Muskel- og skeletbesvær

Ansøger: SDU

Bevilling: 1,6 mio. kr. (2020)

Projektets overordnede formål er at nedsætte den høje prævalens af MSB i den danske tandpleje og sikre fremtidig arbejdsfastholdelse. Projektet vil i tre delstudier: 1) belyse graden og oplevede konsekvenser af MSB samt identificere eventuelle eksisterende forebyggende og rehabiliterende tiltag; 2) undersøge tandlægers arbejdseksponering samt identificere nye mulige tiltag, der kan sænke de eksterne arbejdsbelastninger; 3) Proces- og effektevaluere de afprøvede tiltag fra studie 2 kombineret med fysisk træning for at forebygge og rehabilitere MSB.

Projektet vil overordnet bidrage med at identificere tiltag/værktøjer, der er effektive og implementerbare i dansk tandlægepraksis. Ligeledes vil projektets nye viden bidrage til, at der i tandlægeuddannelsen kan indlæres arbejdsrutiner, der effektivt kan forebygge MSB og sikre et fremtidigt langt arbejdsliv som tandlæge. 

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,5 mio. (2020)

Arbejdstagere med fysisk krævende opgaver, såsom lager- og bygningsarbejdere, har brug for aflastning i arbejdet, hvilket bliver stadig mere aktuelt i takt med, at vi skal være længere på arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende at udvikle tekniske hjælpemidler, der kan bidrage til at nedbringe den fysiske belastning i arbejdet og dermed bidrage til et langt og godt arbejdsliv.

Formålet med projektet er at undersøge, om brug af exoskeletter ude på arbejdspladserne kan bidrage til at reducere den fysiske belastning blandt lager- og bygningsarbejdere og at udvikle fokuspunkter i den enkelte branche for, hvordan implementeringen af exoskeletter kan foregå i praksis. Hvis exoskeletter kan reducere de fysiske belastninger i arbejdet og kan implementeres på en god og holdbar måde, så har projektet potentiale til at forbedre og forlænge arbejdslivet for arbejdstagere med fysisk belastende arbejde.

Forventet afslutning: september 2023.

Ansøger: NFA

Bevilling: 2,3 mio. (2020)

Tidligere forskning har vist, at konsekvent brug af hjælpemidler ved patientforflytninger er associeret med færre forflytningsulykker, men hidtil har der kun været sparsom viden om

1. hvilke specifikke hjælpemidler der, i forskellige forflytningssituationer, reelt virker forebyggende,
2. hvilke årsager der er til brugen af - samt manglende brug af - specifikke hjælpemidler, og
3. hvordan en sådan viden kan omsættes til god (lokal) praksis på hospitalerne.

Formålet med projektet er at

1. analysere tekniske data på fysisk belastning under specifikke forflytningssituationer med forskellige hjælpemidler ud fra et praktisk anvendeligt perspektiv,
2. indsamle ny viden om barrierer og motivation for brug af specifikke hjælpemidler under forskellige forflytningssituationer, og
3. undersøge hvorledes hospitalerne kan omsætte denne viden til god praksis i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde relateret til patientforflytninger.

Forventet afslutning: marts 2023.

Ansøger: NFA

Bevilling: 2 mio. kr.  (2019)

Formålet med dette projekt er at undersøge, i hvilket omfang alder har betydning for sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred. En øget indsigt i hvilke risikofaktorer og beskyttende faktorer der er specielt vigtige i forskellige faser af livet, er specielt vigtigt for arbejdspladser, der ønsker at målrette forebyggende tiltag, fx gennem senior- og livsfasepolitikker. Resultaterne kan dermed bidrage til at skabe grobund for at fremme et sundt og sikkert arbejdsliv blandt alle aldersgrupper på danske arbejdspladser.

Projektet vil besvare følgende forskningsspørgsmål:

Hvorledes påvirker alder sammenhængen mellem arbejdsmiljø og helbred, i forhold til følgende arbejdsmiljøfaktorer:

1. Fysiske faktorer i arbejdet.
2. Psykosociale faktorer i arbejdet.
3. Sikkerhed i arbejdet.
4. De aldersinddelte analyser i 1-3 opdeles yderligere på
   1. ufaglærte og faglærte,
   2. videregående uddannelser.

Yderligere ønsker forskergruppen at estimere den forventede arbejdslivslængde i forhold til de arbejdsmiljøfaktorer, der viser sig at være væsentlige for helbredet i henhold til metoder udviklet på NFA. Disse analyser giver konkrete tal på forebyggelsespotentialet for forskellige aldersgrupper.

Ansøger: NFA

Bevilling: 1,3 mio. kr. (2019)

Forståelsen af samspillet mellem kvantitative arbejdskrav, det psykosociale arbejdsmiljø, samt fysiske arbejdskrav og MSB er grundlæggende for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde indenfor MSB. Den konkrete viden om dette samspil, der er nødvendig for at give klare anbefalinger til praksis, er dog ret begrænset.

Dette projekt vil undersøge betydningen af potentielt beskyttende faktorer i arbejdsmiljøet på afdelings- og stueniveau ift. medarbejdernes fysiske belastning i arbejdet (antal løft/forflytninger og tid med foroverbøjet ryg), selvoplevede arbejdspres og MSB.

Projektet vil:

• Undersøge arbejdsmiljøfaktorer på vuggestuer og plejehjem, der potentielt kan beskytte medarbejderne mod høje fysiske belastninger, højt selvoplevet arbejdspres og MSB ved arbejde med høje kvantitative krav.
• udvikle anbefalinger til hvad man kan gøre for at mindske fysisk overbelastning, oplevelse af højt arbejdspres og MSB hos pædagogiske medarbejdere og SOSU-medarbejdere.

Ansøger: Aalborg Universitets hospital

Bevilling: 1,10 mio. kr. (2019)

Formålet med dette kvalitative studie er at opnå en dybere forståelse af de udfordringer, som håndværkere i bygge- og anlægsbranchen oplever, når de ifølge tilbagetrækningsreformen skal kunne være længere på arbejdsmarkedet. Studiet forventes at kunne bidrage med ny viden, som kan anvendes til sikring af arbejdspladsernes arbejdsmiljø for især ældre medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen. På baggrund af studiets resultater vil der udarbejdes anbefalinger til arbejdspladser indenfor bygge- og anlægsbranchen, som skitserer hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så ældre medarbejderne har mulighed for at blive fastholdt på arbejdspladsen.

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus

Bevilling: 2,1 mio. kr. (2019)

Arbejde med løftede arme er en særlig risikofaktor for skulderlidelser. Det er dog uvist, hvor højt armene kan være løftet (90°, 60°, 30°), og hvor længe ad gangen armene kan være løftet over 90° (5, 10, 15 sek.), før risikoen for skulderlidelser stiger. Projektets overordnede formål er at undersøge, hvilken effekt arbejde med løftede arme har for risikoen for skulderlidelser.

De specifikke formål er:

• At undersøge, hvor lang tid per dag armene kan være løftet i forskellige vinkler (>30°-60°, >60°-90° og >90°) før risikoen for skulderlidelser øges over en 10 års periode
• At undersøge, hvor længe ad gangen armene kan være løftet >90° i træk (>0-5, >5-10, >10-15 og >15 sek.), før risikoen for skulderlidelser øges over en 10 års periode
• At undersøge, hvornår i en 10 års periode at arbejde med løftede arme >90° særligt øger risikoen for skulderlidelser (belastning tæt på diagnosetidspunkt v.s belastning flere år før diagnosetidspunkt)
• At undersøge, om en given kumuleret belastning opnået på forskellig vis medfører samme risiko for skulderlidelser (lav belastning over flere år vs. høj belastning over få år).