Ansøger: TeamArbejdsliv

Bevilling: 1,7 mio. kr. (2024)

EU har med CSRD fra 2022 styrket reglerne for virksomheders bæredygtigheds-(ESG)rapportering. De ny regler opdaterer det tidligere Ikke-finansielle rapporteringsdirektiv (NFRD, 2014) med flere og detaljerede bæredygtigheds-indikatorer. Reglerne træder i kraft for virksomheder >500 ansatte i år og for mindre virksomheder 2025-2026. CSRD skal styrke virksomhedernes bæredygtige forretningsdrift og strategier.

Arbejdsmiljø indgår gennem den sociale dimension som en integreret del af rapporteringen. Det giver mulighed for at arbejdsmiljø kommer til at stå centralt i virksomhedernes ESG-arbejde.

Formålet med projektet er således at udvikle metoder til at styrke arbejdsmiljøindsatsen ved hjælp af ESG-rapportering.

Ansøger: NFA

Bevilling: 2,9 mio. kr. (2024)

Projektets formål er at undersøge, om visse mørteltyper giver en mindre ergo-nomisk eksponering, støvpåvirkning og økonomisk gevinst således at den ar-bejdsmiljømæssigt bedste mørteltype kan anbefales til branchen. Det kan have et stort potentiale ift. at forebygge smerter, lungesygdomme og sygedage blandt murere, og potentielt mindske omkostninger til sundhedsvæsenet og langtidssygefravær.
Projektet ønsker dermed at besvare følgende forskningsspørgsmål:
1) I hvilken grad påvirker skalmuring med fire forskellige mørteltyper den ergonomiske eksponering og støvpåvirkning hos erfarne murere?
2) Er der sammenhæng mellem den enkelte murers foretrukne mørteltype og den ergonomiske eksponering?
3) Hvad er den økonomiske gevinst ved at anvende den arbejdsmiljømæssigt bedste mørteltype?
4) Kan forskningsresultaterne og dialog med branchen give anledning til bran-chespecifikke anbefalinger vedrørende brug af mørteltype i murerarbejde?

Metode: Projektet gennemføres over tre faser:
Fase 1) Forberedende arbejde i laboratorie ift. testopsætning, afprøvning af metoderne og rekruttering af murere,
Fase 2) tekniske målinger af ergonomiske eksponeringer og støvpåvirkning under skalmuring med fire forskellige, gængse mørteltyper (udvalgt af branchen), og
Fase 3) udvikling af branchespecifikke anbefalinger med samarbejdspartnere i byggebranchen.
Det forventes, at projektet vil dokumentere forskelle i ergonomisk eksponering og støvpåvirkning mellem de fire undersøgte mørteltyper. Disse resultater vil kunne bidrage til en bedre forståelse af, hvordan specifikke mørteltyper påvirker murernes arbejdsmiljø og kan føre til udvikling af branchespecifikke anbefalinger om den arbejdsmiljømæssigt bedste mørteltype.

Ansøger: Syddansk Universitet

Bevilling: 2,5 mio. kr. (2024)

Projekts overordnede formål er at bidrage med viden om, hvordan arbejdsmil-jøfacilitatorer gennemfører Organisatoriske Arbejdsmiljø Indsatser (OAI’er) med særligt fokus på det relationelle samspil med målgruppen. Denne viden skal styrke oversættelse, effektivitet og læring af fremtidige indsatser på arbejdsmiljøområdet og bidrage til styrket uddannelse af arbejdsmiljøfacilitatorer. Disse gevinster vil hjælpe virksomheder og facilitatorer til at forøge virkning af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde ved at gennemføre mere systematiske, læringsorienterede og effektive OAI’er.

For at kunne gennemføre analyser af samspillet mellem OAI’s indhold og indsatsens kontekst fokuserer projektet på to områder: ulykkes- og voldsforebyggelse. Projektet undersøger otte faciliteringsforløb på virksomheder rettet mod henholdsvis ulykkes- og voldsforebyggelsesindsatser.

Projektets delformål er at:
2. identificere facilitatorers praksis (hvad de gør) i organisatoriske arbejdsmil-jøindsatser inden for ulykkes- og voldsforebyggelse.
3. få viden om, hvordan faciliteringspraksis understøtter læring og øget hand-lekompetence blandt målgruppen for OAI.
4. omsætte resultater til konkrete uddannelsesforløb for interne og eksterne
arbejdsmiljøfacilitatorer.

Uddannelsesforløbet afprøves og evalueres som internt virksomhedsuddan-nelse og på masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse. Ud fra dette forløb udarbejdes en Håndbog i arbejdsmiljøfacilitering.

Ansøger: AMK Holbæk

Bevilling: 1,5 mio. kr. (2022)

Projektets hypotese er, at en integreret arbejdsmiljøindsats med fokus på såvel forebyggelse, som sundhedsfremme og organisatorisk forankring vil nedsætte muskel- skeletbesvær, forbedre den psykiske trivsel og styrke sikkerhedskulturen på arbejdspladsen, og at dette vil have afledte gavnlige effekter på medarbejdernes arbejdsevne og bidrage til at mindske sygefravær.

Projektet vil undersøge effekten af en integreret arbejdsmiljøindsats på:

Primære udfaldsmål:

1) Muskel- skeletbesvær

2) Psykisk trivsel

3) Sikkerhedskultur

Sekundære udfald:

1) Arbejdsevne

2) Sygefravær

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,5 mio. kr. (2022)

Projektet vil:

1. Kortlægge risikoen for alvorlig graviditetsrelateret sygdom og fosterskader på job og brancheniveau og herved se om, der er overrisiko for visse fag og brancher

2. Estimere forebyggelsespotentialet ved at beregne, hvor mange tilfælde af graviditetsrelateret sygdom og fosterskader, der kan henføres til arbejdsmiljøet – totalt og for hvert fag og branche

Projektet vil se på alvorlig graviditetsrelateret sygdom og fosterskader: Spontan abort, svangerskabsforgiftning, graviditetssukkersyge, medfødte misdannelser, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, nedsat fostervækst og dødfødsel.

Ansøger: Syddansk Universitet

Bevilling: 2,2 mio. kr. (2022)

Få studier har undersøgt risikoen forbundet med arbejdsbetingede eksponeringer for organiske opløsningsmidler (styren og toluen), vibrationer og psykosocial stress på hørelsen. Desuden er disse risikofaktorer primært blevet undersøgt isoleret. Kun sjældent er effekten af kombinationseksponering med samtidig støj, blevet taget i betragtning. Der findes således en utilstrækkelig mængde litteratur på området. Det er derfor muligt, at de inkluderede risikofaktorers høreskadede effekt er betydeligt underestimerede i litteraturen.

Projektet vil anvende flere danske kvalitetsdatabaser til at sammensætte en omfattende kohorte, der er skræddersyet til at undersøge og risikovurdere: 1) organiske opløsningsmidler (styren og toluen); 2) vibrationer (hånd-, arm- og helkrops-); 3) psykosocial stress; og 4) støj (høj- og lavdosis).

Sigtet med projektet er dog ikke udelukkende at konstatere de associerede individuelle, samt kombinerede effekt, men har i lige så høj grad at analysere i hvilket omgang de muligvis påvirker høresansen.

Ansøger: Syddansk Universitet

Bevilling: 1,8 mio. kr. (2021)

Globaliseringen har sat sit præg på produktions- og forretningsmodeller, og danske virksomheder er blevet afhængige af globale forsyningskæder i deres daglige drift. Globaliseringen har medført, at virksomheder har udliciteret en lang række kerneydelser til eksterne leverandører, som fremover skal konkurrere mod hinanden for at vinde kontrakter, ofte på bekostning af medarbejderes sikkerhed og sundhed. Der er en stigende opmærksomhed på denne problemstilling, og både danske og internationale virksomheder benytter i voksende grad markedsbaserede redskaber til at sikre overholdelsen af arbejdsmiljøkrav. Formålet med dette projekt er derfor at opnå viden om, hvordan de markedsbaserede redskaber indvirker på virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, og i forlængelse heraf, hvordan de kan bidrage til at styrke den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark.

Projektet fokuserer på fødevareforsyningskæden, som dels er præget af væsentlige arbejdsmiljøproblemer i produktionen, og dels har en udbredt anvendelse af markedsbaserede virkemidler. Projektet vil vælge to større case virksomheder placeret forskellige steder i forsyningskæden (henholdsvis producent og detailhandel), og projektet vil i tæt samarbejde med brancheaktører finde frem til best-case eksempler. For hver af case virksomhederne kortlægges forsyningskæder (leverandører og kunder), og de krav, der direkte og indirekte stilles til arbejdsmiljøet gennem indsamling af skriftlig dokumentation og interview med nøgleaktører. Dernæst kontaktes 8 leverandører og kunder for at undersøge betydningen af disse krav. Det sker gennem interview og observationer af arbejdsmiljøarbejdet i disse virksomheder. Analysen tager udgangspunkt i en typologisering af virkemidler og anvender principperne i realistisk evaluering til at finde frem til, hvad der virker for hvem under hvilke betingelser.

Ansøger: NFA

Bevilling: 2,8 mio. kr. (2021)

Det systematiske arbejdsmiljøarbejde og proaktive mål for virksomhedernes arbejdsmiljøindsats (egen-indsatsen) antages at være væsentlige virkemidler på arbejdsmiljøområdet, og indgår i den nationale strategi for arbejdsmiljøforskningen og trepartsaftalen om prioriterede nationale mål. Der findes kun sparsom viden om sammenhængen mellem virksomheders arbejdsmiljøindsatser, sygefravær og arbejdsulykker. Projektet bidrager med ny viden om denne sammenhæng.

Projektets overordnede formål er at undersøge, om virksomhedernes henholdsvis systematiske og konkrete arbejdsmiljøindsats påvirker sygefravær og arbejdsulykker blandt medarbejderne positivt. Projektets specifikke delmål: 1. Udarbejde et valideret instrument for virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2. Undersøge betydningen af systematiske arbejdsmiljøindsatsers for sygefravær og arbejdsulykker blandt medarbejdere. 3. Undersøge betydningen af konkrete psykosociale arbejdsmiljøindsatser for sygefravær blandt medarbejdere. 4. Undersøge betydningen af konkrete ulykkesforebyggende indsatser for risikoen for arbejdsulykker blandt medarbejdere. 5. Undersøge om sammenhængen mellem virksomhedernes arbejdsmiljøindsats, sygefravær og arbejdsulykker kan forklares (medieres) af sikkerhedsklima og psykosocialt arbejdsmiljø.

Der er tale om et prospektivt studie, hvor man undersøger, om en høj grad af arbejdsmiljøindsats på arbejdspladsen, målt med undersøgelsen virksomhedernes arbejdsmiljøindsats (VAI2012, VAI2014 og VAI2017), hænger sammen med mindre sygefravær og arbejdsulykker blandt lønmodtagerne (register data).

Ansøger: TeamArbejdsliv

Bevilling: 0,5 mio. kr. (2021)

Mange virksomheder vælger at ansætte særlige professionelle specialister til at håndtere og koordinere arbejdsmiljøarbejdet internt på virksomheden i takt med fremkomsten af nye og komplekse problemstillinger på arbejdsmiljøområdet, og det øgede fokus på virksomhedernes egen-indsats i arbejdsmiljølovgivningen.

Der findes dog ingen undersøgelser af, hvilke kompetencer faggruppen besidder, eller hvilke kompetencer, der efterspørges fra de virksomheder, der ansætter dem.

Formålet med dette pilotprojekt er at undersøge, hvordan man, i samspil med interessenter og de arbejdsmiljøprofessionelle selv, kan afdække hvilke kompetencer, der er efterspurgte af interne arbejdsmiljøprofessionelle i to udvalgte brancher i industrien, og hvordan man med baggrund i disse kompetencer kan udvikle og formidle værktøjer, der kan styrke disse kompetencer for alle arbejdsmiljøprofessionelle i de to brancher. For at opnå dette formål vil projektet afdække en kompetenceprofil for arbejdsmiljøprofessionelle i de to brancher og på baggrund af denne udvikle en række værktøjer, der kan bruges af de arbejdsmiljøprofessionelle til at styrke deres kompetencer og hjælpe dem i deres opgaveløsning, med udgangspunkt i kompetenceprofilen.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,5 mio. kr. (2021)

Projektets formål er systematisk at indsamle viden og derved udvikle og afprøve evidensbaserede anbefalinger om indsatser på arbejdspladsen, der kan forbedre unges (15-29 år) arbejdsmiljø, sikkerhed og helbred. Unge er særligt udsatte i forhold til at komme ud for arbejdsulykker og arbejdsskader på deres arbejdsplads. Unge har et langt arbejdsliv foran sig, og det er derfor væsentligt, at de unge kommer godt, sundt og sikkert i gang med arbejdslivet, så de ikke udsættes for belastninger, der i sidste ende forringer deres muligheder for at blive på arbejdsmarkedet til pensionsalderen.

Der fokuseres på fire udvalgte brancher, dels ’Butikker’, ’Restauranter og barer’, hvor over halvdelen af medarbejderne er unge, dels ’Bygge og Anlæg’ samt ’Døgninstitutioner og hjemmepleje’, med særlige risici for unge. Projektet er inddelt i fem faser: 1) indsamling af viden fra den videnskabelige litteratur om indsatser til at forbedre unges arbejdsmiljø og helbred, 2) viden fra den grå litteratur, 3) viden fra praksis, 4) udvikling af anbefalinger og opgradering af eksisterende værktøjer, som bruges i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde (fx informationsmateriale, guidelines, vejledninger og tjeklister) og 5) afprøvning, evaluering og endelig tilpasning af værktøjer.

Ansøger: NFA

Bevilling: 2,7 mio. kr. (2021)

Projektet har fokus på implementering og udbredelse af forskningsbaseret arbejdsmiljøviden. Der findes en stor mængde forskningsviden, metoder og redskaber til at forbedre arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøindsatser, der i dag ikke benyttes i tilstrækkelig omfang i praksis. Projektet vil undersøge, hvordan får forskerne og de arbejdsmiljøprofessionelle bearbejdet viden om arbejdsmiljøet, så den får en form, et indhold og en handlingsorientering, som gør, at den bliver udbredt og brugt på arbejdspladserne af førstelinjeledere og arbejdsmiljøgrupper.

Konkret vil projektet 1) udvikle og undersøge en netværksbaseret model for dialog om forskningsviden mellem alt fra forskning til det praktiske arbejdsmiljøarbejde, 2) undersøge mulighederne og barrierer for at styrke evidensbaseret arbejdsmiljøarbejde og 3) med afsæt i de to første punkter, udarbejde anbefalinger til, hvordan aktørerne i arbejdsmiljøsystemet kan forbedre udviklingen og afprøvningen af handlingsorienteret materiale, der styrker evidensbaseret praksis.

Ansøger: Kræftens Bekæmpelse

Bevilling: 2,1 mio. kr. (2023)

Erhvervsstøj er også en stressfaktor, der mistænkes for at være skadelig i forhold til
udvikling af sygdomme, som hjertekarsygdom og depression. Der er dog meget
sparsom viden om, hvorvidt erhvervsstøj kan øge risiko for sygdom.
Hovedformålet med projektet er, at anvende unikke danske studie-populationer, registre
og jobeksponerings-matricer til at undersøge, om udsættelse for støj i arbejdsmiljøet
øger risikoen for sygdomme, der hyppigt rammer personer i den erhvervsaktive
alder:
1. Depression
2. Type 2 diabetes
3. Infertilitet
Et delformål er at undersøge en kombination af forskellige stressfaktorer i forhold
til udvikling af sygdom. Disse faktorer omfatter støj og psykisk belastning i arbejdsmiljøet samt udsættelse for trafikstøj i hjemmet.

Ansøger: Arbejdsmedicin, Bispebjerg Hospital (Ph.d.)

Bevilling: 2,2 mio. kr.

Hvert år diagnosticeres flere børn med en autoimmun sygdom; diagnoser, som kan have alvorlige konsekvenser for barnet selv, familien og for samfundet. Autoimmune sygdomme inkluderer mange forskellige sygdomme: fx type 1 diabetes med og børneleddegigt.

Projektet vil undersøge, om morens udsættelse for visse kemiske, psykosociale og støv arbejdsmiljøfaktorer fører til øget risiko for autoimmune sygdomme hos børnene. Projektet, som er et ph.d.-projekt, vil:

1. Samle morens arbejdsmiljøfaktorer (exposome) før og under graviditeten
2. Undersøge om morens eksponering for visse arbejdsmiljøfaktorer før og under graviditeten fører til større risiko for autoimmune sygdomme hos børnene, specifikt børneleddegigt, type 1 diabetes, og psoriasis.

Projektet vil bruge verdens største arbejdsmedicinske mor-barn-population (DOC*X-Generation) med detaljerede informationer om alle kvinder på arbejdsmarkedet (1977-2022) og deres børn.

Ansøger: Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital

Bevilling: 4,5 mio. kr. (2023)

Når man indånder fremmedstoffer, eller kroppen udsættes for psykosociale belastninger, reagerer den med inflammation. Inflammation øger risikoen for hjerte-kar-sygdom. Det overordnede formål med dette projekt er at undersøge og forstå sammenhængene mellem udsættelse for udbredte arbejdsmiljøeksponeringer, inflam-mation og hjerte-kar-sygdomme.

Projektet vil

• Undersøge eksponerings-respons sammenhænge mellem fire udbredte arbejdsmiljøeksponeringer: støv, skifteholdsarbejde, psykosociale belastninger, støj og inflammation, som grundlag for fastsættelse af helbredsbaserede grænseværdier
• Klarlægge hvordan kombinationer af arbejdsmiljøeksponeringer, det eksterne miljø og livsstil forårsager inflammation
• Undersøge sammenhænge mellem arbejdsmiljørelateret inflammation og risiko for hjerte-kar-sygdomme
• Etablere en internationalt unik forskningsressource for arbejdsliv, biologiske mekanismer og kroniske sygdomme

Projektet vil kortlægge den samlede eksponering for de fire arbejdsmiljøeksponeringer siden 1970 med DOC*X databasen og kvantitative job-eksponerings-matricer. Fra nationale helbredsregistre indhentes oplysninger om forekomst af hjerte-kar-sygdomme. Selv-rapporterede oplysninger om livsstil og registeroplysninger om luftforurening og trafikstøj vil også indgå.

Ansøger: UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole 

Bevilling: 3,3 mio. kr. (2023)

Ioniserende stråling anvendes i forbindelse med fx røntgenundersøgelser, CT-scanninger og strålebehandling. Som følge heraf udsættes en betydelig del af sundhedspersonalet for bestråling. Selvom doserne er lave, er de konstante gennem et langt arbejdsliv. Vi har kun begrænset viden om den langvarige, lave eksponering for ioniserende stråling, som sundhedspersonalet udsættes for.

Projektet vil undersøge forholdet mellem eksponering for ioniserende stråling blandt dansk sundhedspersonale og udviklingen af sygdomme inden for denne gruppe sammenlignet med ikke-udsat personale. Dette vil blive undersøgt ved hjælp af objektivt målt stråledosis og sygdomsforekomst fra registre.

Ved samtaler på stråleudsatte afdelinger har projektgruppen oplevet en bekymring blandt personalet, for at stråleeksponering har resulteret i sygdom hos dem selv og blandt kolleger.

Målet er at generere ny viden om eventuelle helbredskonsekvenser blandt stråleudsat hospitalspersonale. Hvis undersøgelsen viser øget sygdomsforekomst, vil det styrke grundlaget for at ændre nationale og internationale retningslinjer for erhvervsmæssig eksponering. Hvis undersøgelsen derimod ikke viser sammenhæng mellem eksponering og sygdom, vil den på den anden side kunne mindske bekymringen blandt hospitalspersonalet og bidrage positivt til det psykiske arbejdsmiljø.