobiomet hos håndeksemspatienter præsenterer i sammenligning med hudraske personer.

Formålet for det aktuelle projekt er gennem klinisk eksperimentelle studier at evaluere hudmikrobiomet på hænderne over tid og relateret til hudbarrierefunktionen, samt vurdere effekten af anvendelse af desinfektionsmidler og handsker i relation til risiko for kolonisering med S. aureus hos patienter med håndeksem.

Digital infrastruktur i byggeriet og arbejdsmiljøet

Ansøger: AAU
Bevilling: 3,3 mio. kr. (2018)

Digitale platforme til udveksling af viden og informationer på tværs af fag, professioner, virksomheder, institutioner, kunder, borgere m.fl. er allerede implementeret i mange sektorer med den intention at fremme både produktivitet og kvalitet. I byggeriet er BIM (Building Information Modeling) og VDC (Virtual Design and Construction) digitale platforme, hvor byggeriet designes, planlægges og ’bygges’ virtuelt før opstart på byggepladsen.

Erfaringer fra international forskning inden for ledelse af byggeri peger på, at det psykiske arbejdsmiljø sættes under pres, når nye digitale infrastrukturer implementeres i byggeprojekter i form af BIM, VDC og fælles webløsninger. Der er derfor behov for at adressere betydningen for det psykiske arbejdsmiljø og måder at forebygge problemerne fra et arbejdsmiljøperspektiv.

Projektets formål er derfor sammen med brugere af digitale platforme i byggeprojekter at undersøge sammenhænge mellem digitale platforme og psykiske arbejdsmiljø-problemer og afdække løsningsmuligheder, der kan forebygge problemerne ved at påvirke både design og anvendelse af digitale platforme.

PRO-RISK Prognose for fremtidigt arbejdsliv og helbred og identifikation af risikogrupper ved arbejdsrelaterede lidelser

Ansøger: AMK Herning
Bevilling: 1,6 mio. kr. (2018)

Der er begrænset viden om, hvordan det på lang sigt går patienter, som rammes af arbejdsrelateret sygdom. En væsentlig andel af patienterne på de arbejdsmedicinske klinikker henvises med mentale helbredsproblemer og bevægeapparatssmerter, hvor der typisk stilles en bred diagnose. Fælles for disse lidelser er, at langtidsprognosen ikke kan forudsiges ud fra diagnosen alene. Andre faktorer, herunder sociale og arbejdsmiljømæssige forhold, har også betydning for, om patienterne bliver raske og kommer stabilt tilbage i arbejde. Arbejdsrelaterede mentale helbredslidelser har været kraftigt stigende de seneste 15 år. Optimeret rådgivning af og på sigt nye indsatser for denne patientgruppe er vigtig, og første skridt er mere viden om langtidsprognosen.

Projektets formål er at beskrive langtidsprognosen for arbejdsmarkedstilknytning og helbred indenfor forskellige diagnosegrupper blandt personer med arbejdsrelateret lidelse set på de arbejdsmedicinske klinikker i årene 2000-2013. Herudover er formålet at identificere risikofaktorer (f.eks. diagnose/branche) for ustabil arbejdstilknytning og dårligt helbred.

Arbejdsmiljøorganisationens kompetencer til at forebygge og håndtere virksomhedens konflikter – AMOKK

Ansøger: DTU
Bevilling: 2,4 mio. kr. (2018)

Projektets grundantagelse er, at konflikters årsager og virkninger udspiller sig på forskellige organisatoriske niveauer, og kompleksiteten forstærkes, idet konflikter kan opstå på ét niveau og udspilles på et andet niveau i organisationen. Dette gør forebyggelse og konflikthåndtering til en vanskelig opgave for både ledelse og medarbejdere.

Projektets formål er at udvikle, afprøve og evaluere et kompetenceudviklingsforløb for arbejdsmiljøorganisationen (AMO) sammen med SU/MED med henblik på at forebygge og håndtere konflikter på arbejdspladsen.

Kompetenceudviklingsforløbets mål er at øge AMO/MED/SU’s viden om konflikter, give redskaber til at risikovurdere arbejdspladsens potentielle konfliktsituationer, udvælge og igangsætte relevante indsatser, samt sammenfatte indsatsen i en strategisk handlingsplan med løbende evaluering.

Designtænkning som virkemiddel i et adræt arbejdsmiljøarbejde (DVIAA)

Ansøger: DTU
Bevilling: 2,2 mio. kr. (2018)

Designtænkning er en dynamisk fremgangsmåde til problemløsning, der lægger vægt på at inddrage brugerne. En hurtig problemløsning gennemføres bl.a. ved hjælp af Design Sprint, hvor problemforståelse og løsningsidéer hurtig kan testes og valideres i projektgrupper med brugere og beslutningstagere. For at undersøge spændvidden i designtænkning på arbejdsmiljøområdet afprøves det i forhold til både muskel- og skeletbesvær og psykosociale arbejdsmiljøproblemer.

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan designtænkning kan overføres til arbejdsmiljøområdet med henblik på at arbejdsmiljøarbejdet bliver adræt og tilpasningsdygtigt. Projektet har som delmål at:

  1. Undersøge hvordan designtænkning og designværktøjer skal tilpasses for at overføres til virksomheders arbejdsmiljøarbejde.
  2. Undersøge hvilken virkning brug af designtænkning har for løsning og forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer i virksomheder.
  3. Udvikle et vejledningsmateriale om designtænkning i arbejdsmiljøarbejdet.

Projektet vil resultere i ny viden om, hvordan og med hvilken virkning designtænkning kan anvendes i virksomheders arbejdsmiljøarbejde, herunder med nye adrætte måder til at løse og forebygge muskel- og skeletbesvær og psykosociale arbejdsmiljøproblemer.

Relationel koordinering på byggepladsen

Ansøger: TeamArbejdsliv
Bevilling: 3,0 mio. kr. (2018)

Formålet er at bidrage til bedre samarbejde og dermed bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø på byggepladser ved at udvikle metoder til understøttelse af relationel koordinering (RK) i og mellem håndværkergrupper og mellem håndværkergrupper og byggeledelse/AM-koordinator. RK sætter fokus på udvikling af samarbejde gennem fælles mål, delt viden, gensidig respekt og understøttende kommunikation. Styrket RK forventes at føre til et bedre byggeri med mindre spil og spildtid, bedre samarbejde og bedre psykisk og fysisk arbejdsmiljø. I sidste ende er der en forventning om, at produktivitet, kvalitet og økonomi i byggeprojektet styrkes.

Som et af de primære produkter udarbejdes en manual for at arbejde med RK på byggepladser, som kan placeres på hjemmesider og anvendes af byggeledere og arbejdsmiljøkoordinatorer i byggeriet samt af rådgivere og Byggeriets Arbejdsmiljøbus.

Guldlok-princippet: Kan arbejdet designes, så vi bliver sundere af at udføre det

Ansøger: NFA 
Bevilling: 5,0 mio. (2018)

Ligesom ”positive faktorer i arbejdet” er veletableret indenfor det psykosociale område, er der behov for en tilsvarende tilgang indenfor det ergonomiske område, der ikke kun fokuserer på at forebygge sygdom, men også på at fremme sundhed gennem udførelse af selve arbejdet, uden at det går på kompromis med kerneopgaven og produktivitet.

Formålet med projektet er via arbejdspladsinterventioner i børnehaver og på industriarbejdspladser at undersøge, om arbejdet kan tilrettelægges, så medarbejderne opnår en sundhedsfremmende balance mellem fysisk belastning og hvile, og forbedrer fysisk form og sundhed, uden at det går på kompromis med udførelsen af kerneopgaven og produktivitet.

Hvis interventionerne viser, at arbejdet kan tilrettelægges så det har sundheds- og kapacitetsfremmende effekter, uden at det reducerer produktiviteten, ses der et stort potentiale i at Guldlok kan bidrage til at løse flere af de store samfundsmæssige udfordringer knyttet til den demografiske udvikling.

Virtual Design and Construction – kan nye software-teknologier forbedre arbejdsmiljøet i byggebranchen?

Ansøger: NFA 
Bevilling: 3,0 mio. (2018) 

Nye teknologier under paraplybetegnelsen Virtual Design and Construction (VDC) har gjort deres indtog i den danske byggebranche og forventes at revolutionere måderne, hvorpå bygningsarbejde planlægges, ledes og udføres.

Det overordnede formål med dette projekt er at undersøge barrierer og potentialer for, at VDC-teknologi kan bidrage til forbedringer af arbejdsmiljøet i byggebranchen. En af de barrierer, der specifikt fokuseres på, er, hvordan forskellige faggrupper i byggeorganisationen – VDC-professionelle, projekterende, byggeingeniører, arbejdsmiljøprofessionelle, byggeledere, formænd og medarbejdere – tænker arbejdsmiljøet ind i anvendelsen af VDC-teknologier. Projektet vil besvare følgende spørgsmål:

• Hvordan inddrages arbejdsmiljø i det praktiske arbejde med VDC teknologi i de forskellige faser af byggeriet? 
• Hvilken rolle spiller fagidentiteter i byggeorganisationen for integrationen imellem arbejdsmiljø og VDC-teknologi? 
• Hvordan kan arbejdsmiljø, med udgangspunkt i erfaringer fra projektet, integreres i byggeprojekter, hvor VDC-teknologi indgår? – Workshopforløb med en bredere gruppe af interessenter.

Afdækning og håndtering af drypvis sygefravær i fire store organisationer

Ansøger: AMK Herning 
Bevilling: 3,3 mio. (2018)

Formålet med projektet er at afdække mønstre og undersøge forklaringer på gentagne kortvarige episoder med sygefravær (drypvis sygefravær) i fire store danske organisationer med henblik på at udvikle konkrete guidelines til ledere/organisationer, som kan hjælpe dem til at håndtere denne type sygefravær mere hensigtsmæssigt. Projektet har følgende specifikke formål:

• En afdækning af sygefraværet i virksomheder samt en identificering af forskellige mønstre, herunder drypvis sygefravær. 
• En afdækning af forskellige forklaringer og mekanismer i forhold til drypvis sygefravær, hovedsageligt betydningen af det psykosociale arbejdsmiljø og kulturelle processer blandt medarbejdere. 
• En afdækning af forskellige ledelsesmæssige/organisatoriske håndteringsstrategier i forhold til drypvis sygefravær, og hvilken viden virksomhederne mangler i forhold til håndtering af fraværet. 
• Udvikling af et undervisningsmodul med guidelines til definition, identificering og håndtering af drypvis sygefravær.

Tværorganisatorisk Intervention mod Stress (TvIS)

Ansøger: AMK Herning 
Bevilling: 3,5 mio. (2018) 

Projektets hovedformål er gennemførelse og evaluering af en intervention til organisatorisk stressforebyggelse. Hovedparten af stressforebyggende interventioner på arbejdspladsen fokuserer på individrettede tiltag på trods af, at forskningen fremhæver vigtigheden af en participatorisk tilgang og inddragelse af de forskellige ledelseslag i organisationen. Virksomheden Novo Nordisk har udviklet og afprøvet en organisatorisk intervention mod stress, som netop baserer sig på disse anbefalinger, og ud fra virksomhedens interne evaluering synes interventionen at have været en succes. For at undersøge, om metoden kan anbefales til videre udbredelse, er det nødvendigt at teste metoden videnskabeligt. Projektet vil derfor:

• tilpasse interventionen og udvikle værktøjer for at styrke anvendeligheden i andre virksomhedskontekster 
• afprøve interventionen på arbejdspladser med forskellige medarbejder-sammensætninger og organisationsstrukturer 
• grundigt evaluere interventionen i forhold til anvendeligheden i forskellige kontekster samt i forhold til effekt på virksomhedens psykosociale arbejdsmiljø og særligt medarbejdernes oplevede stress 
• udvikle en formidlingspakke ud fra de indsamlede erfaringer, som inkluderer en populærformidling af projektets resultater, læringspunkter og metode i praksis-relevant form og rettet mod forskellige typer af virksomheder.

Risici og arbejdsmiljø blandt unge på de nye digitale arbejdsmarkeder – et kollaborativt udviklingsprojekt

Ansøger: AAU

Bevilling: 2,1 mio. (2017)

Det overordnede formål med projektet er at er skabe viden om unges arbejde på nye digitale arbejdsmarkeder, disse unges arbejdsmiljø, samt undersøge hvordan disse unge kan nås med arbejdsmiljøindsatser. Projektet har som mål at:

  • Afdække og skabe overblik over de arbejdsformer som unge deltager i på nye digitale arbejdsmarkeder.
  • Afdække arbejdsmiljøproblemer blandt unge under 30 år, på de digitale arbejdsmarkeder.
  • Udvikle praksisrelevante anbefalinger til hvordan unge på det digitale arbejdsmarked kan blive introduceret til og oplært i at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
  • Udvikle og teste spørgeskema om arbejdsmiljø for unge der arbejder på digitale arbejdsmarkeder.

Der er en hastig fremvækst af nye digitalt arbejdsmarkeder, hvor især unge finder beskæftigelse. Dette betyder helt nye arbejdsformer for unge via digitale platforme. Et helt centralt begreb er i den sammenhæng ’platformsøkonomi’. Her formidles der arbejde, tjenesteydelser og services (her begrebsliggjort som ’platformsarbejde’) gennem kommercielle digitale platforme, som for eksempel appen ’AHandyHand’ m.fl. Det arbejde der udføres kan både kræve højt specialiseret viden, ingen eller mindre specialiseret viden. Samtidig har sociale digitale platforme skabt grobund for nye typer af arbejde, såsom modebloggere, Instagram-stjerner og YouTube-stjerner. Der mangler fortsat en samlet opgørelse over omfang og udbredelsen af denne type arbejde, men det antages at omfanget er stigende, idet det er et marked, der er i hastig vækst. 

Hvordan forbedres kommunikationen mellem bygherre og arbejdsmiljøkoordinator? – forbedring af fundamentet for sikkerheds- og sundhedsarbejdet på byggepladsen

Ansøger: TeamArbejdsliv
Bevilling: 2,2 mio. (2017)

Projektet har som formål at forbedre samarbejde og kommunikationen mellem bygherre og arbejdsmiljøkoordinator(er) med henblik på bedst muligt at forebygge arbejdsmiljørisici under udførelse af byggeriet. For at understøtte formålet udarbejdes:

  • En internetbaseret drejebog, som bygherrer og arbejdsmiljøkoordinator (P) og (B) umiddelbart kan tage i anvendelse ved drøftelse og fastlæggelse af former og værktøjer for samarbejde og kommunikation mellem bygherre og arbejdsmiljøkoordinator. Anvendelse af drejebogen skal bidrage til at kommunikationen i bred forstand, og under hele forløbet fra udbud til færdigt byggeri, forbedres.
  • Et inspirationskatalog med forslag til reguleringsmæssige tiltag, som myndigheder henholdsvis byggeriets parter kan anvende i forbindelse med drøftelser om ændring/uddybning af regler og vejledninger eller udformning af nye reguleringstiltag, der kan styrke samarbejde og kommunikationen mellem bygherre og arbejdsmiljøkoordinator.

I forlængelse af handleplanen 'Knæk-kurven' underskrev byggeriets centrale organisationer på Folkemødet 2016 et fælles værdigrundlag med ønsket om, i et forpligtende samarbejde, at forbedre arbejdsmiljøet på bygge-anlægsprojekter i Danmark markant. Organisationerne anbefaler bl.a. bygherrerne at give arbejdsmiljøkoordinatorerne et tydeligt mandat, samt at bygherrerne tilvejebringer de nødvendige ressourcer og kompetencer til at varetage ansvaret for arbejdsmiljøet. 

Håndtering af psykisk arbejdsmiljø - udvikling af et praksisorienteret arbejdsmiljøledelsessystem

Ansøger: TeamArbejdsliv 
Bevilling: 2,7 mio. (2017)

Projektets hovedformål er at udvikle, afprøve og evaluere en model for systematisk ledelse af psykisk arbejdsmiljø (PSA), samt at skabe viden om, hvor og hvordan konkrete virksomheder på baggrund af denne model kan udvikle en ny ledelsespraksis, der kan identificere, forebygge og håndtere problemer knyttet til PSA. Projektet har som sekundært mål at bidrage til at kvalificere drøftelser mellem myndigheder og certificeringsbureauer om at integrere PSA i arbejdsmiljøcertificeringsordninger, hvor forskning peger på, at PSA både er svært at integrere i arbejdsmiljøledelsessystemer og i grundlaget for regelarbejde, tilsyn og vejledning.

Projektet bygger på et arbejdsmiljøledelsessystem fra Canada, som omfatter ledelse, monitorering og kontrol af det psykiske arbejdsmiljø, og hvis implementering dokumenteres af et forskningsprojekt. Projektet ’oversætter’ og afprøver den canadiske model i 6 forskellige danske virksomheder, som hver især tilpasser ledelsessystemet til egen kontekst. Forskergruppen støtter denne proces, som omfatter valg af temaer, prioritering af konkrete indsatser og iværksættelse ud fra systemets specifikationer. Herved opnås erfaringer med, hvordan ledelsessystemet udvikles og tilpasses den enkelte virksomheds egne ledelsessystemer, kultur og arbejdsmiljøarbejde. Erfaringerne samles, og der laves en tværgående analyse af muligheder og begrænsninger i at integrere identifikation, håndtering og forebyggelse af problemer i det psykiske arbejdsmiljø med et ledelsessystem.

På baggrund af evalueringen og den tværgående analyse udvikles en guideline for anvendelse af modellen og gennem dialog med centrale aktører udarbejdes forslag til, hvordan myndigheder, certificeringsbureauer og arbejdsmarkedsorganisationer kan udbrede bedre principper for ledelse af det psykiske arbejdsmiljø.

Udvikling af procesværktøj til NFA’s Virksomhedsskema om psykisk arbejdsmiljø

Ansøger: NFA 
Bevilling: 3,0 mio. (2017)

Arbejdet med psykisk arbejdsmiljø har høj prioritet på mange arbejdspladser, men meget tyder på, at ledere oplever vanskeligheder med at håndtere det psykiske arbejdsmiljø. Der er således behov at udvikle værktøjer, der kan understøtte den lokale arbejdsmiljøindsats.

Formålet med dette projekt er at udvikle et værktøj, der kan understøtte arbejdsmiljøindsatsen vedrørende det psykiske arbejdsmiljø på virksomhederne.

NFA har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø – Dansk Psykosocialt spørgeskema (DPQ). I forbindelse med udviklingen af spørgeskemaet har NFA også udviklet et kortere spørgeskema – Virksomhedsskemaet – som virksomheder kan anvende til kortlægge det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

For at virksomhederne kan få det størst mulige udbytte af at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø, vil projektet udvikle et procesværktøj, som virksomhederne kan anvende til at guide dem gennem de forskellige faser fra kortlægning til den efterfølgende opfølgning og evaluering på det psykiske arbejdsmiljø. Procesværktøjet vil indeholde tre elementer:

  • En handlingsanvisende beskrivelse af psykisk arbejdsmiljø og de aspekter af det psykiske arbejdsmiljø, der indgår i Virksomhedsskemaet
  • En tilbagemeldingsrapport, der beskriver virksomhedernes resultater for de forskellige aspekter af det psykiske arbejdsmiljø, der indgår i Virksomhedsskemaet (inklusiv nationale referenceværdier)
  • En procesvejledning med praktiske råd til, hvordan virksomhederne kan arbejde videre med resultaterne fra kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø.

I forbindelse med udviklingen af procesværktøjet, vil Virksomhedsskemaet blive udsendt til et repræsentativt udsnit af arbejdstagere i Danmark, så der kan etableres nationale referenceværdier for Virksomhedsskemaet.

CAML – Effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse

Ansøger: AAU 
Bevilling: 3,5 mio. (2017)

Flere og flere danske virksomheder får certificeret deres arbejdsmiljøledelsessystemer ud fra den internationale standard OHSAS18001. En stor del af disse virksomheder har siden 2005 ydermere fået en kronesmiley og derved blevet fritaget for tilsyn. Denne standard erstattes i fremtiden af en ny ISO45001-standard, som forventes at føre til en yderligere udbredelse af disse systemer på både nationalt og internationalt plan.

Selvom certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer (CAML) er et udbredt virkemiddel blandt både private og offentlige virksomheder i Danmark, er vores viden om deres effekter meget begrænset. Fra tidligere primært kvalitative casestudier har vi viden om motivation, implementering og om de interne organisationsprocesser som certificering kan igangsætte på virksomhederne. Der er ikke i Danmark gennemført forskning som har undersøgt effekten af CAML på arbejdsmiljøarbejdet og på forekomsten af ulykker og erhvervssygdomme. 
Projektets hovedformål er derfor at opnå ny viden om effekter af CAML som kan danne grundlag for bedst muligt at anvende dette virkemiddel i den danske arbejdsmiljøindsats. Projektet undersøger følgende tre forskningsspørgsmål:

  • Har certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer en effekt på danske virksomheders arbejdsmiljøarbejde?
  • Har certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer en effekt på forekomsten af arbejdsulykker og anmeldte erhvervssygdomme i virksomhederne?
  • Hvad har betydning for om certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer får en positiv effekt på arbejdsmiljøarbejdet, arbejdsulykkerne og de anmeldte erhvervssygdomme?

Gennem sammenligning med ikke-certificerede virksomheder undersøges det om CAML har en effekt og i så fald, hvordan kontekstuelle faktorer påvirker denne effekt.

Psykosocialt arbejdsmiljø under organisatoriske forandringer – et interventionsprojekt

Ansøger: NFA
Bevilling: 3,8 mio. (2016)

I dette projekt gennemføres og evalueres en forandringskompetence-indsats for at reducere negative psykosociale konsekvenser i forbindelse med en større forandringsproces blandt 500 medarbejdere i Novozymes. LEAN-forandringen består i en kulturændring omkring kvalitetssikring og løbende forbedringer samt introduktion af en række nye procedurer og værktøjer for problemidentifikation, målstyring og opgaveløsning.
Forskningsprojektet er designet som et randomiseret interventionsstudie, hvor der iværksættes en række initiativer for at sikre at nøglepersoner i den organisatoriske forandring kan gennemføre implementeringen af de nye LEAN-værtøjer, så det styrker nærmere end belaster det psykosociale arbejdsmiljø og gøres kongruent med den daglige drift.
Interventionen gennemføres i halvdelen af de involverede teams, og bygger på et målrettet træningsprogram for nøglepersoner for at gennemføre forandringer på en måde så forandringsprocessen både styrker drift og arbejdsmiljø. I træningen indgår såvel dialogprocesser, som spilbaserede simulationer og refleksioner over egen praksis.
Interventionen evalueres med en kombination af kvalitative og kvantitative metoder for at kunne analysere både hvad effekten af indsatsen er, og hvilke faktorer der har været medvirkende til, at den har den givne effekt. Dele af datamaterialet bygger på virksomhedens egne produktivitetsmål og trivselsmåling, mens andre indsamles specifikt til projektet (f.eks. evalueringsskemaer, interview, observationer).

Arbejdspladsvurderinger: Refleksivitet og rutine

Ansøger: KU, 1 post.doc
Bevilling: 3,5 mio. (2016)

I det foreliggende projekt anskues APV som et eksternt pålagt virkemiddel, der internt tilsigtes at fremme refleksivitet via selvevaluering og ansvarstagen for opfølgning. Det giver anledning til teoretisk at anskue APV i et organisatorisk spændingsfelt mellem refleksivitet og rutine. Det er kendt fra organisationsteorien, at rutiner bruges til at håndtere tvetydighed og kanalisere de former for information, som organisationen finder relevant. Mange organisationer bruger mere eller mindre standardiserede pakkeløsninger til dataindsamling til brug for APV, så som præspecificerede spørgeskemaer. Hvor egnede er sådanne rutiner i forhold til identifikation af eventuelle problemer på arbejdspladsen? Her tænkes ikke mindst på, hvorvidt og hvordan rutiner for dataindsamling kan rumme faktorer i det psykiske arbejdsmiljø på en måde, som virker troværdig som handlegrundlag i organisationen. Rutiner kan slide på opmærksomheden i organisationer, ligesom flere rutiner kan konkurrere om opmærksomheden. Det rejser spørgsmålet, om hvorvidt APV kommer til at stå isoleret i organisationen eller flettes sammen med andre relevante processer, herunder personaleledelse, strategi mm.

De empiriske nøglespørgsmål er: Hvordan karakteriserer centrale aktører brugen af APV? Hvilke forhold i organisationen øver indflydelse på brugen af APV, herunder hvorvidt APV sammenflettes med andre processer i organisationen? Kan der på baggrund af data identificeres typiske mønstre hos organisationer, der drager nytte af APV versus organisationer, der ikke gør? Projektet vil belyse brugen af APV både i dybden via case studier og i bredden via dokumentanalyser og et survey til et repræsentativt udvalg af arbejdsmiljørepræsentanter.

Redskabet ”Funktionsevne på arbejde” - anvendelighed som mål og dialogredskab ved virksomhedens indsats mod sygefravær og førtidigt arbejdsophør

Ansøger: MarselisborgCentret
Bevilling: 0,7 mio. (2016)

Projektet validerer og tester anvendeligheden af redskabet ”Funktionsevne på arbejdet” (The Work Role Functioning Questionnaire – WRFQ 2.0) i en dansk arbejdspladskontekst. WRFQ 2.0 kortlægger hvilke krav i arbejdet, der volder vanskeligheder pga. medarbejderens fysiske og psykiske helbred. Funktionsevnen vurderes i relation til konkrete krav i arbejdet ved 27 spørgsmål indenfor 4 overordnede dimensioner:

  1. sociale og mentale krav
  2. fysiske krav
  3. planlægnings- og produktionsmæssige krav
  4. krav om fleksibilitet.

En samlet score for funktionsevne og en score for hver dimension af krav beregnes. WRFQ 2.0 forventes at kunne identificere specifikke problemområder i højere grad end mere generiske arbejdsevnemål og potentielt hjælpe lederen til at målrette relevante tiltag for at fastholde den enkelte tilbagevendte medarbejder. Redskabet er ligeledes potentielt anvendeligt for arbejdsprofessionelle i forbindelse med evaluering af interventioner rettet mod fastholdelse af medarbejdere, der er vendt tilbage til arbejde efter sygefravær.

For at validere og teste anvendelighed af redskabet gennemføres der en spørgeskemabaseret undersøgelse med 55 spørgsmål (WRFQ 2.0 og supplerende spørgsmål mhp. analyser) blandt ca. 100 medarbejdere i forløb ved ATE på LEGO i Billund, som alle er medarbejdere, der er på vej tilbage i arbejde efter sygemelding. Der udføres analyser mhp. at teste redskabets “reliability/reproducibility, internal consistency, floor and ceiling effects, construct validity og responsiveness”.

Efter afslutningen af undersøgelsen forelægges resultaterne for de involverede ledere og repræsentanter for de ansatte, og det diskuteres, hvordan lederne vil kunne anvende redskabet som et dialogværktøj i mødet med de ansatte, som har været sygemeldte.

Succesfuld arbejdsmiljøkoordinering i byggebranchen

Ansøger: NFA
Bevilling: 2,1 mio. (2016)

Formålet med dette projekt er at identificere, systematisere og fremstille de praksisser og karakteristika der kendetegner gode arbejdsmiljøkoordinatorers arbejde og derved skabe grundlag for udvikling af arbejdsmiljøkoordinatorers muligheder for at forbedre arbejdsmiljøet på byggepladser i Danmark. Projektet gennemføres i 3 faser.

I fase 1 identificeres tolv succesfulde arbejdsmiljøkoordinatorer i den danske byggebranche. Dette gøres vha. en Delphi-proces hvor et ekspertpanel bestående af særligt branchekendte mennesker i samarbejde med forskergruppen udvælger tolv arbejdsmiljøkoordinatorer som er anerkendte for deres arbejde i branchen.

I fase 2 studeres hvilke praksisser og karakteristika der kendetegner de, i fase 1 udvalgte, særligt succesfulde arbejdsmiljøkoordinatorer. Dette gøres ved hjælp af observationsstudier, hvor de tolv særligt succesfulde arbejdsmiljøkoordinatorer skygges i hver to uger og interviewes i sammenhæng med disse observationer. Yderligere foretages i denne fase en sikkerhedsklimamåling på de udvalgte arbejdsmiljøkoordinatorers byggepladser.

I fase 3 anvendes denne viden til at styrke eksisterende lovpligtige undervisningsforløb for arbejdsmiljøkoordinatorer i byggebranchen. Dette gøres igennem tre workshops med deltagelse af både arbejdsmiljøkoordinatorer samt undervisere ved arbejdsmiljøkoordinatoruddannelserne. Der foregår desuden i projektet en løbende formidling til disse grupper.

Projektet vil besvare følgende spørgsmål:

  1. Hvilke kompetencer og karakteristika kendetegner succesfulde arbejdsmiljøkoordinatorer på byggepladser og i byggevirksomheder i Danmark?
  2. Er der overensstemmelse imellem, på den ene side, disse kompetencer og karakteristika, og, på den anden side, lovfunktionens formål med at fremme koordineringen af et sikkert og sundt arbejdsmiljø?
  3. Hvordan kan denne viden integreres i uddannelsen af arbejdsmiljøkoordinatorer og derved styrke arbejdsmiljøet på byggepladser i Danmark? 

Integreret voldsforebyggelse – Et randomiseret kontrolleret interventionsstudie til forebyggelse af vold og trusler i psykiatrien og kriminalforsorgen

 Ansøger: AMK Herning, 1 ph.d.
Bevilling: 5,2 mio. (2016)

  • Projektet har disse formål:
  • Udvikle konkrete redskaber til kortlægning af forebyggelsespraksis ift. vold og trusler
  • Afprøve Integreret Voldsforebyggelse (IV) på arbejdspladser i psykiatrien og i
  • kriminalforsorgen
  • Vurdere effekten af IV på virksomhedernes forebyggelsesklima og på hyppighed af vold og trusler i et randomiseret stepped-wedged design
  • Undersøge om implementering af interventionen har betydning for effekterne
  • Undersøge hvordan forudsætninger og kontekst har betydning for en vellykket implementeringsproces (Ph.d.-projekt)
  • Omsætte projektets instrumenter og resultater til konkrete praksisrettede redskaber, der kan anvendes til systematisk forebyggelse på arbejdspladser med høj risiko for vold og trusler

Da psykiatrien og kriminalforsorgen har særlig høj risiko for vold og trusler, vil disse to brancher deltage i projektet.

I hovedprojektet gennemføres IV på 16 arbejdspladser, hvor de deltagende arbejdspladser randomiseres til 4 igangsættelsestidspunkter (dvs. 4 arbejdspladser igangsættes samtidig). Interventionen varer i alt 6 måneder fordelt på 3 måneders intensivfase (med involvering fra projektgruppen) og 3 måneders implementeringsfase (uden involvering fra projektgruppen). Når intensivfasen afsluttes for en gruppe arbejdspladser, igangsættes interventionen for den næste gruppe. Arbejdspladserne fungerer som kontrolgruppe, indtil interventionen igangsættes.

Første fase i interventionen er en identifikationsfase, hvor forebyggelsespraksis kortlægges (med spørgeskema, audits og fokusgrupper). Anden fase i interventionen er en problemløsningsfase, som indledes med et ledelsesseminar og et medarbejderseminar. Efterfølgende pågår en kontinuerlig cyklus af dataindsamling, analyse, handling og evaluering af fremskridtene i forhold til løsningen af de afdækkede problemer i hhv. ledelsesgruppen og arbejdsmiljøorganisationen samt i det daglige samarbejde mellem ansatte og nærmeste leder. Tredje fase er en kulturændringsproces som er gensidigt afhængig med problemløsningsprocessen. Igennem problemløsningsprocessen skabes der kulturændringer i form af øget tillid, øget involvering og øget grad af gensidighed mellem ansatte og ledelse. kulturændringsprocessen skaber motivation for at fortsætte problemløsningsprocessen, hvorved der skabes en positiv cirkel.

Udbredelse af et nationalt Branchespecifikt implementeringsredskab til god Arbejdsmiljøpraksis (UBA)

Ansøger: NFA
Bevilling: 3,6 mio. (2016)

Der findes store mængder arbejdsmiljøviden af høj kvalitet, der desværre aldrig kommer ud på arbejdspladserne og forbedrer arbejdsmiljøet for medarbejderne. Den manglende udbredelse skyldes, at man ikke har forsket særligt meget i, hvordan man udbreder viden.

Projektets tre specifikke formål er:

  1. At skabe et internationalt og nationalt netværk med forskere og interessenter på arbejdsmiljøområdet, der gennem faglige seminarer, workshops og fælles formidling kan udvikle dansk forskning i udbredelse af arbejdsmiljøviden til danske arbejdspladser på tværs af forskellige brancher.
  2. At tilpasse og udbrede et webbaseret redskab for god arbejdsmiljøpraksis på danske arbejdspladser.
  3. At evaluere redskabets udbredelse.

Projektet kan få stor betydning for arbejdsmiljøet, fordi en bedre dansk forskning i udbredelse af arbejdsmiljøviden betyder, at danske arbejdspladser hurtigere og mere effektivt kan forbedre arbejdsmiljøet.

Et udbredelsesprojekt har sin berettigelse, når der er solid viden om det, der skal udbredes og modtagerne er stærkt motiverede for at få og bruge den viden. Mange års forskning i arbejdsmiljøet på SOSU-arbejdspladser gør dem til en oplagt case til udbredelsesprojektet. For at lykkes med udbredelsesforskning skal man kende interessenternes holdning til, hvad der virker. Derfor udvikler NFA i øjeblikket et arbejdsmiljøredskab, NORMA, med afsæt i erfaringer fra hele ’SOSU-Danmark’. Resultatet bliver en praktikerudviklet og evidensbaseret guideline - et rigtig godt afsæt at have, når man begynder på den egentlige udbredelsesforskning.

Dette projekts webbaserede redskab lanceres som en landsdækkende kampagne, der benytter sig af anerkendte udbredelsesmetoder fra udlandet og fra andre sektorer (fx sundhedsvæsenet) til den praktiske arbejdsmiljøindsats på danske SOSU-arbejdspladser. Evalueringen bliver omfattende og systematisk, og balancerer både videnskabens håndtering af bias (fejlkilder) og arbejdspladsernes behov for interventioner der kan bruges til hverdag.

SOK strategier – Bedre og længere arbejdsliv

Ansøger: NFA
Bevilling: 2,0 mio. (2016)

Den demografiske udvikling har ført til øget politisk prioritering af senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Selvom tilbagetrækningsalderen er steget, ønsker flere end halvdelen af ældre arbejdstagere fortsat at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Pensionering er ofte forbundet med en stigning i trivslen, hvilket antyder, at mange har oplevet belastning og reduceret trivsel i tiden op til pensioneringen. Der mangler viden om, hvordan bedre og længere arbejdsfastholdelse af seniormedarbejdere uden reduceret trivsel i praksis kan opnås.

Seniormedarbejdere udfordres ofte af reduceret funktionsevne som følge af aldersrelaterede fysiske og kognitive forandringer og/eller helbredsproblemer, men dette påvirker ikke nødvendigvis medarbejdernes produktivitet på arbejdet. Projektet antager, at seniormedarbejdere anvender SOK strategier til at skabe balance mellem krav og ressourcer i arbejdet, og at de derved bevarer arbejdsevnen og øger deres trivsel og motivation for at blive i arbejde. I projektet omfatter SOK strategier kombinationer af Selektion (et særligt tilvalg af de arbejdsopgaver, der passer godt til den aktuelle arbejdsevne), Optimering (ressourceudvikling i form fx kompetenceudvikling eller fysisk træning) og Kompensation (anvendelsen af alternative midler i opgaveløsningen, fx arbejdspladsindretning, tekniske hjælpemidler, ændrede procedurer).

Internationalt er der udviklet spørgeskemaer til at måle SOK, men disse er ikke afprøvet i Danmark. Der findes endnu ikke et færdigt og gennemprøvet spørgeskema, som er rettet mod arbejdspladsen, og er tilpasset til, at der på det danske arbejdsmarked er en særlig tradition for samarbejde og medarbejderinddragelse.

Formålet med projektet er 1) at skabe viden om de komplekse mekanismer, der har indflydelse på, hvordan SOK udøves, 2) at udvikle en konceptuel model for sammenhænge mellem SOK strategier og trivsel, arbejdsevne og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og 3) at udvikle et dansk spørgeskema til at måle SOK på arbejdspladsen, hvor såvel det individuelle, gruppe og organisatoriske niveau inddrages. Spørgeskemaet testes og valideres på 1500 medarbejdere på udvalgte arbejdspladser indenfor henholdsvis sygepleje og industri (mejerier).

Den konceptuelle model og SOK spørgeskemaet vil skabe et teoretisk og metodemæssigt grundlag for fremtidig forskning i, hvordan aktiv anvendelse af SOK i praksis kan bidrage til et bedre og længere arbejdsliv. Derudover kan spørgeskemaet anvendes som redskab for virksomheder til at kortlægge faktisk anvendelse af SOK og rammerne herfor på arbejdspladsen som en del af deres arbejdsmiljøarbejde.

Aktiv gravidpolitik på arbejdspladsen: Mere trivsel og mindre fravær

Ansøger: AMK Bispebjerg
Bevilling: 3,4 mio.

Projektets overordnede formål er at undersøge, om indførelse af en aktiv gravidpolitik øger tryghed og trivsel under graviditet og nedsætter det graviditetsrelaterede fravær. 
Sygefravær under graviditet er højt i Danmark. Tal fra den danske fødselskohorte har vist, at 36 % af gravide kvinder er sygemeldt under graviditeten. Oftest skyldes fraværet almindelige graviditetsrelaterede gener, som forstærkes af belastninger i arbejdsmiljøet. Man har i befolkningsundersøgelser vist, at tilpasning på arbejdet reducerer sygefravær. På flere hospitaler har man positive erfaringer med indførelse af aktiv gravidpolitik, hvor man aktivt tager stilling til den gravides behov og tilpasser arbejdet, så det ikke er nødvendigt med en sygemelding. Effekten af en aktiv gravidpolitik er dog aldrig blevet undersøgt i en kontrolleret undersøgelse.

Effekten af pauser under akutte kirurgiske operationer på kirurgers træthed og koncentration i nattevagt

Ansøger: Herlev Hospital, 1 ph.d. 
Bevilling: 0,2 mio.

Der foreligger sparsom viden omkring, hvordan man bedrer lægers arbejdsmiljø under uplanlagte operationer under nattevagter. Ved at foretage dette studium, skabes der opmærksomhed omkring lægers arbejdsmiljø og man vil ligeledes indirekte forbedre patientsikkerheden.

Projektet har derfor til formål at undersøge, hvorvidt fast indlagte pauser under akut kirurgi i nattevagten har en gavnlig effekt på kirurgens velbefindende og præstation. Dette er med henblik på at forbedre lægernes arbejdsmiljø og det er ved andre studier vist forbedringer i kirurgers arbejdsmiljø i forbindelse med planlagt operationer, der foretages i dagtiden.