Psykisk arbejdsmiljø

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik, Odense

Bevilling: 2,2 mio. kr. (2024)

Projekt LAVA bygger videre på det tidligere forskningsprojekt "Vold i Hverdagen" og sigter mod at udforske langvarige, komplekse sammenhænge mellem vold, mentale helbredsproblemer og arbejdsmiljøfaktorer.

Projekt LAVA ønsker at besvare følgende forskningsspørgsmål:

·       Hvilke konsekvenser har eksponering for vold i arbejdet i forhold til langvarig sygdomsudvikling af henholdsvis symptomer pa PTSD og udbrændt hed, når det følges over en 5-årig periode?

·       Hvordan påvirker symptomer på PTSD og udbrændthed hinanden efter vold i arbejdet ved sygdomsudvikling over 5 år?

·       Hvilke arbejdsmiljøfaktorer har en beskyttende eller forværrende effekt på den langvarige udvikling af symptomer på PTSD og udbrændthed ved eksponering for vold i arbejdet over en 5-årig periode?

Projektets resultater vil bidrage til en bedre forståelse af. hvordan vold i arbejdet påvirker mentale helbredsproblemer over tid, samt identificere arbejdsmiljøfaktorer, der kan beskytte eller forværre denne udvikling. Projektet adskiller sig fra tidligere studier ved at undersøge dette komplekse samspil gennem et omfattende tidsforløbsstudie.

Ansøger: Arbejdsmedicin, Herning

Bevilling: 3,5 mio. kr. (2024)

Formålet med dette studie er at undersøge, hvorfor nogle opnår en stabil tilbagevenden til arbejdet efter sygemelding pga. psykiske lidelser opstået som følge af stressbelastninger på arbejdet, mens andre ikke gør. Studiet vil undersøge arbejdsmiljøets betydning for processen med at vende tilbage-til-arbejde (TTA), med henblik på at flere kan opnå stabil TTA.

Studiet består af et overordnet forskningsprojekt og et indlejret ph.d.-projekt, der samlet svarer på følgende fem forskningsspørgsmål:

Overordnet forskningsprojekt:

·       Hvor mange og hvilke grupperinger opnår stabil TTA i løbet af 1 år efter kontakt med en arbejdsmedicinsk afdeling grundet arbejdsrelaterede psykiske lidelser?

Indlejret ph.d.-projekt:

·       Hvilken betydning har typen af arbejdsmiljømæssige belastninger, som førte til sygemeldingen, for stabil TTA?

·       Hvilken betydning har IGLOO-faktorer før og under sygemeldingen samt ved genopstart for stabil TTA?

·       Hvordan oplever de sygemeldte IGLOO-faktorernes rolle i TTA-forløbet, og hvilken betydning tilskriver de dem for stabil TTA?

·       Hvordan oplever de sygemeldte lederens rolle i TTA-forløbet, og hvad kan arbejdspladsen gøre for at understøtte stabil TTA?

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,5 mio. kr. (2024)

På finansloven for 2019 blev der afsat 60 mio. til bekæmpelse af udadreagerende adfærd i ældreplejen. I den forbindelse gennemfører Sundhedsstyrelsen frem til udgangen af 2024 en landsdækkende intervention, der skal støtte ledere og ansatte i ældreplejen i at implementere nye retningslinjer for forebyggelse af udadreagerende adfærd. I alt vil 70 kommuner gennemføre interventionen. I puljen indgår ikke midler til at evaluere og validere projektets virkning og effekt, hvilket vurderes at være en stærkt begrænsende faktor for efterfølgende læring og spredning af
gode metoder fra projektet.

Hovedformålet med dette projekt er derfor at undersøge implementeringsme-kanismerne bag denne bredt udrullede intervention i ældreplejen samt effek-ten på sygefravær og medarbejderomsætning.

Delmålene er en effektevaluering på sygefravær og medarbejderomsætning samt en virkningsevaluering af:

1. Deltagernes egne oplevelser af interventionen og udbyttet af den, herunder hvilke typer forebyggende handleplaner de respektive plejeenheder har arbejdet med
2. Plejeenhedernes implementeringskompetence og spredning af viden fra interventionen til kolleger i plejeenheder
3. Kommunens tværgående implementeringsgrupper, og hvordan de understøtter intervention bedst muligt

Projektet vil potentielt bidrage med vigtig viden om, hvordan man på lands-plan kan gennemføre en intervention og efterfølgende sikre, at den implementeres bredt, samtidig med at der udbredes viden om forebyggelse og håndtering af vold og trusler i arbejdet i ældreplejen.

Ansøger: TeamArbejdsliv

Bevilling: 2 mio. kr. (2024)

Dette projekt (Fase 2) har fokus på tilbagevenden til arbejdet (TTA) hos stressramte i alvorlig risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet: I gennemsnit 1 ud af 5 med mentale helbredsproblemer og længerevarende sygefravær bag sig får tilbagefald med nyt langvarigt fravær, mens kun omkring halvdelen med mere end 6 mdr. sygemelding vender TTA.

Kognitive vanskeligheder ved stress kan være langvarige og nedsætte arbejdsevnen. TTA-forløb involverer ofte mange aktører, hvor løbende tilpasning af arbejde og arbejdsmiljø til den enkelte er afgørende for fastholdelsen.

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan arbejdspladser skal planlægge og implementere holdbare TTA-indsatser, hvor arbejdsmiljø og arbejde tilpasses stressramte medarbejderes specifikke behov og kognitive kapacitet, så tilbagefald forebygges.

Ansøger: Aalborg Universitet, Institut for Sociologi og socialt arbejde

Bevilling: 3,4 mio. kr. (2024)

Formålet med dette projekt er at gennemføre den første test af effekten af kropskameraer for frontpersonale i Danmark specifikt for billetkontrollører.
Til dette formål samarbejder projektgruppen med GoCollective og Midttrafik, der tilsammen opererer busser, tog, og letbane i Midt- og Vestjylland samt Fyn, om at gennemføre et interventionsstudie af effekten af kropskameraer for viktimisering.

Projektet er et interventionsstudie, som udover at teste kameraernes mulige effekt på viktimisering vil undersøge, om kameraerne påvirker medarbejdertryghed, samt analysere de situationelle mekanismer, der er drivende for kropskameraers mulige effekt. Parallelt med interventionen vil man i projektet foretage feltobservationer af billetteringsinteraktioner, der muliggør en detaljeret analyse af de situationelle omstændigheder, der gør, at kameraet har en mulig kausal effekt.

Ansøger: TeamArbejdsliv

Bevilling: 2 mio. kr. (2024)

Formålet med projektet er, med udgangspunkt i de data og erfaringer, som Danmarks Lærerforenings (DLF) kursusindsats har genereret, at understøtte og kvalificere udvikling af professionel kapital på skole- og uddannelsesområdet.
Projektet vil dels skabe øget viden om, hvordan skoler i praksis arbejder med udvikling af professionel kapital og arbejdsmiljø og dels dokumentere sam-menhængene mellem professionel kapital, kvalitet i udførelsen af arbejdet og trivsel blandt elever og ansatte.

Projektet bygger på data fra allerede indsamlede spørgeskemaer, registre og supplerende ny-indsamlede, kvalitative data. Spørgeskemasvar fra ansatte på 450 skoler fordelt på 22 kommuner (17.576 respondenter og en gennemsnitlig svarprocent på 84) kobles med registerdata fra Danmarks Statistik og Den Nationale Trivselsmåling. Desuden gennemføres kvalitative casestudier på 12 skoler fordelt på 3 kommuner, som har deltaget i flere målinger af professio-nel kapital, og som derfor kan give væsentlig viden om mekanismer bag for-andringsprocesser.

De registerbaserede kvantitative analyser bidrager med dokumentation af år-sagssammenhænge fra en dansk skolekontekst, som skaber genkendelighed for skolerne, mens den kvalitative undersøgelse giver indsigt i skolernes og kommunernes egne arbejdsmiljøindsatser, deres udfordringer og succeser så-vel som oplevelser af implementeringen af den kursusindsats, som DLF har stået i spidsen for.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,8 mio. kr. (2022)

Hovedformålet med projektet er at etablere viden om betydningen af graden af travlhed, følelsesmæssige og fysiske krav i arbejdet om natten for den efterfølgende søvn og behov for restitution.

Der gennemføres et observationsstudie med gentagne (daglige) samhørende målinger af travlhed, følelsesmæssige og fysiske krav i forbindelse med dag-, aften og natarbejde samt søvn og behov for restitution over 14 dage. Der anvendes flere forskellige typer data: travlhed, følelsesmæssige og fysiske krav, søvn og behov for restitution rapporteres i logbøger; informationer om arbejdstid er fra registre, og der gennemføres tekniske målinger af fysiske krav og søvn.

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Odense

Bevilling: 3,1 mio. kr. (2022)

Projekt DUSA vil undersøge konkrete støttetyper i arbejdet og deres forebyggende effekt på PTSD og sygefravær efter belastende hændelser i ambulancetjenesten.

Projektet vil undersøge effekten af i alt 5 typer af støtte i arbejdet: psykologisk debriefing, psykologiske krisesamtaler, formel kollegastøtte, formel lederstøtte samt 5 formel støtte fra ledere og kollegaer. Projektet undersøger også, hvorledes de ansattes mønstre i brug af støtte fra flere støttekilder over tid, kan forebygge PTSD og Sygefravær. Projektet tager udgangspunkt i virksomheden Ambulance Syd og gennemføres i et robust forskningsdesign, med gentagne målinger over tid. Målene inkluderer såvel spørgeskemadata som virksomhedens egne registreringer. Da studiet inddrager helt konkrete typer af støtte og sammenholder dette med et nuanceret belastningsbillede over tid, er det muligt at opnå resultater der afspejler ambulancereddernes hverdag.

Projektet vil også, i et samarbejde med en stærk repræsentation af primærinteressenter i følgegruppen, udvikle konkrete anvendelsesorienterede anbefalinger til forebyggelse af de svære og ofte langvarige mentale helbredsproblemer, der er en risiko blandt ambulanceredderne.

Ansøger: Arbejdsmedicin Herning

Bevilling: 2,8 mio. kr. (2022)

Det er projektets formål:

1. På private og offentlige arbejdspladser at undersøge:
   1. omfang og type af digital chikane fra såvel interne (person inde fra arbejdspladsen) som eksterne (person uden for arbejdspladsen) kilder
   2. hvorvidt der er forskelle på omfang og typer af digital chikane over for medarbejdere og ledere samt offentlige og privat ansatte
2. At undersøge om og hvordan digital chikane påvirker medarbejdernes trivsel og helbred.
3. At undersøge hvordan arbejdspladser, hvor medarbejdere/ledere/indehavere udsættes for digital chikane, lykkes med i praksis på individ, -gruppe -og ledelses/arbejdspladsniveau at forebygge digital chikane og hvilke forhold, der har betydning for, at arbejdspladserne lykkes med de forebyggende initiativer.

4. At udvikle og evaluere vejledninger til forebyggelse af digital chikane fra interne og eksterne kilder. Dette sker på baggrund af projektets resultater og i samarbejde med fagforeninger, ledelsesrepræsentanter, Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA), Arbejdstilsynet (AT) og arbejdspladser.

Der indsamles kvantitative og kvalitative data fra et stort antal private og offentlige arbejdspladser omhandlende hvordan arbejdspladser forebygger og håndterer digitale chikane.

Ansøger: TeamArbejdsliv

Bevilling: 3 mio. kr. (2021)

Formålet med projektet er at skabe viden og erfaringer om konkrete metoder til forventningsafstemning på plejeområdet. I et udviklingsforløb understøttes arbejdspladserne i udvikling af deres praksis omkring opgaveplanlægning etc. Hensigten er, at få medarbejderens egne og de fælles forventninger og ressourcer til at balancere bedre og derved styrke koordinering og opgaveløsning.

Projektet er designet som et multiple casestudie, som gennemføres sekventielt på 2 arbejdspladser i to kommuner. Arbejdspladserne tilbydes en participatorisk proces, hvorigennem de ansatte i samarbejde med konsulenter udvikler indsatser for deres egen praksis.

Projektet benytter kvalitative og kvantitative data til, med udgangspunkt i programteorien, at gennemføre en realistisk evaluering. Målet er at finde frem til mønstre i virkningsmekanismerne på de enkelte case-arbejdspladser. Projektet sigter imod at udvikle eksemplariske cases om, hvordan strukturer, principper og procedurer kan bringes til at understøtte samarbejdet om organisatorisk forventningsafstemning.

Ansøger: Sociologisk Institut, KU

Bevilling: 2,1 mio. kr. (2021)

Ansatte på døgninstitutioner er den medarbejdergruppe med størst risiko for at blive udsat for trusler og vold. Dette projekt har til formål at afdække konfliktforløbet med særligt fokus på medarbejderens adfærdsmønstre, der kan virke konfliktnedtrappende på situationen og modererende for de negative følelsesmæssige konsekvenser for de ansatte. Projektet er toårigt og benytter nyudviklede forskningsmetoder, som indebærer minutiøs kodning og sekvensanalyse af konfliktforløb med henblik på at forklare, hvilke adfærdsformer og situationsspecifikke omstændigheder der fører til vold og trusler på døgninstitutioner.

Ved at sammenholde eskalerede og ikke-eskalerede konflikter mellem medarbejdere og beboere fra tre institutioner med forskellige grader af frihedsberøvende beføjelser og opholdslængder vil projektet tilvejebringe ny og håndgribelig viden til konfliktforebyggelse, netop udviklet til medarbejdergruppens udfordringer og arbejdsgange.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,6 mio. kr. (2021)

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet er et udbredt arbejdsmiljøproblem inden for sundheds- og omsorgsarbejdet, som er forbundet med negative konsekvenser såsom depression, antidepressiv behandling og langtidssygefravær. Projektet vil skabe ny viden om, hvordan de potentielle negative konsekvenser af høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan forebygges ved at evaluere en organisatorisk indsats til forebyggelse og håndtering af følelsesmæssige krav og sygefravær på hospitaler. Selve indsatsen er finansieret af Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked og kører parallelt med dette projekt.

Konkret har dette projekt til formål at

1. undersøge effekten af den organisatoriske indsats på sygefravær og personaleomsætningen,
2. estimere indsatsens direkte omkostninger og afledte sundhedsomkostninger for medarbejdere og patienter,
3. undersøge mekanismerne bag implementeringen og effekten af indsatsen og
4. udvikle en guide til organisatorisk håndtering af følelsesmæssige krav i arbejdet.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,2 mio. kr. (2020)

Projektets hovedformål er at undersøge sammenhænge mellem natarbejde og kræft, særligt at undersøge de biologiske mekanismer, som kan føre fra natarbejde til kræft

Forskningsspørgsmål:

• Hvilken betydning har natarbejde for biologiske risikomarkører fra kræft, når vi sammenligner med personer, som arbejder om dagen?
• Hvilken betydning har tilrettelæggelsen af natarbejde i form af faste vs. roterende vagter med natarbejde for niveauet af risikomarkører for kræft?
• Afhænger niveauer af biologiske risikomarkører for kræft af, hvordan natarbejdet er tilrettelagt – fx antal nattevagter i træk, længden af nattevagter og tid mellem vagter?

Ansøger: Odense Universitetshospital, 1 ph.d.

Bevilling: 2,7 mio. (2020)

Udsættelsen for voldsomme hændelser i arbejdet som politibetjent kan være en risikofaktor for udvikling af alvorlig psykopatologi, nedsætte kvaliteten i det daglige arbejde og medføre større omkostninger af forskellig art over tid.
Projektet vil i tæt samarbejde med Rigspolitiet sikre viden om centrale faktorer, der kan være afgørende for udviklingen af sekundære- og tertiære forebyggende tiltag, når danske betjente udsættes for belastende hændelser i arbejdet. På baggrund af en prospektiv kohorteundersøgelse af danske betjente, ønsker projektet at:

1. kortlægge omfang og karakter af belastende hændelser i det daglige arbejde,
2. beskrive psykiske konsekvenser af gentagne belastende hændelser på arbejdet,
3. afdække sammenhængen mellem belastende hændelser i arbejdet og sygefravær/sygenærvær,
4. identificere centrale arbejdsmiljøfaktorer der kan være beskyttende eller forværrende for udvikling af psykisk lidelse.

Projektet vil være et væsentligt bidrag til en bedre forståelse for konsekvenserne af hyppig eksponering for voldsomme hændelser i politiarbejdet.

Forventet afsluttet: december 2023.

Ansøger: AMK Herning

Bevilling: 3,1 mio. kr. (2020)

Med moderne elektronisk spørgeskemametode vil projektet følge ansatte i psykiatrien i Region Midtjylland og Syddanmark med korte ugentlige spørgeskemaer, hvor detaljerede spørgsmål folder sig ud, hvis den ansatte rapporterer en hændelse, mens besvarelsen er ganske kort, hvis der ingen hændelse har været i den pågældende uge. På den måde opnås detaljerede oplysninger, uden at belaste den ansatte med unødige spørgsmål. Tilsvarende vil projektet lade spørgsmål om mentalt helbred folde sig ud, hvis den ansatte rapporterer mentale kernesymptomer. Endvidere udvælges nogle ansatte til interviews, dels for at kunne stille en egentlig diagnose (klinisk interview) og dels for at kunne undersøge, hvordan den ansatte har oplevet den sociale støtte efter en hændelse.

Endeligt undersøges hvor stor en del af hændelserne, som indrapporteres i de to regioners arbejdsmiljøsystemer, samt om hændelserne fører til øget korttidssygefravær.

Projektet kan anvendes til at pege på, hvilke typer af hændelser som fører til mentale helbredsproblemer og sygefravær, og hvordan social støtte indvirker på helbredsproblemerne. Endvidere kan det undersøge omfanget af indrapportering til arbejdsmiljøsystemerne, og dermed om visse typer af hændelser ikke indrapporteres. På den måde kan arbejdspladserne opnå viden, som kan bruges i forebyggelsesarbejdet. Selvom projektet udføres på psykiatriske arbejdspladser, kan resultaterne overføres til andre højrisikobrancher i forhold til vold og trusler på arbejdspladsen.

Ansøger: AMK Herning

Bevilling: 3,1 mio. (2020)

Høje følelsesmæssige krav kan være skadelige for medarbejdernes mentale helbred, og der er brug for viden, der på arbejdspladserne kan forbedre forebyggelsen af mentale helbredsproblemer ved denne type af arbejdskrav.
Det er projektets formål:

1. At identificere beskyttende faktorer på arbejdspladsen på individ-, gruppe-og ledelsesniveau, der kan mindske sammenhængen mellem følelsesmæssige krav og mentale helbredsproblemer.
2. At undersøge hvordan arbejdspladser med høje følelsesmæssige krav i arbejdet effektivt i praksis på individ-, gruppe- og arbejdspladsniveau forebygger mentale helbredsproblemer som følge af høje følelsesmæssige krav og hvilke betingelser, der har betydning for, at arbejdspladserne lykkes med de forebyggende initiativer.
3. På baggrund af projektets resultater og i samarbejde med Arbejdstilsynet, arbejdsmiljøkonsulenter, fagforeninger, ledelsesrepræsentanter og arbejdspladser at udvikle og evaluere vejledninger til forebyggelsen af mentale helbredsproblemer ved arbejde med høje følelsesmæssige krav.
   Målet er, at vejledningerne kan understøtte forebyggende indsatser på arbejdspladser med høje følelsesmæssige krav.

Forventet afslutning: juli 2023.

Ansøger: NFA

Bevilling: 4,0 mio. kr. (2019)

Hovedformålet er at skabe ny viden om mentale helbredsproblemer i den danske arbejdsstyrke, som kan bruges til målrettede indsatser for at sikre og forbedre den mentale sundhed i den danske arbejdsstyrke.

Forskergruppen vil undersøge:

a) udviklingen af både depressions- og angstsymptomer samt klinisk depressions- og angstlidelser fra 2012 til 2018 på tværs af jobgrupper og brancher.

b) bidrag fra arbejdsmiljørelaterede og ikke-arbejdsmiljørelaterede faktorer til risikoen for udvikling af depressions- og angstlidelser.

c) om høj ledelseskvalitet og rolleklarhed kan beskytte imod skadelige effekter fra vold, trusler om vold, seksuel chikane og mobning.

d) om årsagssammenhænge og stigende prævalens genfindes i den svenske og tyske arbejdsstyrke.

e) hvilke erfaringer og anbefalinger fra Sverige og Tyskland i forhold til emnet kan overføres til Danmark.

Resultaterne vil vise, om og i hvilke omfang arbejdsmiljøforhold, evt. i sammenspil med faktorer uden for arbejdsmiljøet, bidrager til mentale helbredsproblemer, og hvilke indsatser der kan forbedre det mentale helbred i den danske arbejdsstyrke.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,3 mio. kr. (2019)

Blandt unge under 30 år er den største andel af sygefraværet af kort varighed. Vi ved dog meget lidt om betydningen af arbejdsmiljøet for unges sygefravær, for langt den meste forskning har undersøgt langtidssygefravær, og der mangler studier som har fokuseret specifikt på de unge.

Forskergruppen vil – for de unge – undersøge:

• Det psykosociale arbejdsmiljøs betydning for forekomsten af kort sygefravær
• Om arbejdsmiljøet spiller den samme rolle for det korte og det længerevarende sygefravær
• Om der er vigtige brancheforskelle hvad angår arbejdsmiljøets betydning,
• Om ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø hænger sammen med ændringer i risikoen for kort sygefravær.

Projektet vil anvende data fra de nationale registre, med udgangspunkt i en kohorte af yngre arbejdstagere, som blev opbygget i et tidligere AMFF-finansieret projekt.

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus

Bevilling: 2,8 mio. kr. (2019)

Mange befolkningsundersøgelser har vist forøget risiko for hjerte-karsygdomme og brystkræft blandt personer med natarbejde og andre former for skifteholdsarbejde. Men der er begrænset viden om, hvad varighed og intensitet af forskellige arbejdstidsmønstre betyder for risikoen for disse sygdomme.

Det overordnede formål er at undersøge sammenhængen mellem skifteholdsarbejde og risikoen for hjertekarsygdomme og brystkræft. Forskergruppen vil undersøge betydningen af varighed og intensitet af forskellige arbejdstidsmønstre, om der er særligt sårbare persongrupper og risikoen for specifikke hjerte-kar- og brystkræftsygdomme.

Studiepopulationen er 260.000 mænd og kvinder, som har været ansat i de danske regioner 2007-2015, og som indgår i Dansk Arbejdstids Database (DAD).

Ansøger: SDU, 1 ph.d.

Bevilling: 2,9 mio. kr. (2018)

Den eksisterende forskning peger på, at social kapital er en ressource på arbejdspladsen, og svaret på udfordringerne i mange danske kommuner er da også at styrke den sociale kapital. Der er dog i dag en stor forskningsmæssig mangel på empiriske undersøgelser af, hvad god ledelse af og med social kapital indebærer. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge:

1. Hvordan ledelsesstil, ledelseskvalitet samt lederens eget psykiske arbejdsmiljø hænger sammen med arbejdspladsens sociale kapital, og om dette påvirker medarbejdernes arbejdsmiljø og sygefravær?
2. Hvorvidt social kapital er en ressource for alle medarbejdere i en organisation?
3. Hvordan organisatoriske forandringer påvirker arbejdspladsens sociale kapital og arbejdsmiljø? samt,
4. hvordan lederne kan håndtere disse forandringer, så et godt psykisk arbejdsmiljø sikres?

Ansøger: KU, 1 ph.d.
Bevilling: 2,7 mio. kr. (2018)

Det psykosociale arbejdsmiljø blandt medarbejdere med kronisk sygdom er ikke velbeskrevet, og betydningen af det psykosociale arbejdsmiljø for disse medarbejderes helbred er ikke klarlagt. Formålet med forskningsprojektet er derfor at undersøge, hvad der kendetegner det psykosociale arbejdsmiljø for medarbejdere med kronisk sygdom og afdække deres arbejdsmarkedstilknytning.

Forskningsprojektet arbejder ud fra en hypotese om, at medarbejdere med kronisk sygdom kan have særlige behov i forhold til organiseringen og udførelsen af arbejdsopgaver, hvorfor det psykosociale arbejdsmiljø kan være af særlig stor betydning.
Projektet vil bidrage med vigtig ny viden omkring vigtigheden af social kapital og ledelseskvalitet. Dette er et vigtigt skridt hen imod udformningen af effektive interventioner med det formål at sikre et godt arbejdsliv for den store gruppe af medarbejdere med kronisk sygdom.

Ansøger: AMK Bispebjerg
Bevilling: 2,9 mio. kr. (2018)

Det overordnede formål er at etablere verdens største nationale arbejdsmedicinske fødselskohorte DOC*X- GENERATION (DOC*X-G) og dermed få et grundlag for ny indsigt i psykosociale arbejdsbelastninger og fysiske arbejdsbelastningers betydning for mor og barn samt få en opdateret viden om udvikling og fordeling af det fortsat alarmerende høje graviditetsrelaterede arbejdsfravær.

Tidligere undersøgelser på området, hvor der ofte er brugt data fra mor-barnkohorter, har haft manglende deltagelse af kvinder med lav socialklasse og brugen af spørgeskemadata har medført risiko for påvirkede svar fra de gravide afhængigt af graviditetens forløb. Ved brug af DOC*X-G fås udover et meget stort og repræsentativt datamateriale en objektiv og uafhængig vurdering af belastningerne i arbejdsmiljøet.

Ansøger: Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Bevilling: 1,7 mio. kr. (2023)

Danske anklagere har store problemer med udbrændthed. Særligt tre forhold har
betydning for udbrændthed: 1) Kvantitative krav, (mange sager og højt arbejdspres)
samt følelsesmæssige krav: 2) overfusninger fra professionelle modparter i retten, og 3) arbejdet med straffesager, som udgør en kontinuerlig indirekte traumeeksponering
for vold, død og lemlæstelse.

Formålet med ph.d.-projektet er at undersøge samspillet mellem kvantitative krav,
overfusninger og indirekte traume-eksponering for udviklingen af udbrændthed,
sygefravær og sekundær traumatisering hos anklagerne, samt at undersøge, hvilke
arbejdsrelaterede støttetiltag der kan forebygge sygdomsudvikling.
Projektet vil kombinere en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige anklagere i
Danmark om centrale arbejdsbelastninger, udbrændthed og sekundær traumatisering
og støttebrug med oplysninger om virksomhedsregistreret sygefravær.

Ansøger: Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Bevilling: 4,3 mio. kr. (2023)

Projektets hovedformål er at styrke lærere og pædagogers (herefter "fagpersoner")
trivsel i deres arbejdsliv ved at mindske elevers udadreagerende adfærd igennem
relationel voldsforebyggelse.
Projektet vil afprøve en relationel voldsforebyggelses-intervention på seks folkeskoler.
Interventionen består af et efteruddannelsesforløb, der dels bidrager til kvalificeringen
af fagpersoners professionelle relationskompetencer, og dels understøtter
skoleledere i at skabe de bedste rammer og strukturer for fagpersonernes relationskompetente praksis - og dermed deres oplevelse af bedst muligt at kunne lykkes med kerneopgaven.
RV-interventionen er opbygget som et efteruddannelsesforløb over et år for hver
skole. Der interveneres på to niveauer:
1. Hele skolen - det vil sige med ledelsen om arbejdsmiljø og med alle fagpersoner
2. Udvalgte teams fra indskoling, mellemtrin og udskoling med team-sparringer
ud fra videooptagelser af praksis.
Projektet vil undersøge hvilke arbejdsmiljømæssige, ledelsesmæssige og organisatoriske betingelser, der har betydning for, at skolernes lykkes med at implementere RV-interventionen. Projektet vil desuden omsætte resultaterne til viden og praksisrettede redskaber, der kan anvendes til uddannelsessektoren.

Ansøger: Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital

Bevilling: 2,2 mio. kr. (2023)

Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital, har udviklet et online stressbehandlingstilbud Stop for Stress, baseret på den dokumenteret effektive ansigt-til-ansigt behandling MARS (Midler mod Arbejdsrelateret Stress). Udenlandske undersøgelser viser, at online behandling kan være mindst ligeså effektivt som samtalebehandling.
Der savnes imidlertid viden om effekten i en dansk arbejdsmarkedskontekst,
og hvilke medarbejdere der har gavn af hvert format, samt hvorvidt effekten
kan bevares, når behandlingen udbredes til andre centre.

Projektets formål er at:
1. Undersøge om effekten af det online tilbud Stop for Stress modsvarer eller ligefrem
overstiger effekten af det eksisterende ansigt-til-ansigt tilbud MARS
2. Undersøge markører for behandlingsudbytte i begge tilbud for en række demografiske,
arbejds- og helbredsmæssige faktorer, som kan forbedre rådgivning
om hvilket tilbud, der passer bedst til den enkelte
3. Undersøge om behandlingseffekten bevares ved udførelse på et andet center
end det center, hvor behandlingen er udviklet