Psykisk arbejdsmiljø

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,8 mio. kr. (2022)

Hovedformålet med projektet er at etablere viden om betydningen af graden af travlhed, følelsesmæssige og fysiske krav i arbejdet om natten for den efterfølgende søvn og behov for restitution.

Der gennemføres et observationsstudie med gentagne (daglige) samhørende målinger af travlhed, følelsesmæssige og fysiske krav i forbindelse med dag-, aften og natarbejde samt søvn og behov for restitution over 14 dage. Der anvendes flere forskellige typer data: travlhed, følelsesmæssige og fysiske krav, søvn og behov for restitution rapporteres i logbøger; informationer om arbejdstid er fra registre, og der gennemføres tekniske målinger af fysiske krav og søvn.

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Odense

Bevilling: 3,1 mio. kr. (2022)

Projekt DUSA vil undersøge konkrete støttetyper i arbejdet og deres forebyggende effekt på PTSD og sygefravær efter belastende hændelser i ambulancetjenesten.
Projektet vil undersøge effekten af i alt 5 typer af støtte i arbejdet: psykologisk debriefing, psykologiske krisesamtaler, formel kollegastøtte, formel lederstøtte samt 5 formel støtte fra ledere og kollegaer. Projektet undersøger også, hvorledes de ansattes mønstre i brug af støtte fra flere støttekilder over tid, kan forebygge PTSD og Sygefravær. Projektet tager udgangspunkt i virksomheden Ambulance Syd og gennemføres i et robust forskningsdesign, med gentagne målinger over tid. Målene inkluderer
såvel spørgeskemadata som virksomhedens egne registreringer. Da studiet
inddrager helt konkrete typer af støtte og sammenholder dette med et nuanceret belastningsbillede over tid, er det muligt at opnå resultater der afspejler ambulancereddernes hverdag.

Projektet vil også, i et samarbejde med en stærk repræsentation af primærinteressenter i følgegruppen, udvikle konkrete anvendelsesorienterede anbefalinger til forebyggelse af de svære og ofte langvarige mentale helbredsproblemer, der er en risiko blandt ambulanceredderne.

Ansøger: Arbejdsmedicin Herning

Bevilling: 2,8 mio. kr. (2022)

Det er projektets formål:

1. På private og offentlige arbejdspladser at undersøge:
a. omfang og type af digital chikane fra såvel interne (person inde fra arbejdspladsen) som eksterne (person uden for arbejdspladsen) kilder
b. hvorvidt der er forskelle på omfang og typer af digital chikane over for medarbejdere og ledere samt offentlige og privat ansatte

2. At undersøge om og hvordan digital chikane påvirker medarbejdernes trivsel og helbred.

3. At undersøge hvordan arbejdspladser, hvor medarbejdere/ledere/indehavere udsættes for digital chikane, lykkes med i praksis på individ, -gruppe -og ledelses/arbejdspladsniveau at forebygge digital chikane og hvilke forhold, der har betydning for, at arbejdspladserne lykkes med de forebyggende initiativer.

4. At udvikle og evaluere vejledninger til forebyggelse af digital chikane fra interne og eksterne kilder. Dette sker på baggrund af projektets resultater og i samarbejde med fagforeninger, ledelsesrepræsentanter, Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA), Arbejdstilsynet (AT) og arbejdspladser.

Der indsamles kvantitative og kvalitative data fra et stort antal private og offentlige arbejdspladser omhandlende hvordan arbejdspladser forebygger og håndterer digitale chikane.

Ansøger: TeamArbejdsliv

Bevilling: 3 mio. kr. (2021)

Formålet med projektet er at skabe viden og erfaringer om konkrete metoder til forventningsafstemning på plejeområdet. I et udviklingsforløb understøttes arbejdspladserne i udvikling af deres praksis omkring opgaveplanlægning etc. Hensigten er, at få medarbejderens egne og de fælles forventninger og ressourcer til at balancere bedre og derved styrke koordinering og opgaveløsning.

Projektet er designet som et multiple casestudie, som gennemføres sekventielt på 2 arbejdspladser i to kommuner. Arbejdspladserne tilbydes en participatorisk proces, hvorigennem de ansatte i samarbejde med konsulenter udvikler indsatser for deres egen praksis.

Projektet benytter kvalitative og kvantitative data til, med udgangspunkt i programteorien, at gennemføre en realistisk evaluering. Målet er at finde frem til mønstre i virkningsmekanismerne på de enkelte case-arbejdspladser. Projektet sigter imod at udvikle eksemplariske cases om, hvordan strukturer, principper og procedurer kan bringes til at understøtte samarbejdet om organisatorisk forventningsafstemning.

Ansøger: Sociologisk Institut, KU

Bevilling: 2,1 mio. kr. (2021)

Ansatte på døgninstitutioner er den medarbejdergruppe med størst risiko for at blive udsat for trusler og vold. Dette projekt har til formål at afdække konfliktforløbet med særligt fokus på medarbejderens adfærdsmønstre, der kan virke konfliktnedtrappende på situationen og modererende for de negative følelsesmæssige konsekvenser for de ansatte. Projektet er toårigt og benytter nyudviklede forskningsmetoder, som indebærer minutiøs kodning og sekvensanalyse af konfliktforløb med henblik på at forklare, hvilke adfærdsformer og situationsspecifikke omstændigheder der fører til vold og trusler på døgninstitutioner.

Ved at sammenholde eskalerede og ikke-eskalerede konflikter mellem medarbejdere og beboere fra tre institutioner med forskellige grader af frihedsberøvende beføjelser og opholdslængder vil projektet tilvejebringe ny og håndgribelig viden til konfliktforebyggelse, netop udviklet til medarbejdergruppens udfordringer og arbejdsgange.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,6 mio. kr. (2021)

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet er et udbredt arbejdsmiljøproblem inden for sundheds- og omsorgsarbejdet, som er forbundet med negative konsekvenser såsom depression, antidepressiv behandling og langtidssygefravær. Projektet vil skabe ny viden om, hvordan de potentielle negative konsekvenser af høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan forebygges ved at evaluere en organisatorisk indsats til forebyggelse og håndtering af følelsesmæssige krav og sygefravær på hospitaler. Selve indsatsen er finansieret af Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked og kører parallelt med dette projekt.

Konkret har dette projekt til formål at 1) undersøge effekten af den organisatoriske indsats på sygefravær og personaleomsætningen, 2) estimere indsatsens direkte omkostninger og afledte sundhedsomkostninger for medarbejdere og patienter, 3) undersøge mekanismerne bag implementeringen og effekten af indsatsen og 4) udvikle en guide til organisatorisk håndtering af følelsesmæssige krav i arbejdet.

Ansøger: Københavns Proffesionshøjskole

Bevilling: 1,5 mio. kr. (2020)

Formålet med dette kvalitative forskningsprojekt er at bidrage med viden om, hvordan, hvor og hvornår opgave- og tidspres påvirker velfærdsprofessionelles oplevelser af moralsk stress, og hvilke individuelle overlevelsesstrategier og parallelorganiseringer de udvikler. Formålet er også at bidrage med viden, tænketeknologier og cases, der omhandler, hvordan moralsk stress kan identificeres og forebygges organisatorisk og gøres til et kollektivt frem for et individuelt anliggende.

For at kunne forebygge, at moralsk stress opstår, vil projektet udvikle en model, der viser hvilke koordineringsformer, som risikerer at føre til moralsk stress i velfærdsarbejde, og hvilke som kan fremme, at de velfærdsprofessionelle kan leve op til deres moralske forpligtigelse og løse deres kerneopgave.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,2 mio. kr. (2020)

Projektets hovedformål er at undersøge sammenhænge mellem natarbejde og kræft, særligt at undersøge de biologiske mekanismer, som kan føre fra natarbejde til kræft

Forskningsspørgsmål:

• Hvilken betydning har natarbejde for biologiske risikomarkører fra kræft, når vi sammenligner med personer, som arbejder om dagen?

• Hvilken betydning har tilrettelæggelsen af natarbejde i form af faste vs. roterende vagter med natarbejde for niveauet af risikomarkører for kræft?

• Afhænger niveauer af biologiske risikomarkører for kræft af, hvordan natarbejdet er tilrettelagt – fx antal nattevagter i træk, længden af nattevagter og tid mellem vagter?

Ansøger: Odense Universitetshospital, 1 ph.d.

Bevilling: 2,7 mio. (2020)

Udsættelsen for voldsomme hændelser i arbejdet som politibetjent kan være en risikofaktor for udvikling af alvorlig psykopatologi, nedsætte kvaliteten i det daglige arbejde og medføre større omkostninger af forskellig art over tid.
Projektet vil i tæt samarbejde med Rigspolitiet sikre viden om centrale faktorer, der kan være afgørende for udviklingen af sekundære- og tertiære forebyggende tiltag, når danske betjente udsættes for belastende hændelser i arbejdet. På baggrund af en prospektiv kohorteundersøgelse af danske betjente, ønsker projektet at:

1. kortlægge omfang og karakter af belastende hændelser i det daglige arbejde,
2. beskrive psykiske konsekvenser af gentagne belastende hændelser på arbejdet,
3. afdække sammenhængen mellem belastende hændelser i arbejdet og sygefravær/sygenærvær,
4. identificere centrale arbejdsmiljøfaktorer der kan være beskyttende eller forværrende for udvikling af psykisk lidelse.

Projektet vil være et væsentligt bidrag til en bedre forståelse for konsekvenserne af hyppig eksponering for voldsomme hændelser i politiarbejdet.

Forventet afsluttet: december 2023.

Ansøger: AAU

Bevilling: 2,1 mio. kr. (2020)

Formålet er at igangsætte og evaluere tiltag til forebyggelse af negative handlinger blandt unge, der har digitalt medieret beskæftigelse, i samarbejde med relevante interessenter på det digitale arbejdsmarked.

Da beskæftigede på det digitale arbejdsmarked hverken har en traditionel arbejdsgiver eller en traditionel arbejdsplads, afsøges og afprøves nye virkemidler blandt utraditionelle aktører i arbejdsmiljøfeltet gennem et tværfagligt kollaborativt udviklingsprojekt. Her samarbejder deltagerne om at udvikle og evaluere en forebyggende social medie-kampagne med unge influencere som afsendere. Deltagerne er professionelle aktører og unge influencere fra et allerede etableret netværk, der er udvalgt, fordi de har interesse i viden om og adgang til at forebygge negative handlinger på et ureguleret digitalt medieret arbejdsmarked. For at kvalificere KTE-samarbejdet indhentes ny viden om negative handlinger i digitalt medieret beskæftigelse. Der indhentes 20 kvalitative interviews. I projektet implementeres derudover et spørgeskema om arbejdsmiljø blandt unge på det digitale arbejdsmarked, udviklet i RADAR-projektet (46-2017-09), der danner udgangspunkt for KTE-samarbejdet og giver mulighed for at evaluere kampagnens effekt. 

Ansøger: AMK Herning

Bevilling: 3,1 mio. kr. (2020)

Med moderne elektronisk spørgeskemametode vil projektet følge ansatte i psykiatrien i Region Midtjylland og Syddanmark med korte ugentlige spørgeskemaer, hvor detaljerede spørgsmål folder sig ud, hvis den ansatte rapporterer en hændelse, mens besvarelsen er ganske kort, hvis der ingen hændelse har været i den pågældende uge. På den måde opnås detaljerede oplysninger, uden at belaste den ansatte med unødige spørgsmål. Tilsvarende vil projektet lade spørgsmål om mentalt helbred folde sig ud, hvis den ansatte rapporterer mentale kernesymptomer. Endvidere udvælges nogle ansatte til interviews, dels for at kunne stille en egentlig diagnose (klinisk interview) og dels for at kunne undersøge, hvordan den ansatte har oplevet den sociale støtte efter en hændelse.

Endeligt undersøges hvor stor en del af hændelserne, som indrapporteres i de to regioners arbejdsmiljøsystemer, samt om hændelserne fører til øget korttidssygefravær.

Projektet kan anvendes til at pege på, hvilke typer af hændelser som fører til mentale helbredsproblemer og sygefravær, og hvordan social støtte indvirker på helbredsproblemerne. Endvidere kan det undersøge omfanget af indrapportering til arbejdsmiljøsystemerne, og dermed om visse typer af hændelser ikke indrapporteres. På den måde kan arbejdspladserne opnå viden, som kan bruges i forebyggelsesarbejdet. Selvom projektet udføres på psykiatriske arbejdspladser, kan resultaterne overføres til andre højrisikobrancher i forhold til vold og trusler på arbejdspladsen.

Ansøger: AMK Herning

Bevilling: 3,1 mio. (2020)

Høje følelsesmæssige krav kan være skadelige for medarbejdernes mentale helbred, og der er brug for viden, der på arbejdspladserne kan forbedre forebyggelsen af mentale helbredsproblemer ved denne type af arbejdskrav.
Det er projektets formål:

1. At identificere beskyttende faktorer på arbejdspladsen på individ-, gruppe-og ledelsesniveau, der kan mindske sammenhængen mellem følelsesmæssige krav og mentale helbredsproblemer.
2. At undersøge hvordan arbejdspladser med høje følelsesmæssige krav i arbejdet effektivt i praksis på individ-, gruppe- og arbejdspladsniveau forebygger mentale helbredsproblemer som følge af høje følelsesmæssige krav og hvilke betingelser, der har betydning for, at arbejdspladserne lykkes med de forebyggende initiativer.
3. På baggrund af projektets resultater og i samarbejde med Arbejdstilsynet, arbejdsmiljøkonsulenter, fagforeninger, ledelsesrepræsentanter og arbejdspladser at udvikle og evaluere vejledninger til forebyggelsen af mentale helbredsproblemer ved arbejde med høje følelsesmæssige krav.
   Målet er, at vejledningerne kan understøtte forebyggende indsatser på arbejdspladser med høje følelsesmæssige krav.

Forventet afslutning: juli 2023.

Ansøger: VIVE

Bevilling: 0,75 mio. kr. (2019)

Projektet vil undersøge, om atypisk beskæftigelse har konsekvenser for det psyki-ske helbred. Svarende til både den danske og internationale litteratur på området afgrænses ”atypisk beskæftigelse” til tre undergrupper: (1) deltidsbeskæftigelse, (2) midlertidig ansættelse og (3) selvstændig uden ansatte (også betegnet ”solo-selvstændig”). Hertil kommer en opdeling af, om deltidsbeskæftigelse og midlerti-dig beskæftigelse er ”frivillig” i den forstand, at de beskæftigede hellere ville have haft et fuldtidsjob henholdsvis et permanent job.

Projektet vil tilvejebringe ny viden i relation til udviklingen i Danmark mod et videns- og servicesamfund med fokus på konkurrence, udlicitering, globalisering og effektivisering. Samfundsudviklingen i de vestlige lande har givet anledning til advarsler mod, at der udvikler sig et ”prekariat”, som er ansat på et usikkert, uforudsigeligt og risikabelt arbejdsmarked. 

Gennemførelse af projektet indebærer opgørelser af: (1) omfanget og udviklingen af atypisk beskæftigelse, og (2) om de atypisk beskæftigede afviger fra ”normalt beskæftigede” hvad angår psykisk helbred.

Ansøger: Aalborg Universitet

Bevilling: 3,45 mio. kr. (2019)

Projektet omhandler Hospitalsenheden Vests udflytning til Regionshospitalet Gødstrup og har til formål at:

a) Undersøge hvilken betydningen udflytningen til har for de ansattes mentale sundhed samt kvaliteten af sundhedsydelseme før, under og efter udflytningen.

b) Identificere potentielle positive psykosociale faktorer i arbejdsmiljøet på individ- afdelings- og hospitalsniveau, der kan understøtte de ansattes mentale sundhed og kvaliteten af sundhedsydelserne under og efter udflytningsprocessen.

c) udvikle arbejdspladsspecifikt materiale til at understøtte det psykosociale arbejdsmiljø, den mentale sundhed og kvaliteten af sundhedsydelserne på de danske sygehuse før, under og efter de kommende udflytningsprocesser.

Ansøger: NFA

Bevilling: 4,0 mio. kr. (2019)

Hovedformålet er at skabe ny viden om mentale helbredsproblemer i den danske arbejdsstyrke, som kan bruges til målrettede indsatser for at sikre og forbedre den mentale sundhed i den danske arbejdsstyrke.

Forskergruppen vil undersøge:

a) udviklingen af både depressions- og angstsymptomer samt klinisk depressions- og angstlidelser fra 2012 til 2018 på tværs af jobgrupper og brancher.

b) bidrag fra arbejdsmiljørelaterede og ikke-arbejdsmiljørelaterede faktorer til risikoen for udvikling af depressions- og angstlidelser.

c) om høj ledelseskvalitet og rolleklarhed kan beskytte imod skadelige effekter fra vold, trusler om vold, seksuel chikane og mobning.

d) om årsagssammenhænge og stigende prævalens genfindes i den svenske og tyske arbejdsstyrke.

e) hvilke erfaringer og anbefalinger fra Sverige og Tyskland i forhold til emnet kan overføres til Danmark.

Resultaterne vil vise, om og i hvilke omfang arbejdsmiljøforhold, evt. i sammenspil med faktorer uden for arbejdsmiljøet, bidrager til mentale helbredsproblemer, og hvilke indsatser der kan forbedre det mentale helbred i den danske arbejdsstyrke.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,3 mio. kr. (2019)

Blandt unge under 30 år er den største andel af sygefraværet af kort varighed. Vi ved dog meget lidt om betydningen af arbejdsmiljøet for unges sygefravær, for langt den meste forskning har undersøgt langtidssygefravær, og der mangler studier som har fokuseret specifikt på de unge.

Forskergruppen vil – for de unge – undersøge:

• Det psykosociale arbejdsmiljøs betydning for forekomsten af kort sygefravær
• Om arbejdsmiljøet spiller den samme rolle for det korte og det længerevarende sygefravær
• Om der er vigtige brancheforskelle hvad angår arbejdsmiljøets betydning,
• Om ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø hænger sammen med ændringer i risikoen for kort sygefravær.

Projektet vil anvende data fra de nationale registre, med udgangspunkt i en kohorte af yngre arbejdstagere, som blev opbygget i et tidligere AMFF-finansieret projekt.

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus

Bevilling: 2,8 mio. kr. (2019)

Mange befolkningsundersøgelser har vist forøget risiko for hjerte-karsygdomme og brystkræft blandt personer med natarbejde og andre former for skifteholdsarbejde. Men der er begrænset viden om, hvad varighed og intensitet af forskellige arbejdstidsmønstre betyder for risikoen for disse sygdomme.

Det overordnede formål er at undersøge sammenhængen mellem skifteholdsarbejde og risikoen for hjertekarsygdomme og brystkræft. Forskergruppen vil undersøge betydningen af varighed og intensitet af forskellige arbejdstidsmønstre, om der er særligt sårbare persongrupper og risikoen for specifikke hjerte-kar- og brystkræftsygdomme.

Studiepopulationen er 260.000 mænd og kvinder, som har været ansat i de danske regioner 2007-2015, og som indgår i Dansk Arbejdstids Database (DAD).

Ansøger: SDU, 1 ph.d.

Bevilling: 2,9 mio. kr. (2018)

Den eksisterende forskning peger på, at social kapital er en ressource på arbejdspladsen, og svaret på udfordringerne i mange danske kommuner er da også at styrke den sociale kapital. Der er dog i dag en stor forskningsmæssig mangel på empiriske undersøgelser af, hvad god ledelse af og med social kapital indebærer. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge:

1. Hvordan ledelsesstil, ledelseskvalitet samt lederens eget psykiske arbejdsmiljø hænger sammen med arbejdspladsens sociale kapital, og om dette påvirker medarbejdernes arbejdsmiljø og sygefravær?
2. Hvorvidt social kapital er en ressource for alle medarbejdere i en organisation?
3. Hvordan organisatoriske forandringer påvirker arbejdspladsens sociale kapital og arbejdsmiljø? samt,
4. hvordan lederne kan håndtere disse forandringer, så et godt psykisk arbejdsmiljø sikres?

Ansøger: KU, 1 ph.d.
Bevilling: 2,7 mio. kr. (2018)

Det psykosociale arbejdsmiljø blandt medarbejdere med kronisk sygdom er ikke velbeskrevet, og betydningen af det psykosociale arbejdsmiljø for disse medarbejderes helbred er ikke klarlagt. Formålet med forskningsprojektet er derfor at undersøge, hvad der kendetegner det psykosociale arbejdsmiljø for medarbejdere med kronisk sygdom og afdække deres arbejdsmarkedstilknytning.

Forskningsprojektet arbejder ud fra en hypotese om, at medarbejdere med kronisk sygdom kan have særlige behov i forhold til organiseringen og udførelsen af arbejdsopgaver, hvorfor det psykosociale arbejdsmiljø kan være af særlig stor betydning.
Projektet vil bidrage med vigtig ny viden omkring vigtigheden af social kapital og ledelseskvalitet. Dette er et vigtigt skridt hen imod udformningen af effektive interventioner med det formål at sikre et godt arbejdsliv for den store gruppe af medarbejdere med kronisk sygdom.

Ansøger: AMK Bispebjerg
Bevilling: 2,9 mio. kr. (2018)

Det overordnede formål er at etablere verdens største nationale arbejdsmedicinske fødselskohorte DOC*X- GENERATION (DOC*X-G) og dermed få et grundlag for ny indsigt i psykosociale arbejdsbelastninger og fysiske arbejdsbelastningers betydning for mor og barn samt få en opdateret viden om udvikling og fordeling af det fortsat alarmerende høje graviditetsrelaterede arbejdsfravær.

Tidligere undersøgelser på området, hvor der ofte er brugt data fra mor-barnkohorter, har haft manglende deltagelse af kvinder med lav socialklasse og brugen af spørgeskemadata har medført risiko for påvirkede svar fra de gravide afhængigt af graviditetens forløb. Ved brug af DOC*X-G fås udover et meget stort og repræsentativt datamateriale en objektiv og uafhængig vurdering af belastningerne i arbejdsmiljøet.

Ansøger: KU 
Bevilling: 3,0 mio. (2018)

Formålet med projektet er at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø for fængselsbetjente og billetkontrollører ved systematisk at identificere, hvilke adfærdsmønstre hos medarbejderne, der kan beskytte mod, at uoverensstemmelser og konflikter med borgere udvikler sig til trusler og vold. Ny forskning baseret på analyser af videooptagede konfliktsituationer viser, at vold kan minimeres gennem bestemte adfærdsmønstre. Projektet tager afsæt i denne forskning for – på systematisk-kvantitativ vis – at analysere videooptagelser af 150 konfliktsituationer per faggruppe med følgende hensigt:

1. At identificere, hvilke typer situationer med borgerne, som medarbejderne skal være særligt opmærksomme på, fordi de indebærer en forhøjet risiko for at kunne eskalere til vold mod medarbejderne.

2. At identificere, hvilke adfærdsformer hos medarbejderen, som øger og mindsker risikoen for, at de udsættes for vold.

3. At udvikle, på baggrund af projektets resultater, fagspecifikke ’førstehjælpskasser’, som indeholder konflikthåndteringsredskaber med konkrete eksempler på hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig konfliktadfærd.

Resultaterne fra projektet bidrager til arbejdsmiljøforskningen med viden om, hvilken adfærd der virker eskalerende og nedtrappende i konkrete konfliktforløb.

Ansøger: NFA 
Bevilling: 3,0 mio. (2017)

Følelsesmæssige krav i arbejdet vedrører aspekter i arbejdet, der indebærer en følelsesmæssig indsats af medarbejderne. Nuværende viden om følelsesmæssige krav og medarbejdernes helbred og sygefravær viser modstridende resultater alt efter, hvordan følelsesmæssige krav måles. Samtidig mangler der viden om, hvad der kan gøres på arbejdspladsen for at afbøde mulig negativ påvirkning af høje følelsesmæssige krav i job, hvor høje følelsesmæssige krav er uundgåelige.

Hovedformålet med projektet er derfor at skabe ny forskningsbaseret viden om følelsesmæssige krav i arbejdet hænger sammen med øget risiko for tab af arbejdsmarkedstilknytning, og om en mulig sammenhæng kan afbødes af ressourcer i arbejdsmiljøet.

Projektet vil derfor undersøge om følelsesmæssige krav i arbejdet hænger sammen med øget risiko for tab af arbejdsmarkedstilknytning. Resultater vil vise, om de forventede sammenhænge er særligt udbredte i nogle job- og aldersgrupper og fraværende i andre, og om der er ressourcer i arbejdsmiljøet, som kan afbøde sammenhængene. Resultaterne vil medvirke til at kvalificere tidligere og modstridende resultater på området. 

Ansøger: Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Bevilling: 1,7 mio. kr. (2023)

Danske anklagere har store problemer med udbrændthed. Særligt tre forhold har
betydning for udbrændthed: 1) Kvantitative krav, (mange sager og højt arbejdspres)
samt følelsesmæssige krav: 2) overfusninger fra professionelle modparter i retten, og 3) arbejdet med straffesager, som udgør en kontinuerlig indirekte traumeeksponering
for vold, død og lemlæstelse.

Formålet med ph.d.-projektet er at undersøge samspillet mellem kvantitative krav,
overfusninger og indirekte traume-eksponering for udviklingen af udbrændthed,
sygefravær og sekundær traumatisering hos anklagerne, samt at undersøge, hvilke
arbejdsrelaterede støttetiltag der kan forebygge sygdomsudvikling.
Projektet vil kombinere en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige anklagere i
Danmark om centrale arbejdsbelastninger, udbrændthed og sekundær traumatisering
og støttebrug med oplysninger om virksomhedsregistreret sygefravær.

Ansøger: Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Bevilling: 4,3 mio. kr. (2023)

Projektets hovedformål er at styrke lærere og pædagogers (herefter "fagpersoner")
trivsel i deres arbejdsliv ved at mindske elevers udadreagerende adfærd igennem
relationel voldsforebyggelse.
Projektet vil afprøve en relationel voldsforebyggelses-intervention på seks folkeskoler.
Interventionen består af et efteruddannelsesforløb, der dels bidrager til kvalificeringen
af fagpersoners professionelle relationskompetencer, og dels understøtter
skoleledere i at skabe de bedste rammer og strukturer for fagpersonernes relationskompetente praksis - og dermed deres oplevelse af bedst muligt at kunne lykkes med kerneopgaven.
RV-interventionen er opbygget som et efteruddannelsesforløb over et år for hver
skole. Der interveneres på to niveauer:
1. Hele skolen - det vil sige med ledelsen om arbejdsmiljø og med alle fagpersoner
2. Udvalgte teams fra indskoling, mellemtrin og udskoling med team-sparringer
ud fra videooptagelser af praksis.
Projektet vil undersøge hvilke arbejdsmiljømæssige, ledelsesmæssige og organisatoriske betingelser, der har betydning for, at skolernes lykkes med at implementere RV-interventionen. Projektet vil desuden omsætte resultaterne til viden og praksisrettede redskaber, der kan anvendes til uddannelsessektoren.

Ansøger: Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital

Bevilling: 2,2 mio. kr. (2023)

Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital, har udviklet et online stressbehandlingstilbud Stop for Stress, baseret på den dokumenteret effektive ansigt-til-ansigt behandling MARS (Midler mod Arbejdsrelateret Stress). Udenlandske undersøgelser viser, at online behandling kan være mindst ligeså effektivt som samtalebehandling.
Der savnes imidlertid viden om effekten i en dansk arbejdsmarkedskontekst,
og hvilke medarbejdere der har gavn af hvert format, samt hvorvidt effekten
kan bevares, når behandlingen udbredes til andre centre.

Projektets formål er at:
1. Undersøge om effekten af det online tilbud Stop for Stress modsvarer eller ligefrem
overstiger effekten af det eksisterende ansigt-til-ansigt tilbud MARS
2. Undersøge markører for behandlingsudbytte i begge tilbud for en række demografiske,
arbejds- og helbredsmæssige faktorer, som kan forbedre rådgivning
om hvilket tilbud, der passer bedst til den enkelte
3. Undersøge om behandlingseffekten bevares ved udførelse på et andet center
end det center, hvor behandlingen er udviklet