Spring over hovedmenu

Psykisk arbejdsmiljø

Ansøger: Københavns Proffesionshøjskole

Bevilling: 1,5 mio. kr. (202029

Formålet med dette kvalitative forskningsprojekt er at bidrage med viden om, hvordan, hvor og hvornår opgave- og tidspres påvirker velfærdsprofessionelles oplevelser af moralsk stress, og hvilke individuelle overlevelsesstrategier og parallelorganiseringer de udvikler. Formålet er også at bidrage med viden, tænketeknologier og cases, der omhandler, hvordan moralsk stress kan identificeres og forebygges organisatorisk og gøres til et kollektivt frem for et individuelt anliggende.

For at kunne forebygge, at moralsk stress opstår, vil projektet udvikle en model, der viser hvilke koordineringsformer, som risikerer at føre til moralsk stress i velfærdsarbejde, og hvilke som kan fremme, at de velfærdsprofessionelle kan leve op til deres moralske forpligtigelse og løse deres kerneopgave.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,2 mio. kr. (2020)

Projektets hovedformål er at undersøge sammenhænge mellem natarbejde og kræft, særligt at undersøge de biologiske mekanismer, som kan føre fra natarbejde til kræft

Forskningsspørgsmål:

• Hvilken betydning har natarbejde for biologiske risikomarkører fra kræft, når vi sammenligner med personer, som arbejder om dagen?

• Hvilken betydning har tilrettelæggelsen af natarbejde i form af faste vs. roterende vagter med natarbejde for niveauet af risikomarkører for kræft?

• Afhænger niveauer af biologiske risikomarkører for kræft af, hvordan natarbejdet er tilrettelagt – fx antal nattevagter i træk, længden af nattevagter og tid mellem vagter?

Ansøger: Odense Universitetshospital, 1 ph.d.

Bevilling: 2,7 mio. (2020)


Udsættelsen for voldsomme hændelser i arbejdet som politibetjent kan være en risikofaktor for udvikling af alvorlig psykopatologi, nedsætte kvaliteten i det daglige arbejde og medføre større omkostninger af forskellig art over tid.
Projektet vil i tæt samarbejde med Rigspolitiet sikre viden om centrale faktorer, der kan være afgørende for udviklingen af sekundære- og tertiære forebyggende tiltag, når danske betjente udsættes for belastende hændelser i arbejdet. På baggrund af en prospektiv kohorteundersøgelse af danske betjente, ønsker projektet at:

  1. kortlægge omfang og karakter af belastende hændelser i det daglige arbejde,
  2. beskrive psykiske konsekvenser af gentagne belastende hændelser på arbejdet,
  3. afdække sammenhængen mellem belastende hændelser i arbejdet og sygefravær/sygenærvær,
  4. identificere centrale arbejdsmiljøfaktorer der kan være beskyttende eller forværrende for udvikling af psykisk lidelse.

Projektet vil være et væsentligt bidrag til en bedre forståelse for konsekvenserne af hyppig eksponering for voldsomme hændelser i politiarbejdet.

Forventet afsluttet: december 2023.

Ansøger: AAU

Bevilling: 2,1 mio. kr. (2020)

Formålet er at igangsætte og evaluere tiltag til forebyggelse af negative handlinger blandt unge, der har digitalt medieret beskæftigelse, i samarbejde med relevante interessenter på det digitale arbejdsmarked.

Da beskæftigede på det digitale arbejdsmarked hverken har en traditionel arbejdsgiver eller en traditionel arbejdsplads, afsøges og afprøves nye virkemidler blandt utraditionelle aktører i arbejdsmiljøfeltet gennem et tværfagligt kollaborativt udviklingsprojekt. Her samarbejder deltagerne om at udvikle og evaluere en forebyggende social medie-kampagne med unge influencere som afsendere. Deltagerne er professionelle aktører og unge influencere fra et allerede etableret netværk, der er udvalgt, fordi de har interesse i viden om og adgang til at forebygge negative handlinger på et ureguleret digitalt medieret arbejdsmarked. For at kvalificere KTE-samarbejdet indhentes ny viden om negative handlinger i digitalt medieret beskæftigelse. Der indhentes 20 kvalitative interviews. I projektet implementeres derudover et spørgeskema om arbejdsmiljø blandt unge på det digitale arbejdsmarked, udviklet i RADAR-projektet (46-2017-09), der danner udgangspunkt for KTE-samarbejdet og giver mulighed for at evaluere kampagnens effekt. 

Ansøger: AMK Herning

Bevilling: 3,1 mio. kr. (2020)

Med moderne elektronisk spørgeskemametode vil projektet følge ansatte i psykiatrien i Region Midtjylland og Syddanmark med korte ugentlige spørgeskemaer, hvor detaljerede spørgsmål folder sig ud, hvis den ansatte rapporterer en hændelse, mens besvarelsen er ganske kort, hvis der ingen hændelse har været i den pågældende uge. På den måde opnås detaljerede oplysninger, uden at belaste den ansatte med unødige spørgsmål. Tilsvarende vil projektet lade spørgsmål om mentalt helbred folde sig ud, hvis den ansatte rapporterer mentale kernesymptomer. Endvidere udvælges nogle ansatte til interviews, dels for at kunne stille en egentlig diagnose (klinisk interview) og dels for at kunne undersøge, hvordan den ansatte har oplevet den sociale støtte efter en hændelse.

Endeligt undersøges hvor stor en del af hændelserne, som indrapporteres i de to regioners arbejdsmiljøsystemer, samt om hændelserne fører til øget korttidssygefravær.

Projektet kan anvendes til at pege på, hvilke typer af hændelser som fører til mentale helbredsproblemer og sygefravær, og hvordan social støtte indvirker på helbredsproblemerne. Endvidere kan det undersøge omfanget af indrapportering til arbejdsmiljøsystemerne, og dermed om visse typer af hændelser ikke indrapporteres. På den måde kan arbejdspladserne opnå viden, som kan bruges i forebyggelsesarbejdet. Selvom projektet udføres på psykiatriske arbejdspladser, kan resultaterne overføres til andre højrisikobrancher i forhold til vold og trusler på arbejdspladsen.

Ansøger: AMK Herning

Bevilling: 3,1 mio. (2020)

Høje følelsesmæssige krav kan være skadelige for medarbejdernes mentale helbred, og der er brug for viden, der på arbejdspladserne kan forbedre forebyggelsen af mentale helbredsproblemer ved denne type af arbejdskrav.
Det er projektets formål:

  1. At identificere beskyttende faktorer på arbejdspladsen på individ-, gruppe-og ledelsesniveau, der kan mindske sammenhængen mellem følelsesmæssige krav og mentale helbredsproblemer.
  2. At undersøge hvordan arbejdspladser med høje følelsesmæssige krav i arbejdet effektivt i praksis på individ-, gruppe- og arbejdspladsniveau forebygger mentale helbredsproblemer som følge af høje følelsesmæssige krav og hvilke betingelser, der har betydning for, at arbejdspladserne lykkes med de forebyggende initiativer.
  3. På baggrund af projektets resultater og i samarbejde med Arbejdstilsynet, arbejdsmiljøkonsulenter, fagforeninger, ledelsesrepræsentanter og arbejdspladser at udvikle og evaluere vejledninger til forebyggelsen af mentale helbredsproblemer ved arbejde med høje følelsesmæssige krav.
    Målet er, at vejledningerne kan understøtte forebyggende indsatser på arbejdspladser med høje følelsesmæssige krav.


Forventet afslutning: juli 2023.

Ansøger: NFA

Bevilling: 1.1 mio. kr. (2019)

Formålet med projektet er at forstå sammenhænge mellem tidsbegrænset ansættelse og nye tilfælde af forbrug af psykofarmaka samt nye tilfælde af psykiatrisk behandling blandt fuldtidsansatte lønmodtagere i Danmark. De unikke danske registre giver muligheder for at belyse disse problemstillinger ved kobling med meget store nationale surveys, som fx arbejdskraftundersøgelsen, og data om arbejdsmarkedstilknytning, der giver objektive mål for jobusikkerhed.

Den eksisterende viden om sammenhængen mellem midlertidige ansættelser og risikoen for mentale helbredsproblemer er meget begrænset. Det aktuelle studie er en registeropfølgning, som omfatter lønmodtagere i Arbejdskraftsundersøgelsen, der var ansat på fuld tid i en fast eller en tidsbegrænset stilling i Danmark i perioden 1999-2013. Undersøgelsen estimer styrken og retningen af sammenhænge mellem tidsbegrænset ansættelse og hyppighed af anvendelse af psykofarmaka og psykiatrisk behandling.

Ansøger: VIVE

Bevilling: 0,75 mio. kr. (2019)

Projektet vil undersøge, om atypisk beskæftigelse har konsekvenser for det psyki-ske helbred. Svarende til både den danske og internationale litteratur på området afgrænses ”atypisk beskæftigelse” til tre undergrupper: (1) deltidsbeskæftigelse, (2) midlertidig ansættelse og (3) selvstændig uden ansatte (også betegnet ”solo-selvstændig”). Hertil kommer en opdeling af, om deltidsbeskæftigelse og midlerti-dig beskæftigelse er ”frivillig” i den forstand, at de beskæftigede hellere ville have haft et fuldtidsjob henholdsvis et permanent job.

Projektet vil tilvejebringe ny viden i relation til udviklingen i Danmark mod et videns- og servicesamfund med fokus på konkurrence, udlicitering, globalisering og effektivisering. Samfundsudviklingen i de vestlige lande har givet anledning til advarsler mod, at der udvikler sig et ”prekariat”, som er ansat på et usikkert, uforudsigeligt og risikabelt arbejdsmarked. 

Gennemførelse af projektet indebærer opgørelser af: (1) omfanget og udviklingen af atypisk beskæftigelse, og (2) om de atypisk beskæftigede afviger fra ”normalt beskæftigede” hvad angår psykisk helbred.

Ansøger: Aalborg Universitet

Bevilling: 3,45 mio. kr. (2019)

Projektet omhandler Hospitalsenheden Vests udflytning til Regionshospitalet Gødstrup og har til formål at:

a) Undersøge hvilken betydningen udflytningen til har for de ansattes mentale sundhed samt kvaliteten af sundhedsydelseme før, under og efter udflytningen.

b) Identificere potentielle positive psykosociale faktorer i arbejdsmiljøet på individ- afdelings- og hospitalsniveau, der kan understøtte de ansattes mentale sundhed og kvaliteten af sundhedsydelserne under og efter udflytningsprocessen.

c) udvikle arbejdspladsspecifikt materiale til at understøtte det psykosociale arbejdsmiljø, den mentale sundhed og kvaliteten af sundhedsydelserne på de danske sygehuse før, under og efter de kommende udflytningsprocesser.

Ansøger: NFA

Bevilling: 4,0 mio. kr. (2019)

Hovedformålet er at skabe ny viden om mentale helbredsproblemer i den danske arbejdsstyrke, som kan bruges til målrettede indsatser for at sikre og forbedre den mentale sundhed i den danske arbejdsstyrke.

Forskergruppen vil undersøge:

a) udviklingen af både depressions- og angstsymptomer samt klinisk depressionsog angstlidelser fra 2012 til 2018 på tværs af jobgrupper og brancher.

b) bidrag fra arbejdsmiljørelaterede og ikke-arbejdsmiljørelaterede faktorer til risikoen for udvikling af depressions- og angstlidelser.

c) om høj ledelseskvalitet og rolleklarhed kan beskytte imod skadelige effekter fra vold, trusler om vold, seksuel chikane og mobning.

d) om årsagssammenhænge og stigende prævalens genfindes i den svenske og tyske arbejdsstyrke.

e) hvilke erfaringer og anbefalinger fra Sverige og Tyskland i forhold til emnet kan overføres til Danmark.

Resultaterne vil vise, om og i hvilke omfang arbejdsmiljøforhold, evt. i sammenspil med faktorer uden for arbejdsmiljøet, bidrager til mentale helbredsproblemer, og hvilke indsatser der kan forbedre det mentale helbred i den danske arbejdsstyrke.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,3 mio. kr. (2019)

Blandt unge under 30 år er den største andel af sygefraværet af kort varighed. Vi ved dog meget lidt om betydningen af arbejdsmiljøet for unges sygefravær, for langt den meste forskning har undersøgt langtidssygefravær, og der mangler studier som har fokuseret specifikt på de unge.

Forskergruppen vil – for de unge – undersøge:

  • Det psykosociale arbejdsmiljøs betydning for forekomsten af kort sygefravær
  • Om arbejdsmiljøet spiller den samme rolle for det korte og det længerevarende sygefravær
  • Om der er vigtige brancheforskelle hvad angår arbejdsmiljøets betydning,
  • Om ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø hænger sammen med ændringer i risikoen for kort sygefravær.

Projektet vil anvende data fra de nationale registre, med udgangspunkt i en kohorte af yngre arbejdstagere, som blev opbygget i et tidligere AMFF-finansieret projekt.

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus

Bevilling: 2,8 mio. kr. (2019)

Mange befolkningsundersøgelser har vist forøget risiko for hjerte-karsygdomme og brystkræft blandt personer med natarbejde og andre former for skifteholdsarbejde. Men der er begrænset viden om, hvad varighed og intensitet af forskellige arbejdstidsmønstre betyder for risikoen for disse sygdomme.

Det overordnede formål er at undersøge sammenhængen mellem skifteholdsarbejde og risikoen for hjertekarsygdomme og brystkræft. Forskergruppen vil undersøge betydningen af varighed og intensitet af forskellige arbejdstidsmønstre, om der er særligt sårbare persongrupper og risikoen for specifikke hjerte-kar- og brystkræftsygdomme.

Studiepopulationen er 260.000 mænd og kvinder, som har været ansat i de danske regioner 2007-2015, og som indgår i Dansk Arbejdstids Database (DAD).

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus

Bevilling: 1,0 mio. kr. (2019)

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en af de mest anerkendte og virksomme psykologiske behandlinger af mentale helbredsproblemer. Ansigt-til-ansigt KAT behandling fremhæves som den mest effektive behandling af arbejdsrelateret stress. Inter4 net-leveret KAT er fundet virksom i forhold til depression og angst, men i forhold til arbejdsrelateret stress er virkningen mindre afklaret og ikke hidtil undersøgt.

Formålet med dette udviklingsprojekt er derfor at udvikle og afprøve en ny internet-leveret behandling af arbejdsrelateret stress, kaldet iMARS, der tager udgangspunkt i en eksisterende evidens-baseret ansigt-til-ansigt behandling, 'Midler mod Arbejdsrelateret Stress' (MARS).

Projektet vil basere sig på et før/efter måling forskningsdesign, hvor patienter henvist til stressbehandling på Arbejdsmedicin, AUH, vil blive tilbudt internet-leveret behandling som alternativ til ansigt-til-ansigt behandling. Efterfølgende evalueres deltagernes brugeroplevelse af det internet-leverede format med udgangspunkt i spørgeskema og interview.

Ansøger: SDU, 1 ph.d.

Bevilling: 2,9 mio. kr. (2018)

Den eksisterende forskning peger på, at social kapital er en ressource på arbejdspladsen, og svaret på udfordringerne i mange danske kommuner er da også at styrke den sociale kapital. Der er dog i dag en stor forskningsmæssig mangel på empiriske undersøgelser af, hvad god ledelse af og med social kapital indebærer. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge:

  1. Hvordan ledelsesstil, ledelseskvalitet samt lederens eget psykiske arbejdsmiljø hænger sammen med arbejdspladsens sociale kapital, og om dette påvirker medarbejdernes arbejdsmiljø og sygefravær?
  2. Hvorvidt social kapital er en ressource for alle medarbejdere i en organisation?
  3. Hvordan organisatoriske forandringer påvirker arbejdspladsens sociale kapital og arbejdsmiljø? samt,
  4. hvordan lederne kan håndtere disse forandringer, så et godt psykisk arbejdsmiljø sikres?

Ansøger: KU, 1 ph.d.
Bevilling: 2,7 mio. kr. (2018)

Det psykosociale arbejdsmiljø blandt medarbejdere med kronisk sygdom er ikke velbeskrevet, og betydningen af det psykosociale arbejdsmiljø for disse medarbejderes helbred er ikke klarlagt. Formålet med forskningsprojektet er derfor at undersøge, hvad der kendetegner det psykosociale arbejdsmiljø for medarbejdere med kronisk sygdom og afdække deres arbejdsmarkedstilknytning.

Forskningsprojektet arbejder ud fra en hypotese om, at medarbejdere med kronisk sygdom kan have særlige behov i forhold til organiseringen og udførelsen af arbejdsopgaver, hvorfor det psykosociale arbejdsmiljø kan være af særlig stor betydning.
Projektet vil bidrage med vigtig ny viden omkring vigtigheden af social kapital og ledelseskvalitet. Dette er et vigtigt skridt hen imod udformningen af effektive interventioner med det formål at sikre et godt arbejdsliv for den store gruppe af medarbejdere med kronisk sygdom.

Ansøger: AMK Bispebjerg
Bevilling: 2,9 mio. kr. (2018)

Det overordnede formål er at etablere verdens største nationale arbejdsmedicinske fødselskohorte DOC*X- GENERATION (DOC*X-G) og dermed få et grundlag for ny indsigt i psykosociale arbejdsbelastninger og fysiske arbejdsbelastningers betydning for mor og barn samt få en opdateret viden om udvikling og fordeling af det fortsat alarmerende høje graviditetsrelaterede arbejdsfravær.

Tidligere undersøgelser på området, hvor der ofte er brugt data fra mor-barnkohorter, har haft manglende deltagelse af kvinder med lav socialklasse og brugen af spørgeskemadata har medført risiko for påvirkede svar fra de gravide afhængigt af graviditetens forløb. Ved brug af DOC*X-G fås udover et meget stort og repræsentativt datamateriale en objektiv og uafhængig vurdering af belastningerne i arbejdsmiljøet.

Ansøger: KU 
Bevilling: 3,0 mio. (2018)

Formålet med projektet er at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø for fængselsbetjente og billetkontrollører ved systematisk at identificere, hvilke adfærdsmønstre hos medarbejderne, der kan beskytte mod, at uoverensstemmelser og konflikter med borgere udvikler sig til trusler og vold. Ny forskning baseret på analyser af videooptagede konfliktsituationer viser, at vold kan minimeres gennem bestemte adfærdsmønstre. Projektet tager afsæt i denne forskning for – på systematisk-kvantitativ vis – at analysere videooptagelser af 150 konfliktsituationer per faggruppe med følgende hensigt:

1. At identificere, hvilke typer situationer med borgerne, som medarbejderne skal være særligt opmærksomme på, fordi de indebærer en forhøjet risiko for at kunne eskalere til vold mod medarbejderne.

2. At identificere, hvilke adfærdsformer hos medarbejderen, som øger og mindsker risikoen for, at de udsættes for vold.

3. At udvikle, på baggrund af projektets resultater, fagspecifikke ’førstehjælpskasser’, som indeholder konflikthåndteringsredskaber med konkrete eksempler på hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig konfliktadfærd.

Resultaterne fra projektet bidrager til arbejdsmiljøforskningen med viden om, hvilken adfærd der virker eskalerende og nedtrappende i konkrete konfliktforløb.

Ansøger: SDU 
Bevilling: 2,9 mio. (2018)

Uønsket seksuel opmærksomhed (USO) fra ledere og kollegaer er forbundet med lavere jobtilfredshed, højere sygefravær og flere depressive symptomer. Formålet med projektet er derfor at udvikle redskaber til at forebygge og håndtere USO. Projektet omfatter:

• Et valideret monitoreringsværktøj, som skal bidrage med mere nuanceret viden om USO 
• En vejledning (udarbejdet i samarbejde med udvalgte arbejdspladser) til ledere, arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) og tillidsrepræsentanter (TR), som skal bidrage til en systematisk og organisatorisk indsats 
• Et dialogspil til ledere og medarbejdere, som skal hjælpe med at italesætte USO 
• Businesscases som bidrager med viden om økonomiske omkostninger og mulige besparelser ved en systematisk og organisatorisk indsats 
• Viden om konsekvenserne for berørte medarbejdere.

Ansøger: AMK Bispebjerg
Bevilling: 1,2 mio. (2017) 

Formålet er at validere screeningsredskabet SCIP-D til screening for kognitive vanskeligheder hos personer med arbejdsrelateret stress.

Mange personer med arbejdsrelateret stress er sygemeldte, og udtrykker vedvarende hukommelses- og koncentrationsproblemer (kognitive vanskeligheder), som hindrer tilbagevenden til arbejde. Forskningen ”genfinder” i nogen grad disse kognitionsvanskeligheder målt med objektive tests, men meget tyder på, at stressramte generelt undervurderer deres kognitive evner. Aktuelt indgår klinisk vurdering af kognitiv funktion ikke rutinemæssigt ved undersøgelse af stressramte personer, eftersom en sådan undersøgelse ville skulle foretages af en specialiseret neuropsykolog med tidskrævende tests.

Dette er både uheldigt, når den stressramte skal rådgives om det optimale tidspunkt for tilbagevenden til arbejde, og når arbejdsopgaver skal tilpasses specifikke kognitive styrker og svagheder. Derfor er der behov for udvikling af et simpelt screeningsredskab for kognitionsvanskeligheder hos stressramte, som kan udføres af ikke-specialiseret personale.

Ansøger: NFA 
Bevilling: 3,0 mio. (2017)

Følelsesmæssige krav i arbejdet vedrører aspekter i arbejdet, der indebærer en følelsesmæssig indsats af medarbejderne. Nuværende viden om følelsesmæssige krav og medarbejdernes helbred og sygefravær viser modstridende resultater alt efter, hvordan følelsesmæssige krav måles. Samtidig mangler der viden om, hvad der kan gøres på arbejdspladsen for at afbøde mulig negativ påvirkning af høje følelsesmæssige krav i job, hvor høje følelsesmæssige krav er uundgåelige.

Hovedformålet med projektet er derfor at skabe ny forskningsbaseret viden om følelsesmæssige krav i arbejdet hænger sammen med øget risiko for tab af arbejdsmarkedstilknytning, og om en mulig sammenhæng kan afbødes af ressourcer i arbejdsmiljøet.

Projektet vil derfor undersøge om følelsesmæssige krav i arbejdet hænger sammen med øget risiko for tab af arbejdsmarkedstilknytning. Resultater vil vise, om de forventede sammenhænge er særligt udbredte i nogle job- og aldersgrupper og fraværende i andre, og om der er ressourcer i arbejdsmiljøet, som kan afbøde sammenhængene. Resultaterne vil medvirke til at kvalificere tidligere og modstridende resultater på området. 

Ansøger: AMK Herning 
Bevilling: 3,0 mio. (2017)

Vold, trusler og chikane mod lærere er et stigende problem på de danske skoler, hvilket bekræftes af forskellige undersøgelser.

Der er en sammenhæng mellem vold og trusler mod lærerne og øget rapportering af psykiske symptomer som frustration, vrede, angst, tristhed, træthed, hovedpine og irritabilitet og øget risiko for jobskifte eller tilbagetrækning fra arbejdsmarkeder. Samtidig er der studier, der viser, at arbejdsmiljøet og ledelsens forebyggende indsats reducerer risikoen for at vold og trusler rettet mod ansatte opstår.

Dette er dog sparsomt undersøgt. Der er derfor brug for videnskabelige undersøgelser om omfanget og typen af vold, trusler og chikane, og hvorvidt faktorer i arbejdsmiljøet og et godt forebyggelsesklima kan mindske risikoen for vold og trusler mod lærere. Ligeledes mangler der studier med fokus på, hvordan vold, trusler og chikane påvirker lærernes mentale helbred og engagement, og hvilke forhold på arbejdspladsen, der kan mindske de helbredsmæssige risici. Samlet mangler der viden, der kan pege på konkrete forebyggelsestiltag på danske skoler i forhold til vold, trusler og chikane. På den baggrund har dette projekt til formål at:

Undersøge hyppigheden af vold, trusler og chikane rettet mod lærere på skoler

  • Identificere risiko- og beskyttende faktorer i arbejdsmiljøet i forhold til vold, trusler og chikane
  • Analysere sammenhængen mellem vold, trusler og chikane og lærernes mentale helbred og engagement i arbejdet
  • Identificere beskyttende faktorer i arbejdsmiljøet i forhold til lærernes mentale helbred og engagement i arbejdet efter eksponering for vold, trusler og chikane
  • Udarbejde vejledninger til forebyggende indsatser til skoleledere, skolebestyrelser, og arbejdsmiljøorganisationer på baggrund af projektets resultater  

Ansøger: NFA
Bevilling: 3,4 mio. (2016)

Projektets formål er at opdatere vores viden om oplevelsen og betydningen af indflydelse i det moderne arbejdsliv. Projektets resultater kan anvendes i praksis til at etablere et indflydelsesniveau, som øger medarbejdere og lederes psykiske velbefindende og muligheder for at løse kerneopgaven.
Projektet vil kombinere kvantitative og kvalitative analyser (mixed methods) for at besvare følgende forskningsspørgsmål:

  1. Hvad betyder indflydelse i arbejdet for medarbejderes og lederes psykiske velbefindende, selvvurderede stressniveau og oplevelse af mulighederne for at løse kerneopgaven?
  2. Hvilken betydning har de to samtidige og ofte modsatrettede styringsrationaler - selvledelse og målstyring - for medarbejderes og lederes oplevelse af graden og karakteren af indflydelse i arbejdet?
  3. Hvad gør medarbejdere og ledere i praksis for at skabe et indflydelsesniveau, der muliggør løsning af kerneopgaven og fremmer et godt psykisk velbefindende?
  4. Er sammenhængen mellem indflydelse og psykisk velbefindende non-lineær, således at mere indflydelse er forbundet med bedre velbefindende op til et vist punkt, hvorefter mere indflydelse er forbundet med mindre velbefindende?
  5. Er sammenhængene mellem indflydelse i arbejdet og hhv. psykisk velbefindende, selvvurderet stressniveau og mulighederne for at løse kerneopgaven ens eller forskellige i forskellige typer af jobs?

I de kvantitative analyser anvendes spørgeskemabesvarelser fra 4340 personer, der i 2015 blev tilfældigt udvalgt indenfor 14 jobgrupper, som repræsenterer det danske arbejdsmarked bredt (fx, postbude, skolelærere, læger). I de kvalitative analyser gennemføres fokusgruppeinterviews og feltstudier med observation på arbejdspladser inden for henholdsvis vidensarbejde og relationsarbejde, fordi selvledelse og målstyring her ofte anvendes samtidig. Dette giver mulighed for detaljeret at undersøge indflydelse i organisationer, der i særlig grad er præget af selvledelse og målstyring. Fordi betydningen af indflydelse på det danske arbejdsmarked bredt undersøges, opnås også viden om indflydelse i arbejdet, som kan anvendes på tværs af brancher. 

Ansøger: AMK Bispebjerg, 1 ph.d.
Bevilling: 2,2 mio. (2016)

Undersøgelsens formål er at undersøge i hvilket omfang det psykosociale arbejdsmiljø målt ved krav-kontrol modellen, anstrengelses-belønningsmodellen, organisatorisk retfærdighed (procedurer og relationer), ledelseskvalitet, social kapital og rolleuklarhed prædikterer senere rapportering af mobning samt den relative betydning af disse faktorer (hvad er vigtigt og hvad er mindre vigtigt). Vi vil også analysere om og hvordan personlige karakteristika påvirker sammenhængen mellem psykisk arbejdsmiljø og rapportering af mobning, hvilket kan have betydning ved planlægning af indsats overfor muligt særligt sårbare medarbejdergrupper.
Projektet er baseret på allerede indsamlede data (PRISME og MODENA kohorten), hvor knapt 4.000 offentligt ansatte organiseret i omkring 400 arbejdsenheder i Region Midt har besvaret spørgeskemaer med 2 års mellemrum i 2007, 2009 og 2011. I data-analysen ses på den prospektive sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø målt som medarbejdernes gennemsnitlige opfattelse og nye rapporteringer af mobning.

Undersøgelsen gennemføres af en ph.d.-studerende med en baggrundsgruppe af forskere med ekspertise indenfor epidemiologi, arbejdsmedicin, arbejdspsykologi og biostatistik. Resultater foreligger efter 3-4 år og vil forhåbentligt kunne danne grundlag for opdaterede anbefalinger og indsatser til at imødegå mobning på arbejdspladsen.

Sideløbende med PhD projektet gennemføres en mindre pilotundersøgelse for at afklare, om det kan lade sig gøre at inddrage arbejdspladsen med henblik på information om mobbeprocesser som supplement til oplysninger fra mobningsramte. I samarbejde med Arbejdstilsynet tilbydes medarbejdere i Region Hovedstaden som kontakter arbejdstilsynets mobbe-hotline rådgivning ved klinisk psykolog ved Arbejds- og miljømedicinsk afdeling, og i forbindelse hermed undersøges i hvilket omfang der med den mobbe-ramtes frivillige samtykke kan indhentes yderligere fortrolig information fra kolleger og/eller ledere på arbejdspladsen. I givet fald vil der være grundlag for et senere projekt, som belyser mobbeprocesser på arbejdspladsen fra flere sider.

Ansøger: NFA, 1 ph.d.
Bevilling: 3,9 mio. (2016)

Hovedformålet er at skabe viden om, hvorvidt arbejdspladsen kan være et sted, hvor sygdom og eksklusion fra arbejdsmarkedet kan forebygges.

Hovedprojektet undersøger:

  • Sammenhængen mellem psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og risikoen for langtidssygefravær og førtidspension.
  • Om sammenhængen mellem psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og risikoen for hhv. langtidssygefravær og førtidspension varierer for socioøkonomiske grupper, jobgrupper og brancher.

Ph.d. projektet undersøger:

  • Sammenhængen mellem psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og risikoen for diabetes, og om en mulig sammenhæng kan forklares af sundhedsadfærd og psyko-fysiologiske forstyrrelser.
  • Om psykosociale arbejdsmiljøfaktorer forudsiger risikoen for langtidssygefravær blandt medarbejdere med diabetes, og om disse sammenhænge er forskellige fra sammenhænge om arbejdsmiljø og sygefravær i hele arbejdsstyrken, som undersøgt i hovedprojektet.

Datagrundlaget er den igangværende AH 2012-2020 undersøgelse, med ca. 41.000 medarbejdere, som følges op i nationale helbreds- og overførselsindkomstregistre.
 
Resultaterne vil vise, hvilke psykosociale arbejdsmiljøfaktorer der har og ikke har betydning for risikoen for langtidssygefravær, førtidspension og diabetes i den danske arbejdsstyrke, og om sammenhængene er forskellige i forskellige grupper. Derudover vil resultaterne vise, hvilke psykosociale arbejdsmiljøfaktorer der er betydningsfulde for risikoen for sygefravær blandt medarbejdere, som har diabetes, og om disse faktorer er forskellige fra risikofaktoren for sygefravær i hele arbejdsstyrken. Disse resultater vil give forskningsbaseret viden, som kan bruges til udvikling af målrettede initiativer til forebyggelse af langtidssygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet samt til at fremme medarbejdernes helbred

Ansøger: KU, 1 ph.d.
Bevilling: 4,3 mio.

Tidligere forskning i psykisk arbejdsmiljø har primært fokuseret på arbejdsrelaterede belastninger og de medfølgende stressrelaterede helbredsproblemer. Ud fra et forebyggelsesperspektiv er det imidlertid mere interessant at undersøge, om man kan identificere ressourcer på arbejdspladsen, der kan medvirke til en forbedring i medarbejdernes oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø, modvirke effekten af ​​stressbelastninger og beskytte medarbejdernes helbred.

Formålet med forskningsprojektet er således at identificere ressourcer på arbejdspladsen der kan fremme medarbejdernes sundhed og reducere sygefravær