Ansøger: NFA
Bevilling: 3,8 mio. kr. (2022)
Hovedformålet med projektet er at etablere viden om betydningen af graden af travlhed, følelsesmæssige og fysiske krav i arbejdet om natten for den efterfølgende søvn og behov for restitution.
Der gennemføres et observationsstudie med gentagne (daglige) samhørende målinger af travlhed, følelsesmæssige og fysiske krav i forbindelse med dag-, aften og natarbejde samt søvn og behov for restitution over 14 dage. Der anvendes flere forskellige typer data: travlhed, følelsesmæssige og fysiske krav, søvn og behov for restitution rapporteres i logbøger; informationer om arbejdstid er fra registre, og der gennemføres tekniske målinger af fysiske krav og søvn.
Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Odense
Bevilling: 3,1 mio. kr. (2022)
Projekt DUSA vil undersøge konkrete støttetyper i arbejdet og deres forebyggende effekt på PTSD og sygefravær efter belastende hændelser i ambulancetjenesten.
Projektet vil undersøge effekten af i alt 5 typer af støtte i arbejdet: psykologisk debriefing, psykologiske krisesamtaler, formel kollegastøtte, formel lederstøtte samt 5 formel støtte fra ledere og kollegaer. Projektet undersøger også, hvorledes de ansattes mønstre i brug af støtte fra flere støttekilder over tid, kan forebygge PTSD og Sygefravær. Projektet tager udgangspunkt i virksomheden Ambulance Syd og gennemføres i et robust forskningsdesign, med gentagne målinger over tid. Målene inkluderer
såvel spørgeskemadata som virksomhedens egne registreringer. Da studiet
inddrager helt konkrete typer af støtte og sammenholder dette med et nuanceret belastningsbillede over tid, er det muligt at opnå resultater der afspejler ambulancereddernes hverdag.
Projektet vil også, i et samarbejde med en stærk repræsentation af primærinteressenter i følgegruppen, udvikle konkrete anvendelsesorienterede anbefalinger til forebyggelse af de svære og ofte langvarige mentale helbredsproblemer, der er en risiko blandt ambulanceredderne.
Ansøger: Arbejdsmedicin Herning
Bevilling: 2,8 mio. kr. (2022)
Det er projektets formål:
1. På private og offentlige arbejdspladser at undersøge:
a. omfang og type af digital chikane fra såvel interne (person inde fra arbejdspladsen) som eksterne (person uden for arbejdspladsen) kilder
b. hvorvidt der er forskelle på omfang og typer af digital chikane over for medarbejdere og ledere samt offentlige og privat ansatte
2. At undersøge om og hvordan digital chikane påvirker medarbejdernes trivsel og helbred.
3. At undersøge hvordan arbejdspladser, hvor medarbejdere/ledere/indehavere udsættes for digital chikane, lykkes med i praksis på individ, -gruppe -og ledelses/arbejdspladsniveau at forebygge digital chikane og hvilke forhold, der har betydning for, at arbejdspladserne lykkes med de forebyggende initiativer.
4. At udvikle og evaluere vejledninger til forebyggelse af digital chikane fra interne og eksterne kilder. Dette sker på baggrund af projektets resultater og i samarbejde med fagforeninger, ledelsesrepræsentanter, Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA), Arbejdstilsynet (AT) og arbejdspladser.
Der indsamles kvantitative og kvalitative data fra et stort antal private og offentlige arbejdspladser omhandlende hvordan arbejdspladser forebygger og håndterer digitale chikane.
Ansøger: TeamArbejdsliv
Bevilling: 3 mio. kr. (2021)
Formålet med projektet er at skabe viden og erfaringer om konkrete metoder til forventningsafstemning på plejeområdet. I et udviklingsforløb understøttes arbejdspladserne i udvikling af deres praksis omkring opgaveplanlægning etc. Hensigten er, at få medarbejderens egne og de fælles forventninger og ressourcer til at balancere bedre og derved styrke koordinering og opgaveløsning.
Projektet er designet som et multiple casestudie, som gennemføres sekventielt på 2 arbejdspladser i to kommuner. Arbejdspladserne tilbydes en participatorisk proces, hvorigennem de ansatte i samarbejde med konsulenter udvikler indsatser for deres egen praksis.
Projektet benytter kvalitative og kvantitative data til, med udgangspunkt i programteorien, at gennemføre en realistisk evaluering. Målet er at finde frem til mønstre i virkningsmekanismerne på de enkelte case-arbejdspladser. Projektet sigter imod at udvikle eksemplariske cases om, hvordan strukturer, principper og procedurer kan bringes til at understøtte samarbejdet om organisatorisk forventningsafstemning.
Ansøger: Sociologisk Institut, KU
Bevilling: 2,1 mio. kr. (2021)
Ansatte på døgninstitutioner er den medarbejdergruppe med størst risiko for at blive udsat for trusler og vold. Dette projekt har til formål at afdække konfliktforløbet med særligt fokus på medarbejderens adfærdsmønstre, der kan virke konfliktnedtrappende på situationen og modererende for de negative følelsesmæssige konsekvenser for de ansatte. Projektet er toårigt og benytter nyudviklede forskningsmetoder, som indebærer minutiøs kodning og sekvensanalyse af konfliktforløb med henblik på at forklare, hvilke adfærdsformer og situationsspecifikke omstændigheder der fører til vold og trusler på døgninstitutioner.
Ved at sammenholde eskalerede og ikke-eskalerede konflikter mellem medarbejdere og beboere fra tre institutioner med forskellige grader af frihedsberøvende beføjelser og opholdslængder vil projektet tilvejebringe ny og håndgribelig viden til konfliktforebyggelse, netop udviklet til medarbejdergruppens udfordringer og arbejdsgange.
Ansøger: NFA
Bevilling: 3,6 mio. kr. (2021)
Høje følelsesmæssige krav i arbejdet er et udbredt arbejdsmiljøproblem inden for sundheds- og omsorgsarbejdet, som er forbundet med negative konsekvenser såsom depression, antidepressiv behandling og langtidssygefravær. Projektet vil skabe ny viden om, hvordan de potentielle negative konsekvenser af høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan forebygges ved at evaluere en organisatorisk indsats til forebyggelse og håndtering af følelsesmæssige krav og sygefravær på hospitaler. Selve indsatsen er finansieret af Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked og kører parallelt med dette projekt.
Konkret har dette projekt til formål at 1) undersøge effekten af den organisatoriske indsats på sygefravær og personaleomsætningen, 2) estimere indsatsens direkte omkostninger og afledte sundhedsomkostninger for medarbejdere og patienter, 3) undersøge mekanismerne bag implementeringen og effekten af indsatsen og 4) udvikle en guide til organisatorisk håndtering af følelsesmæssige krav i arbejdet.
Ansøger: Københavns Proffesionshøjskole
Bevilling: 1,5 mio. kr. (2020)
Formålet med dette kvalitative forskningsprojekt er at bidrage med viden om, hvordan, hvor og hvornår opgave- og tidspres påvirker velfærdsprofessionelles oplevelser af moralsk stress, og hvilke individuelle overlevelsesstrategier og parallelorganiseringer de udvikler. Formålet er også at bidrage med viden, tænketeknologier og cases, der omhandler, hvordan moralsk stress kan identificeres og forebygges organisatorisk og gøres til et kollektivt frem for et individuelt anliggende.
For at kunne forebygge, at moralsk stress opstår, vil projektet udvikle en model, der viser hvilke koordineringsformer, som risikerer at føre til moralsk stress i velfærdsarbejde, og hvilke som kan fremme, at de velfærdsprofessionelle kan leve op til deres moralske forpligtigelse og løse deres kerneopgave.
Ansøger: NFA
Bevilling: 3,2 mio. kr. (2020)
Projektets hovedformål er at undersøge sammenhænge mellem natarbejde og kræft, særligt at undersøge de biologiske mekanismer, som kan føre fra natarbejde til kræft
Forskningsspørgsmål:
• Hvilken betydning har natarbejde for biologiske risikomarkører fra kræft, når vi sammenligner med personer, som arbejder om dagen?
• Hvilken betydning har tilrettelæggelsen af natarbejde i form af faste vs. roterende vagter med natarbejde for niveauet af risikomarkører for kræft?
• Afhænger niveauer af biologiske risikomarkører for kræft af, hvordan natarbejdet er tilrettelagt – fx antal nattevagter i træk, længden af nattevagter og tid mellem vagter?
Ansøger: Odense Universitetshospital, 1 ph.d.
Bevilling: 2,7 mio. (2020)
Udsættelsen for voldsomme hændelser i arbejdet som politibetjent kan være en risikofaktor for udvikling af alvorlig psykopatologi, nedsætte kvaliteten i det daglige arbejde og medføre større omkostninger af forskellig art over tid.
Projektet vil i tæt samarbejde med Rigspolitiet sikre viden om centrale faktorer, der kan være afgørende for udviklingen af sekundære- og tertiære forebyggende tiltag, når danske betjente udsættes for belastende hændelser i arbejdet. På baggrund af en prospektiv kohorteundersøgelse af danske betjente, ønsker projektet at:
- kortlægge omfang og karakter af belastende hændelser i det daglige arbejde,
- beskrive psykiske konsekvenser af gentagne belastende hændelser på arbejdet,
- afdække sammenhængen mellem belastende hændelser i arbejdet og sygefravær/sygenærvær,
- identificere centrale arbejdsmiljøfaktorer der kan være beskyttende eller forværrende for udvikling af psykisk lidelse.
Projektet vil være et væsentligt bidrag til en bedre forståelse for konsekvenserne af hyppig eksponering for voldsomme hændelser i politiarbejdet.
Forventet afsluttet: december 2023.
Ansøger: AAU
Bevilling: 2,1 mio. kr. (2020)
Formålet er at igangsætte og evaluere tiltag til forebyggelse af negative handlinger blandt unge, der har digitalt medieret beskæftigelse, i samarbejde med relevante interessenter på det digitale arbejdsmarked.
Da beskæftigede på det digitale arbejdsmarked hverken har en traditionel arbejdsgiver eller en traditionel arbejdsplads, afsøges og afprøves nye virkemidler blandt utraditionelle aktører i arbejdsmiljøfeltet gennem et tværfagligt kollaborativt udviklingsprojekt. Her samarbejder deltagerne om at udvikle og evaluere en forebyggende social medie-kampagne med unge influencere som afsendere. Deltagerne er professionelle aktører og unge influencere fra et allerede etableret netværk, der er udvalgt, fordi de har interesse i viden om og adgang til at forebygge negative handlinger på et ureguleret digitalt medieret arbejdsmarked. For at kvalificere KTE-samarbejdet indhentes ny viden om negative handlinger i digitalt medieret beskæftigelse. Der indhentes 20 kvalitative interviews. I projektet implementeres derudover et spørgeskema om arbejdsmiljø blandt unge på det digitale arbejdsmarked, udviklet i RADAR-projektet (46-2017-09), der danner udgangspunkt for KTE-samarbejdet og giver mulighed for at evaluere kampagnens effekt.
Ansøger: AMK Herning
Bevilling: 3,1 mio. kr. (2020)
Med moderne elektronisk spørgeskemametode vil projektet følge ansatte i psykiatrien i Region Midtjylland og Syddanmark med korte ugentlige spørgeskemaer, hvor detaljerede spørgsmål folder sig ud, hvis den ansatte rapporterer en hændelse, mens besvarelsen er ganske kort, hvis der ingen hændelse har været i den pågældende uge. På den måde opnås detaljerede oplysninger, uden at belaste den ansatte med unødige spørgsmål. Tilsvarende vil projektet lade spørgsmål om mentalt helbred folde sig ud, hvis den ansatte rapporterer mentale kernesymptomer. Endvidere udvælges nogle ansatte til interviews, dels for at kunne stille en egentlig diagnose (klinisk interview) og dels for at kunne undersøge, hvordan den ansatte har oplevet den sociale støtte efter en hændelse.
Endeligt undersøges hvor stor en del af hændelserne, som indrapporteres i de to regioners arbejdsmiljøsystemer, samt om hændelserne fører til øget korttidssygefravær.
Projektet kan anvendes til at pege på, hvilke typer af hændelser som fører til mentale helbredsproblemer og sygefravær, og hvordan social støtte indvirker på helbredsproblemerne. Endvidere kan det undersøge omfanget af indrapportering til arbejdsmiljøsystemerne, og dermed om visse typer af hændelser ikke indrapporteres. På den måde kan arbejdspladserne opnå viden, som kan bruges i forebyggelsesarbejdet. Selvom projektet udføres på psykiatriske arbejdspladser, kan resultaterne overføres til andre højrisikobrancher i forhold til vold og trusler på arbejdspladsen.
Ansøger: AMK Herning
Bevilling: 3,1 mio. (2020)
Høje følelsesmæssige krav kan være skadelige for medarbejdernes mentale helbred, og der er brug for viden, der på arbejdspladserne kan forbedre forebyggelsen af mentale helbredsproblemer ved denne type af arbejdskrav.
Det er projektets formål:
- At identificere beskyttende faktorer på arbejdspladsen på individ-, gruppe-og ledelsesniveau, der kan mindske sammenhængen mellem følelsesmæssige krav og mentale helbredsproblemer.
- At undersøge hvordan arbejdspladser med høje følelsesmæssige krav i arbejdet effektivt i praksis på individ-, gruppe- og arbejdspladsniveau forebygger mentale helbredsproblemer som følge af høje følelsesmæssige krav og hvilke betingelser, der har betydning for, at arbejdspladserne lykkes med de forebyggende initiativer.
- På baggrund af projektets resultater og i samarbejde med Arbejdstilsynet, arbejdsmiljøkonsulenter, fagforeninger, ledelsesrepræsentanter og arbejdspladser at udvikle og evaluere vejledninger til forebyggelsen af mentale helbredsproblemer ved arbejde med høje følelsesmæssige krav.
Målet er, at vejledningerne kan understøtte forebyggende indsatser på arbejdspladser med høje følelsesmæssige krav.
Forventet afslutning: juli 2023.