Ansøger: SDU
Bevilling: 1,9 mio. kr. (2020)
Formålet med dette projekt er at bidrage med viden om, hvordan grønlandske virksomheder organiserer deres arbejdsmiljøindsats, og hvordan arbejdsmiljøindsatsen i den særlige grønlandske kontekst kan styrkes.
De to datasæt analyseres dels separat og dels tværgående. I analysen af de kvantitative data fokuseres på sammenligning med data fra den danske VAI-undersøgelse med henblik på at identificere særlige problemstillinger for det grønlandske arbejdsmiljøarbejde. Desuden analyseres data for at identificere de typer virksomheder fordelt på størrelser og brancher, hvor der er særlige problemstillinger. Det kvalitative datamateriale analyseres med fokus på forståelsen af, hvordan det praktiske arbejdsmiljøarbejde fungerer, herunder hvilke særlige muligheder og barrierer som findes i de grønlandske virksomheder. Denne første analyse danner udgangspunkt for den tværgående analyse af forklaringer på de særlige problemstillinger som er identificeret i den kvantitative undersøgelse og de særlige udfordringer fra den grønlandske kontekst. Denne analyse bygger på realistiske evalueringer, som kan anvendes til at identificere de mekanismer, der styrker arbejdsmiljøindsatsen.
Ansøger: Sjællands Universitet
Bevilling: 2,65 mio. kr. (2020)
Projektets hovedformål er 1) at udvikle et billedbaseret kommunikationsmateriale til forebyggelse af arbejdsbetinget båndeksem hos rengøringsassistenter (delstudie 1) og 2) at teste materialet i et randomiseret interventionsstudie (delstudie 2).
Delstudie 1: Billedmaterialet udvikles i et multidisciplinært ekspertsamarbejde og tager udgangspunkt i eksisterende viden om primær forebyggelse. Let forståelige illustrationer vil formidle enkle råd om forebyggelse. Validiteten testes i to pilotprojekter blandt hhv. lagerarbejdere og rengøringsassistenter.
Delstudie 2: Et randomiseret interventionsstudie omfattende 2 interventionsgrupper og en kontrolgruppe blandt rengøringsassistenter. Begge interventionsgrupper eksponeres for billedmaterialet i 6 mdr., og den ene gruppe undervises tillige i 1 time om forebyggelse ved baseline. Kontrolgruppen eksponeres ikke for materialet og undervises ikke. Effektmål indhentes ved baseline samt efter 6 måneders eksponering og omfatter objektiv måling af håndeksem, livskvalitet, viden om håndeksem, sygemelding og tilfredshed med interventionen. I et kort afsluttende interview af deltagerne indhentes oplysninger om etnicitet, dansk sprogforståelse, uddannelsesniveau og anciennitet, tidligere forekomst af håndeksem, medicinforbrug samt kurser i håndeksemforebyggelse. Efter follow-up undervises kontrolgruppen i forebyggelse og introduceres til billedmaterialet. Det forventes, at billedmaterialet skaber øget fokus på hudbeskyttende adfærd, og at interventionsgrupperne derfor udvikler håndeksem i mindre grad end kontrolgruppen. Såfremt deltagerne har et eksisterende eksem, forventes det at bedres i interventionsgrupperne, men ikke i kontrolgruppen.
Ansøger: NFA
Bevilling: 3,5 mio. kr. (2019)
AVATAR-projektets formål er at skabe og formidle viden om fordele og ulemper ved brugen af apps i arbejdspladsernes trivsels- og arbejdsmiljøarbejde, samt at levere anbefalinger til god praksis på området. I projektet besvares følgende forskningsspørgsmål:
1) Hvordan vurderes apps som virkemiddel på arbejdspladser, der har implementeret dem, og hvilke erfaringer – positive som negative – har arbejdspladserne opnået i processen?
2) Påvirkes medarbejdernes trivsel og psykiske arbejdsmiljø i positiv retning, når der implementeres en app til måling af trivsel?
3) Hvilke forhold præger i praksis arbejdspladsernes tilgang til at udvælge og implementere arbejdsmiljøapps, og hvordan påvirkes forståelsen og håndteringen af arbejdsmiljøet som en konsekvens heraf?
Spørgsmålene besvares ud fra en mixed methods-tilgang på baggrund af et interviewstudie, et kvantitativt effektstudie og kvalitative feltstudier.