Spring over hovedmenu

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,5 mio. kr. (2021)

Projektets formål er systematisk at indsamle viden og derved udvikle og afprøve evidensbaserede anbefalinger om indsatser på arbejdspladsen, der kan forbedre unges (15-29 år) arbejdsmiljø, sikkerhed og helbred. Unge er særligt udsatte i forhold til at komme ud for arbejdsulykker og arbejdsskader på deres arbejdsplads. Unge har et langt arbejdsliv foran sig, og det er derfor væsentligt, at de unge kommer godt, sundt og sikkert i gang med arbejdslivet, så de ikke udsættes for belastninger, der i sidste ende forringer deres muligheder for at blive på arbejdsmarkedet til pensionsalderen.

Der fokuseres på fire udvalgte brancher, dels ’Butikker’, ’Restauranter og barer’, hvor over halvdelen af medarbejderne er unge, dels ’Bygge og Anlæg’ samt ’Døgninstitutioner og hjemmepleje’, med særlige risici for unge. Projektet er inddelt i fem faser: 1) indsamling af viden fra den videnskabelige litteratur om indsatser til at forbedre unges arbejdsmiljø og helbred, 2) viden fra den grå litteratur, 3) viden fra praksis, 4) udvikling af anbefalinger og opgradering af eksisterende værktøjer, som bruges i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde (fx informationsmateriale, guidelines, vejledninger og tjeklister) og 5) afprøvning, evaluering og endelig tilpasning af værktøjer.

Ansøger: NFA

Bevilling: 2,7 mio. kr. (2021)

Projektet har fokus på implementering og udbredelse af forskningsbaseret arbejdsmiljøviden. Der findes en stor mængde forskningsviden, metoder og redskaber til at forbedre arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøindsatser, der i dag ikke benyttes i tilstrækkelig omfang i praksis. Projektet vil undersøge, hvordan får forskerne og de arbejdsmiljøprofessionelle bearbejdet viden om arbejdsmiljøet, så den får en form, et indhold og en handlingsorientering, som gør, at den bliver udbredt og brugt på arbejdspladserne af førstelinjeledere og arbejdsmiljøgrupper.

Konkret vil projektet 1) udvikle og undersøge en netværksbaseret model for dialog om forskningsviden mellem alt fra forskning til det praktiske arbejdsmiljøarbejde, 2) undersøge mulighederne og barrierer for at styrke evidensbaseret arbejdsmiljøarbejde og 3) med afsæt i de to første punkter, udarbejde anbefalinger til, hvordan aktørerne i arbejdsmiljøsystemet kan forbedre udviklingen og afprøvningen af handlingsorienteret materiale, der styrker evidensbaseret praksis.