Spring over hovedmenu

Muskel- og skeletbesvær

Ansøger: AMK Holbæk

Bevilling: 1,4 mio. kr. (2020)

Dette studie undersøger gennem to delprojekter, om løftearbejde akut påvirker døgnblodtrykket. Delprojekt 1 undersøger, om der er forskel i døgnblodtryk på arbejdsdage med og uden løftearbejde på den samme deltager. Delprojekt 2 undersøger, om der er forskel i blodtryk under arbejde før og efter introduktion af hjælpemidler til arbejdsopgaver der indeholder løft.

Projektet vil bidrage til forståelsen af sammenhænge og bagvedliggende fysiologiske mekanismer mellem løftearbejde og forhøjet blodtryk. Resultaterne vil dermed bidrage til evidensgrundlaget for fremtidige anbefalinger og målrettet forebyggelse og rehabilitering af forhøjet blodtryk blandt de 31% af danske arbejdstagere, der angiver at have løftearbejde i ≥25% af deres arbejdstid. Forebyggelse og rehabilitering er af stigende relevans i dagens Danmark for at kunne opretholde arbejdsevnen i en arbejdsstyrke, der er aldrende, og med en stigende pensionsalder og forekomst af hjertekarsygdom i den arbejdsdygtige alder.

Ansøger: SDU

Bevilling: 1,6 mio. kr. (2020)

Projektets overordnede formål er at nedsætte den høje prævalens af MSB i den danske tandpleje og sikre fremtidig arbejdsfastholdelse. Projektet vil i tre delstudier: 1) belyse graden og oplevede konsekvenser af MSB samt identificere eventuelle eksisterende forebyggende og rehabiliterende tiltag; 2) undersøge tandlægers arbejdseksponering samt identificere nye mulige tiltag, der kan sænke de eksterne arbejdsbelastninger; 3) Proces- og effektevaluere de afprøvede tiltag fra studie 2 kombineret med fysisk træning for at forebygge og rehabilitere MSB.

Projektet vil overordnet bidrage med at identificere tiltag/værktøjer, der er effektive og implementerbare i dansk tandlægepraksis. Ligeledes vil projektets nye viden bidrage til, at der i tandlægeuddannelsen kan indlæres arbejdsrutiner, der effektivt kan forebygge MSB og sikre et fremtidigt langt arbejdsliv som tandlæge. 

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,5 mio. (2020)

Arbejdstagere med fysisk krævende opgaver, såsom lager- og bygningsarbejdere, har brug for aflastning i arbejdet, hvilket bliver stadig mere aktuelt i takt med, at vi skal være længere på arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende at udvikle tekniske hjælpemidler, der kan bidrage til at nedbringe den fysiske belastning i arbejdet og dermed bidrage til et langt og godt arbejdsliv.

Formålet med projektet er at undersøge, om brug af exoskeletter ude på arbejdspladserne kan bidrage til at reducere den fysiske belastning blandt lager- og bygningsarbejdere og at udvikle fokuspunkter i den enkelte branche for, hvordan implementeringen af exoskeletter kan foregå i praksis. Hvis exoskeletter kan reducere de fysiske belastninger i arbejdet og kan implementeres på en god og holdbar måde, så har projektet potentiale til at forbedre og forlænge arbejdslivet for arbejdstagere med fysisk belastende arbejde.

Forventet afslutning: september 2023.

Ansøger: NFA

Bevilling: 2,3 mio. (2020)

Tidligere forskning har vist, at konsekvent brug af hjælpemidler ved patientforflytninger er associeret med færre forflytningsulykker, men hidtil har der kun været sparsom viden om 1) hvilke specifikke hjælpemidler der, i forskellige forflytningssituationer, reelt virker forebyggende, 2) hvilke årsager der er til brugen af - samt manglende brug af - specifikke hjælpemidler, og 3) hvordan en sådan viden kan omsættes til god (lokal) praksis på hospitalerne.

Formålet med projektet er at 1) analysere tekniske data på fysisk belastning under specifikke forflytningssituationer med forskellige hjælpemidler ud fra et praktisk anvendeligt perspektiv, 2) indsamle ny viden om barrierer og motivation for brug af specifikke hjælpemidler under forskellige forflytningssituationer, og 3) undersøge hvorledes hospitalerne kan omsætte denne viden til god praksis i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde relateret til patientforflytninger.

Forventet afslutning: marts 2023.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,8 mio. (2020)

Arbejdsmiljøovervågningen i Danmark er baseret på en spørgeskemaundersøgelse af lønmodtagernes arbejdsmiljø og helbredsforhold. I de senere år er der dog rejst tvivl om pålideligheden af MSB-eksponeringsspørgsmålene. Det skyldes, at forskning har påvist, at besvarelserne på MSB-eksponeringsspørgsmålene er upræcise og systematisk skævvredet. Den usikkerhed, som dette skaber, kan have stor betydning for, hvordan vi prioriterer og forebygger MSB og være en medvirkende årsag til, at det ikke for alvor er lykkedes at reducere MSB-udfordringerne i Danmark.

Formålet med projektet er derfor at afklare, hvorvidt og hvordan objektive målinger af MSB-eksponeringer kan udvikles og inddrages i Arbejdsmiljøovervågningen i Danmark. Projektet vil således bidrage til, at

  • sikre en mere pålidelig metode til måling af MSB-eksponeringer i Arbejdsmiljøovervågningen,
  • øge kvaliteten af vores viden om MSB-eksponeringer i Danmark, og dermed styrke grundlaget for MSB-forebyggelsen,
  • imødekomme Ekspertudvalgets anbefaling nr. 17, og
  • styrke Danmarks ledende internationale position inden for arbejdsmiljøforskningen.

Forventet afslutning: marts 2023.

Ansøger: NFA

Bevilling: 2 mio. kr.  (2019)

Formålet med dette projekt er at undersøge, i hvilket omfang alder har betydning for sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred. En øget indsigt i hvilke risikofaktorer og beskyttende faktorer der er specielt vigtige i forskellige faser af livet, er specielt vigtigt for arbejdspladser, der ønsker at målrette forebyggende tiltag, fx gennem senior- og livsfasepolitikker. Resultaterne kan dermed bidrage til at skabe grobund for at fremme et sundt og sikkert arbejdsliv blandt alle aldersgrupper på danske arbejdspladser.

Projektet vil besvare følgende forskningsspørgsmål:

Hvorledes påvirker alder sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred, i forhold til følgende arbejdsmiljøfaktorer:

1) Fysiske faktorer i arbejdet.

2) Psykosociale faktorer i arbejdet.

3) Sikkerhed i arbejdet.

4) De aldersinddelte analyser i 1-3 opdeles yderligere på i) ufaglærte og faglærte, ii) videregående uddannelser.

Yderligere ønsker forskergruppen at estimere den forventede arbejdslivslængde i forhold til de arbejdsmiljøfaktorer, der viser sig at være væsentlige for helbredet i henhold til metoder udviklet på NFA. Disse analyser giver konkrete tal på forebyggelsespotentialet for forskellige aldersgrupper.

Ansøger: NFA

Bevilling: 1,3 mio. kr. (2019)

Forståelsen af samspillet mellem kvantitative arbejdskrav, det psykosociale arbejdsmiljø, samt fysiske arbejdskrav og MSB er grundlæggende for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde indenfor MSB. Den konkrete viden om dette samspil, der er nødvendig for at give klare anbefalinger til praksis, er dog ret begrænset.

Dette projekt vil undersøge betydningen af potentielt beskyttende faktorer i arbejdsmiljøet på afdelings- og stueniveau ift. medarbejdernes fysiske belastning i arbejdet (antal løft/forflytninger og tid med foroverbøjet ryg), selvoplevede arbejdspres og MSB.

Projektet vil:

- Undersøge arbejdsmiljøfaktorer på vuggestuer og plejehjem, der potentielt kan beskytte medarbejderne mod høje fysiske belastninger, højt selvoplevet arbejdspres og MSB ved arbejde med høje kvantitative krav.

- udvikle anbefalinger til hvad man kan gøre for at mindske fysisk overbelastning, oplevelse af højt arbejdspres og MSB hos pædagogiske medarbejdere og SOSU-medarbejdere.

Ansøger: AMK Herning

Bevilling: 2,45 mio. kr. (2019)

Studier af mekaniske exoskeletter har vist op til 40 % reduktion af belastningen ved løfteopgaver og arbejdsopgaver over skulderhøjde. Effekten af exoskeletter er dog primært evalueret over kort tid i laboratoriestudier med meget få deltagere. Det er derfor usikkert, hvorvidt disse resultater direkte kan overføres til arbejdsopgaver i praksis, ligesom viden om exoskeletters brugervenlighed, anvendelighed og risici ved implementering på arbejdspladsen er begrænset. 

Dette projekt ønsker at undersøge brugen af mekaniske exoskeletter i slagteribranchen, herunder exoskeletters evne til at reducere den fysiske skulderbelastning og eventuelle barrierer for deres anvendelse i det daglige arbejde. Projektet gennemføres som et mixed-methods-studie, hvor reducering i den fysiske skulderbelastning og anvendelsesmuligheder af exoskeletter undersøges via en kvantitativ og kvalitativ delundersøgelse.

Ansøger: Aalborg Universitets hospital

Bevilling: 1,10 mio. kr. (2019)

Formålet med dette kvalitative studie er at opnå en dybere forståelse af de udfordringer, som håndværkere i bygge- og anlægsbranchen oplever, når de ifølge tilbagetrækningsreformen skal kunne være længere på arbejdsmarkedet. Studiet forventes at kunne bidrage med ny viden, som kan anvendes til sikring af arbejdspladsernes arbejdsmiljø for især ældre medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen. På baggrund af studiets resultater vil der udarbejdes anbefalinger til arbejdspladser indenfor bygge- og anlægsbranchen, som skitserer hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så ældre medarbejderne har mulighed for at blive fastholdt på arbejdspladsen.

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus

Bevilling: 2,1 mio. kr. (2019)

Arbejde med løftede arme er en særlig risikofaktor for skulderlidelser. Det er dog uvist, hvor højt armene kan være løftet (90°, 60°, 30°), og hvor længe ad gangen armene kan være løftet over 90° (5, 10, 15 sek.), før risikoen for skulderlidelser stiger. Projektets overordnede formål er at undersøge, hvilken effekt arbejde med løftede arme har for risikoen for skulderlidelser.

De specifikke formål er:

- At undersøge, hvor lang tid per dag armene kan være løftet i forskellige vinkler (>30°-60°, >60°-90° og >90°) før risikoen for skulderlidelser øges over en 10 års periode

- At undersøge, hvor længe ad gangen armene kan være løftet >90° i træk (>0-5, >5-10, >10-15 og >15 sek.), før risikoen for skulderlidelser øges over en 10 års periode

- At undersøge, hvornår i en 10 års periode at arbejde med løftede arme >90° særligt øger risikoen for skulderlidelser (belastning tæt på diagnosetidspunkt v.s belastning flere år før diagnosetidspunkt)

- At undersøge, om en given kumuleret belastning opnået på forskellig vis medfører samme risiko for skulderlidelser (lav belastning over flere år vs. høj belastning over få år).

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Holbæk

Bevilling: 3,0 mio. kr. (2019)

Formålet med projektet er at undersøge sammenhænge mellem høj fysisk aktivitet på arbejde samt løftearbejde, og risiko for hjertesygdom, udvikling i blodtryk og åreforkalkning blandt mænd og kvinder. Dette undersøges på baggrund af data fra prospektive undersøgelser fra Finland (KIHD) og Danmark (MONICA 1 og 10 og CAMB).

Projektet vil bidrage til forståelsen af sammenhænge og bagvedliggende fysiologiske mekanismer mellem fysisk aktivitet i arbejde eller løftearbejde og åreforkalkning, forhøjet blodtryk og hjertesygdom, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Resultaterne vil dermed bidrage til evidensgrundlaget for fremtidige anbefalinger og målrettet forebyggelse og rehabilitering af åreforkalkning, forhøjet blodtryk og hjertesygdom blandt danske arbejdstagere.

Ansøger: NFA, 1 ph.d.

Bevilling: 1,8 mio. kr. (2018)

Formålet med projektet er at undersøge dosis-responssammenhængen mellem løftearbejde og muskel- og skeletbesvær hos lagerarbejdere tilknyttet danske dagligvarekæder med metoder, der ligger udover traditionelle spørgeskemaer.

Projektet vil dermed levere viden baseret på et mere objektivt datagrundlag om både kort- og langtidssammenhængene mellem løftearbejde og muskel- og skeletbesvær hos en jobgruppe, hvor der generelt er udfordringer med det fysiske arbejdsmiljø, og hvor det er muligt at kvantificere løftemængden gennem arbejdslister. Endvidere vil projektet belyse psykologiske og sociale faktorers betydning i denne sammenhæng for at komme hele vejen rundt om den biopsykosociale model.

Ansøger: NFA

Bevilling: 1,5 mio. kr. (2018)

Formålet med dette projekt er at undersøge, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet der bidrager til at nogle personer bliver på arbejdsmarkedet til efter, at de har passeret folkepensionsalderen (over 65 år). En øget indsigt i, hvilke konkrete faktorer i arbejdsmiljøet der har betydning – også for faglærte og ufaglærte – er centralt for arbejdsgivere, der ønsker at fastholde medarbejdere efter folkepensionsalderen. Resultaterne kan dermed bidrage til at skabe grobund for at fremme disse faktorer på danske arbejdspladser og ad den vej bidrage til at gøre det attraktivt for flere at arbejde efter folkepensionsalderen.

Projektet vil besvare følgende forskningsspørgsmål:

  1. Hvilke faktorer i det fysiske og psykosociale arbejdsmiljø – samt kombinationen af disse – er specielt forbundet med beskæftigelse efter folkepensionsalderen (over 65 år)?
  2. I hvilken grad kan faktorer som engagement i arbejdet, gode samarbejdsrelationer, høj indflydelse og anerkendelse bidrage til at man bliver længere, selvom arbejdet er fysisk betonet?
  3. Hvilke arbejdsmiljøfaktorer er specielt relevante hos henholdsvis ufaglærte, faglærte, personer med kort/mellemlang uddannelse og lang uddannelse i forhold til at arbejde efter folkepensionsalderen?
  4. Som supplerende analyser, undersøges også hvordan pkt. 1-3 spiller ind i forhold til at falde fra før folkepensionsalderen (under 65 år).

Ansøger: AMK Herning 
Bevilling: 3,0 mio. (2018)

Igennem de sidste årtier har man identificeret en række biomekaniske og psykosociale arbejdsrelaterede risikofaktorer for muskel- og skeletbesvær (MSB). Dette har medført en række arbejdsrettede forebyggende tiltag og interventionsundersøgelser. Disse har dog kun vist beskeden effekt, og antallet af personer som rapporterer forringet fysisk helbred og nedsat arbejdsevne pga. MSB, er fortsat stigende i Danmark. Denne stigning ses især i brancher med høj grad af manuelt arbejde, på trods af at de fysiske krav ikke er steget, snarere tværtimod.

Formålet med projektet er, at undersøge, hvordan arbejdspladsens kultur påvirker håndteringen af muskel- og skeletbesvær (MSB-kulturen), og hvilken betydning MSB-kulturen har for arbejdsevne og sygefravær i brancher med høje fysiske arbejdskrav. En afklaring af MSB-kulturens betydning vil give mulighed for at igangsætte nye typer af forebyggelsesaktiviteter i arbejdsmiljøet.

Ansøger: NFA 
Bevilling: 2,0 mio. (2018)

Projektets formål er systematisk at indsamle viden og derved udvikle branchespecifikke evidensbasserede anbefalinger om indsatser på arbejdspladsen mod MSB blandt arbejdstagere med hårdt fysisk arbejde. Der vil blive indsamlet viden både fra den videnskabelige litteratur, fra den såkaldte grå litteratur og via interviews af nøglepersoner i arbejdsmiljøorganisationen i virksomheder indenfor byggebranchen og industrien.

Selvom der har været stort fokus på at forebygge MSB og reducere dets konsekvenser, er MSB stadig et betydeligt problem på danske arbejdspladser. MSB er mest udbredt og har de største konsekvenser blandt arbejdstagere med hårdt fysisk arbejde, eksempelvis indenfor byggebranchen og industrien. Generel viden om indsatser på arbejdspladsen mod MSB kan dog være svær at omsætte til det praktiske arbejdsmiljøarbejde, hvorfor branchefællesskaber og arbejdspladser efterspørger branchespecifik og evidensbaseret viden om implementering af effektive tiltag. Nuanceret og detaljeret evidensbaseret viden vil give relevante arbejdsmiljøaktører i byggebranchen og industrien et styrket vidensgrundlag at handle ud fra.

Ansøger: NFA
Bevilling: 3,0 mio. (2017)

Det overordnede formål med projektet er at undersøge, i hvilken grad medarbejdernes fysiske arbejdsbelastninger, dvs. hyppigheden af løft uden brug af hjælpemidler og arbejde med stærkt foroverbøjet ryg, og udvikling af muskelskeletbesvær, bestemmes af faktorer på henholdsvis organisations-, ledelses-, team-, og/eller medarbejder-niveau.

Flere brancher i Danmark er stadig præget af fysisk krævende arbejde og har ikke formået at knække koden for effektiv forebyggelse af hverken fysisk overbelastning eller muskelskeletbesvær. Samtidigt stiger andelen af medarbejdere i Danmark, som rapporterer, at være fysisk overbelastede og har muskelskeletbesvær, trods en række indsatser på arbejdspladserne.

Ansøger: AMK Bispebjerg
Bevilling: 1,8 mio., 1 ph.d. (2017)

Formålet med dette projekt er at undersøge

  • om repetitivt arbejde, der foregår uden større kraftanvendelse (f.eks. frisør- og bioanalytikerarbejde), øger risikoen for udvikling af behandlingskrævende smerter i hænder, albuer, skuldre og nakke og
  • om smertetilstande i hænder, albuer, skuldre og nakke i forbindelse med denne type arbejde øger risikoen for erhvervsskifte eller arbejdsophør.

Baggrunden er, at man i tidligere studier har haft vanskeligheder ved at vurdere om repetitivt arbejde i sig selv, dvs. arbejde med lav kraftanvendelse, medfører lidelser i hænder, albuer, skuldre og nakke, og om det medfører erhvervsskifte eller arbejdsophør.

Undersøgelsernes resultater vil tilsammen udgøre et robust grundlag for vurderingen af, om de anførte sammenhænge faktisk eksisterer og vil dermed kunne danne baggrund for en relevant forebyggelsesindsats indenfor berørte faggrupper.

Ansøger: NFA
Bevilling: 3,0 mio. (2017)

Formålet med projektet er at kortlægge de fysiske belastninger under arbejde i dagligvarebutikker på tværs af kæder og at undersøge, hvordan god praksis kan spredes på tværs af kæderne og butikkerne. Projektet har følgende forskningsspørgsmål:

  • Hvilken fysisk belastning er der under hyppigt forekommende arbejdsopgaver og i de forskellige arbejdsområder i dagligvarebutikker fra forskellige kæder?
  • Hvilke processer opstår når praktikere i samarbejde med forskere skal omsætte forskningsresultater til praktisk anvendeligt materiale?
  • Hvordan kan kæderne og butikkerne bruge den nye viden til at lære god praksis af hinanden så arbejdet bliver mindre fysisk belastende?

Ansøger: NFA 
Bevilling: 2,0 mio. (2017)

Fysiske belastninger udgør til stadighed en udfordring i byggebranchen, og flere medarbejdere og ledere efterspørger konkret og brugbar viden om hvor belastende de forskellige arbejdsopgaver er. Dansk Byggeri, 3F’s Byggegruppe, BAT-kartellet, Byggeriets Arbejdsmiljøbus og BFA Bygge-Anlæg er enige om at tilvejebringelse af denne viden er en forudsætning for at skabe effektiv forebyggelse på byggepladserne. 
Formålet med projektet er med tekniske målinger at kortlægge den fysiske belastning under forskellige arbejdsopgaver for murere og betonarbejdere, og at evaluere hvordan denne viden kan omsættes til en praktisk anvendelig form og udbredes i byggebranchen. 
Projektet vil besvare følgende spørgsmål:

  • Hvilken grad af fysisk belastning (intensitet, hyppighed, varighed) er der under forskellige arbejdsopgaver for murere og betonarbejdere?
  • Hvilke processer opstår når arbejdsmiljøledere fortolker forskningsmæssige resultater og skal blive enige om hvordan resultaterne kan bruges i praksis?
  • Hvad er potentialet for at udbrede resultaterne i branchen?

Såfremt fremgangsmåden viser sig at være hensigtsmæssig kan metoden udbredes på tværs af jobgrupper med fysisk belastende arbejde, og vil samtidig være et godt udgangspunkt for at afprøve metoderne i mindre virksomheder end dem, der pt. har meldt sig til projektet.

Ansøger: NFA 
Bevilling: 3,0 mio. (2017)

Arbejdsstyrken i Danmark bliver ældre, og derfor er der behov for, at flere bliver på arbejdsmarkedet i længere tid. Selvom det er muligt for mange, er det en særdeles stor udfordring for erhvervsaktive med manuelt arbejde.

Den fysiske kapacitet falder med alderen. Det kan betyde at ældre medarbejdere med manuelt arbejde har et større behov for restitution og hvile end yngre for at overkomme arbejdsrelateret træthed. Hvis behovet for restitution og hvile over længere tid ikke bliver imødekommet, øges risikoen for at den fysiske kapacitet forringes yderligere og helbred og arbejdsmarkedstilknytning er i risiko.

Vores viden om behov for restitution og hvile stammer primært fra idrætsverdenen. Men de fysiske aktiviteter og muligheder for hvile er af en helt anden karakter på arbejdet. Alligevel er vores viden om behov for restitution og hvile fra forskellige fysiske arbejdskrav blandt yngre og ældre medarbejdere meget begrænset. Projektet vil derfor undersøge om:

  • kortuddannede ældre har et større behov for restitution og hvile efter arbejde end yngre
  • hvilke specifikke fysiske arbejdskrav øger det fremtidige behov for restitution blandt kortuddannede medarbejdere
  • høje fysiske arbejdskrav medfører et større behov for restitution og hvile efter arbejde blandt ældre end yngre medarbejdere

Projektet vil bidrage med ny viden om alder og forskellige fysiske arbejdskravs betydning for behov for restitution og hvile efter arbejde. Denne viden anses som nødvendig for at fremme et godt langt arbejdsliv blandt især ældre medarbejdere med manuelt arbejde.

Ansøger: NFA
Bevilling: 3,4 mio.

Høje fysiske krav i arbejdet er årsag til hver fjerde længerevarende sygemelding i Danmark og Norge. Det viser undersøgelser af de to befolkninger. Men hvornår er de fysiske krav i arbejdet for høje? Og kan fysiske krav i arbejdet til og med forebygge sygemeldinger, hvis arbejdet bliver tilrettelagt på den rigtige måde? 
Formålet med projektet er at anvende data om fysiske krav i arbejdet, som er indsamlet med teknisk udstyr, og koble dem med registeroplysninger om langtidssygefravær.

Projektet vil

  • medvirke til at opbygge det nødvendige vidensgrundlag for at fastslå, hvornår de fysiske krav i arbejdet bliver så høje, at de øger risikoen for langtidssygefravær.
  • give ny viden om, hvorvidt fysiske krav i arbejdet kan medvirke til at forebygge langtidssygefravær, hvis de fysiske krav bliver tilrettelagt på den rigtige måde.

Denne viden er nødvendig for at kunne give vidensbaserede anbefalinger til medarbejdere, virksomheder og arbejdsmiljøprofessionelle om fysiske arbejdskrav og langtidssygefravær.

Ansøger: AMK Herning
Bevilling: 1,2 mio.

Dette projekt udforsker sammenhænge mellem arbejdsmiljø og muskuloskeletalt helbred med brug af Den Muskuloskeletale Forskningsdatabase ved Dansk Ramazzini Center. Aktuelt rummer forskningsdatabasen spørgeskemadata for 39.590 personer, der har deltaget i ni tidligere arbejdsmedicinske studier af bl.a. håndværksmæssigt og industrielt arbejde, rengøringsarbejde og arbejde i plejesektoren. Databasen indeholder selvrapporterede oplysninger om blandt andet smerter, livsstilsforhold og psykosocialt arbejdsmiljø og kan kobles med registerdata vedrørende helbredsforhold og erhvervstilknytning. Dermed giver databasen enestående muligheder for omkostningseffektive forløbsstudier inden for den biopsykosociale referenceramme. Projektet belyser følgende hypoteser:

  • Igangsættelse af en arbejdsskadesag forringer i sig selv ikke den erhvervsmæssige prognose efter operation for ryglidelser, karpaltunnelsyndrom og skuldersygdom. De forskningsresultater, der tyder på dette, kan i stedet forklares med, at sandsynligheden for anmeldelse af en arbejdsskade er forøget blandt personer, der er erhvervstruede (’omvendt årsagssammenhæng’).
  • Håndledsbelastende arbejde er forbundet med forøget risiko for karpaltunnelsyndrom og operation herfor, og sandsynligheden for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet efter operation falder med omfanget af håndledsbelastende arbejde.
  • Incidensen af operationer for diskusprolaps og andre ryglidelser stiger med de samlede løftemængder over en årrække (nedslidning), og kombinationen af rygsmerter og rygbelastende arbejde er forbundet med en særlig forøget risiko for senere operation i ryggen. Hvis hypotesen bekræftes, vil vi afdække, hvor meget man kan løfte per dag hen over en årrække, før risikoen for sygdom med behov for operation øges.
  • Sandsynligheden for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet efter operation for diskusprolaps og andre ryglidelser falder med de samlede daglige løftemængder i arbejdet. Belastende psykosociale arbejdsforhold (høje krav i kombination med lav indflydelse; lav social støtte) spiller også en negativ rolle for prognosen.