Virkemidler i arbejdsmiljøet

Ansøger: SDU

Bevilling: 1,9 mio. kr. (2020)

Formålet med dette projekt er at bidrage med viden om, hvordan grønlandske virksomheder organiserer deres arbejdsmiljøindsats, og hvordan arbejdsmiljøindsatsen i den særlige grønlandske kontekst kan styrkes.

De to datasæt analyseres dels separat og dels tværgående. I analysen af de kvantitative data fokuseres på sammenligning med data fra den danske VAI-undersøgelse med henblik på at identificere særlige problemstillinger for det grønlandske arbejdsmiljøarbejde. Desuden analyseres data for at identificere de typer virksomheder fordelt på størrelser og brancher, hvor der er særlige problemstillinger. Det kvalitative datamateriale analyseres med fokus på forståelsen af, hvordan det praktiske arbejdsmiljøarbejde fungerer, herunder hvilke særlige muligheder og barrierer som findes i de grønlandske virksomheder. Denne første analyse danner udgangspunkt for den tværgående analyse af forklaringer på de særlige problemstillinger som er identificeret i den kvantitative undersøgelse og de særlige udfordringer fra den grønlandske kontekst. Denne analyse bygger på realistiske evalueringer, som kan anvendes til at identificere de mekanismer, der styrker arbejdsmiljøindsatsen.

Ansøger: Sjællands Universitet

Bevilling: 2,65 mio. kr. (2020)

Projektets hovedformål er 1) at udvikle et billedbaseret kommunikationsmateriale til forebyggelse af arbejdsbetinget båndeksem hos rengøringsassistenter (delstudie 1) og 2) at teste materialet i et randomiseret interventionsstudie (delstudie 2).

Delstudie 1: Billedmaterialet udvikles i et multidisciplinært ekspertsamarbejde og tager udgangspunkt i eksisterende viden om primær forebyggelse. Let forståelige illustrationer vil formidle enkle råd om forebyggelse. Validiteten testes i to pilotprojekter blandt hhv. lagerarbejdere og rengøringsassistenter.

Delstudie 2: Et randomiseret interventionsstudie omfattende 2 interventionsgrupper og en kontrolgruppe blandt rengøringsassistenter. Begge interventionsgrupper eksponeres for billedmaterialet i 6 mdr., og den ene gruppe undervises tillige i 1 time om forebyggelse ved baseline. Kontrolgruppen eksponeres ikke for materialet og undervises ikke. Effektmål indhentes ved baseline samt efter 6 måneders eksponering og omfatter objektiv måling af håndeksem, livskvalitet, viden om håndeksem, sygemelding og tilfredshed med interventionen. I et kort afsluttende interview af deltagerne indhentes oplysninger om etnicitet, dansk sprogforståelse, uddannelsesniveau og anciennitet, tidligere forekomst af håndeksem, medicinforbrug samt kurser i håndeksemforebyggelse. Efter follow-up undervises kontrolgruppen i forebyggelse og introduceres til billedmaterialet. Det forventes, at billedmaterialet skaber øget fokus på hudbeskyttende adfærd, og at interventionsgrupperne derfor udvikler håndeksem i mindre grad end kontrolgruppen. Såfremt deltagerne har et eksisterende eksem, forventes det at bedres i interventionsgrupperne, men ikke i kontrolgruppen.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,5 mio. kr. (2019)

AVATAR-projektets formål er at skabe og formidle viden om fordele og ulemper ved brugen af apps i arbejdspladsernes trivsels- og arbejdsmiljøarbejde, samt at levere anbefalinger til god praksis på området. I projektet besvares følgende forskningsspørgsmål:  

1) Hvordan vurderes apps som virkemiddel på arbejdspladser, der har implementeret dem, og hvilke erfaringer – positive som negative – har arbejdspladserne opnået i processen?

2) Påvirkes medarbejdernes trivsel og psykiske arbejdsmiljø i positiv retning, når der implementeres en app til måling af trivsel?

3) Hvilke forhold præger i praksis arbejdspladsernes tilgang til at udvælge og implementere arbejdsmiljøapps, og hvordan påvirkes forståelsen og håndteringen af arbejdsmiljøet som en konsekvens heraf?

Spørgsmålene besvares ud fra en mixed methods-tilgang på baggrund af et interviewstudie, et kvantitativt effektstudie og kvalitative feltstudier.

Ansøger: Forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM, Region Midtjylland

Bevilling: 3,5 mio. kr. (2019)

Formålet med projektet er at igangsætte og evaluere en intervention, der har til hensigt at sætte fokus på arbejdstilrettelæggelse via trepartsamtaler for gravide medarbejdere på Aarhus Universitetshospital (AUH) og dermed mulighed for at reducere deres sygefravær.

Tidlig dialog, vejledning og arbejdstilrettelæggelse frem for sygemelding er fokus for indsatsen. Gennem særlige trepartssamtaler mellem den gravide medarbejder, nærmeste leder samt en specialuddannet arbejdsmiljøjordemoder bliver den gravide medarbejder vejledt i håndtering af graviditetsgener, og lederen opnår øget kendskab til at varetage den gravide medarbejders behov for arbejdstilrettelæggelse. Interventionen vil blive gennemført med deltagelse af afdelinger på AUH. Halvdelen af afdelingerne modtager projektets intervention, mens de øvrige forsætter med vanlig praksis. Interventionen er en systematisk indsats med tre basiselementer, der udrulles kontinuerligt.

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Herning

Bevilling: 2,9 mio. kr. (2019)

Implementering af arbejdsmiljøloven og dens intentioner er svær, fordi den forudsætter at viden kan overføres, uden modstand, fra én kontekst til en anden. Hvis implementering og overføring af viden og idéer om, hvad der giver et sikkert arbejdsmiljø, i stedet anskues som en oversættelseshandling, bliver det afgørende, hvordan implementeringen gennemføres. I et oversættelsesteoretisk perspektiv antages, at en god oversættelse af arbejdsmiljøloven med fokus på, hvad der giver mening i modtagerkonteksten, kan føre til bedre sikkerhedspraksis.

Udviklingsprojektet har til formål at udvikle en metode til at oversætte arbejdsmiljølovgivningen. Oversættelsen skal ikke resultere i nye sproglige formuleringer, men derimod i nye meningsfulde tiltag, der skal opfylde målet om at forbedre sikkerhedspraksis og reducere ulykker i bygge- og anlægsbranchen. Projektets formål er endvidere at teste, om og hvordan tiltagene virker.

Projektet er et mixed methods multi-case studie der gennemføres på tre byggepladser.

Ansøger: AAU
Bevilling: 3,3 mio. kr. (2018)

Digitale platforme til udveksling af viden og informationer på tværs af fag, professioner, virksomheder, institutioner, kunder, borgere m.fl. er allerede implementeret i mange sektorer med den intention at fremme både produktivitet og kvalitet. I byggeriet er BIM (Building Information Modeling) og VDC (Virtual Design and Construction) digitale platforme, hvor byggeriet designes, planlægges og ’bygges’ virtuelt før opstart på byggepladsen.

Erfaringer fra international forskning inden for ledelse af byggeri peger på, at det psykiske arbejdsmiljø sættes under pres, når nye digitale infrastrukturer implementeres i byggeprojekter i form af BIM, VDC og fælles webløsninger. Der er derfor behov for at adressere betydningen for det psykiske arbejdsmiljø og måder at forebygge problemerne fra et arbejdsmiljøperspektiv.

Projektets formål er derfor sammen med brugere af digitale platforme i byggeprojekter at undersøge sammenhænge mellem digitale platforme og psykiske arbejdsmiljø-problemer og afdække løsningsmuligheder, der kan forebygge problemerne ved at påvirke både design og anvendelse af digitale platforme.

Ansøger: TeamArbejdsliv
Bevilling: 3,0 mio. kr. (2018)

Formålet er at bidrage til bedre samarbejde og dermed bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø på byggepladser ved at udvikle metoder til understøttelse af relationel koordinering (RK) i og mellem håndværkergrupper og mellem håndværkergrupper og byggeledelse/AM-koordinator. RK sætter fokus på udvikling af samarbejde gennem fælles mål, delt viden, gensidig respekt og understøttende kommunikation. Styrket RK forventes at føre til et bedre byggeri med mindre spil og spildtid, bedre samarbejde og bedre psykisk og fysisk arbejdsmiljø. I sidste ende er der en forventning om, at produktivitet, kvalitet og økonomi i byggeprojektet styrkes.

Som et af de primære produkter udarbejdes en manual for at arbejde med RK på byggepladser, som kan placeres på hjemmesider og anvendes af byggeledere og arbejdsmiljøkoordinatorer i byggeriet samt af rådgivere og Byggeriets Arbejdsmiljøbus.

Ansøger: NFA 
Bevilling: 5,0 mio. (2018)

Ligesom ”positive faktorer i arbejdet” er veletableret indenfor det psykosociale område, er der behov for en tilsvarende tilgang indenfor det ergonomiske område, der ikke kun fokuserer på at forebygge sygdom, men også på at fremme sundhed gennem udførelse af selve arbejdet, uden at det går på kompromis med kerneopgaven og produktivitet.

Formålet med projektet er via arbejdspladsinterventioner i børnehaver og på industriarbejdspladser at undersøge, om arbejdet kan tilrettelægges, så medarbejderne opnår en sundhedsfremmende balance mellem fysisk belastning og hvile, og forbedrer fysisk form og sundhed, uden at det går på kompromis med udførelsen af kerneopgaven og produktivitet.

Hvis interventionerne viser, at arbejdet kan tilrettelægges så det har sundheds- og kapacitetsfremmende effekter, uden at det reducerer produktiviteten, ses der et stort potentiale i at Guldlok kan bidrage til at løse flere af de store samfundsmæssige udfordringer knyttet til den demografiske udvikling.

Ansøger: NFA 
Bevilling: 3,0 mio. (2018) 

Nye teknologier under paraplybetegnelsen Virtual Design and Construction (VDC) har gjort deres indtog i den danske byggebranche og forventes at revolutionere måderne, hvorpå bygningsarbejde planlægges, ledes og udføres.

Det overordnede formål med dette projekt er at undersøge barrierer og potentialer for, at VDC-teknologi kan bidrage til forbedringer af arbejdsmiljøet i byggebranchen. En af de barrierer, der specifikt fokuseres på, er, hvordan forskellige faggrupper i byggeorganisationen – VDC-professionelle, projekterende, byggeingeniører, arbejdsmiljøprofessionelle, byggeledere, formænd og medarbejdere – tænker arbejdsmiljøet ind i anvendelsen af VDC-teknologier. Projektet vil besvare følgende spørgsmål:

• Hvordan inddrages arbejdsmiljø i det praktiske arbejde med VDC teknologi i de forskellige faser af byggeriet? 
• Hvilken rolle spiller fagidentiteter i byggeorganisationen for integrationen imellem arbejdsmiljø og VDC-teknologi? 
• Hvordan kan arbejdsmiljø, med udgangspunkt i erfaringer fra projektet, integreres i byggeprojekter, hvor VDC-teknologi indgår? – Workshopforløb med en bredere gruppe af interessenter.

Ansøger: AAU 
Bevilling: 3,5 mio. (2017)

Flere og flere danske virksomheder får certificeret deres arbejdsmiljøledelsessystemer ud fra den internationale standard OHSAS18001. En stor del af disse virksomheder har siden 2005 ydermere fået en kronesmiley og derved blevet fritaget for tilsyn. Denne standard erstattes i fremtiden af en ny ISO45001-standard, som forventes at føre til en yderligere udbredelse af disse systemer på både nationalt og internationalt plan.

Selvom certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer (CAML) er et udbredt virkemiddel blandt både private og offentlige virksomheder i Danmark, er vores viden om deres effekter meget begrænset. Fra tidligere primært kvalitative casestudier har vi viden om motivation, implementering og om de interne organisationsprocesser som certificering kan igangsætte på virksomhederne. Der er ikke i Danmark gennemført forskning som har undersøgt effekten af CAML på arbejdsmiljøarbejdet og på forekomsten af ulykker og erhvervssygdomme. 
Projektets hovedformål er derfor at opnå ny viden om effekter af CAML som kan danne grundlag for bedst muligt at anvende dette virkemiddel i den danske arbejdsmiljøindsats. Projektet undersøger følgende tre forskningsspørgsmål:

• Har certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer en effekt på danske virksomheders arbejdsmiljøarbejde?
• Har certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer en effekt på forekomsten af arbejdsulykker og anmeldte erhvervssygdomme i virksomhederne?
• Hvad har betydning for om certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer får en positiv effekt på arbejdsmiljøarbejdet, arbejdsulykkerne og de anmeldte erhvervssygdomme?

Gennem sammenligning med ikke-certificerede virksomheder undersøges det om CAML har en effekt og i så fald, hvordan kontekstuelle faktorer påvirker denne effekt.