Kemisk arbejdsmiljø

Ansøger: Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Bevilling: 4 mio. kr. (2024)

Formålet er at belyse udsættelser for PFAS i arbejdsmiljøet og mulige sam-menhænge med hjertekarsygdom. Undersøgelsen omfatter:

Studie 1 Etablering af en mega-kohorte med sammenkobling af eksisterende og igangværende PFAS-målinger og registeroplysninger med fokus på at kunne følge udviklingen i generel eksponering i arbejdsmiljøet og udvikling af hjertekarsygdomme igennem flere årtier. 

Studie 2 Et biomonitoreringsstudie med kvantificering af PFAS og en markør for oxidativt stress i blod fra ansatte fra udvalgte brancher med potentielt høj eksponering.

Data fra eksisterende danske kohorter med PFAS kvantificeret i blodprøver fra voksne i perioden 1988-2024 samles i en mega-kohorte (mere end 18.000 personer), hvortil man vil koble registeroplysninger om erhvervshistorik og diagnoser for en række hjertekarsygdomme. Udvikling i generel eksponering for PFAS i arbejdsmiljøet belyses på tværs af fag og brancher og mulige sammenhænge med forekomster af hjertekarsygdomme analyseres.

Projektet forventes at sikre kendskab til udviklingen i eksponering for PFAS i arbejdsmiljøet og styrke mulighederne for kvalificeret forebyggelse i Danmark. Resultaterne vil desuden styrke vidensgrundlaget for vurderinger af mulige virkningsmekanismer og helbredseffekter efter eksponering

Ansøger: Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital

Bevilling: 2 mio. kr. (2024)

Projektet vil undersøge, om medarbejdere der anvender åndedrætsværn, tilpas-ser disse korrekt, og om en ”fit-test” kan forbedre tilpasningen på kort og lang sigt. Man vil samtidig undersøge brugernes og virksomhedernes oplevelser og holdninger til fit-tests. Forskergruppens hypotese er, at en stor del af ånde-drætsværnene ikke er tilpasset korrekt, og at fit-test kan forbedre tilpasningen af åndedrætsværnene.

Projektet vil inkludere 360 medarbejdere, som anvender åndedrætsværn. Del-tagerne rekrutteres fra en række erhverv, der udsættes for støv, kemi og mi-kroorganismer i deres arbejde (f.eks. landbrugssektoren, autolakeringsbran-chen, bygge- og anlægssektoren og sundhedssektoren).

Fit-test træningen af tilpasning af åndedrætsværnene udføres med en Porta-Count-enhed, som kobles til deltagernes sædvanlige åndedrætsværn. Under kontinuerlig monitorering udfører deltagerne en række forudbestemte bevæ-gelser og øvelser med det formål at fremprovokere en lækage.

Alle deltagere gennemfører indledningsvis en ”blindet” måling, som doku-menterer udgangsniveauet for undersøgelsespopulationen. Herefter fordeles deltagere tilfældigt til enten 1) interventionsgruppen, der modtager fit-test, eller 2) kontrolgruppen der modtager basis instruktion. Deltagerne får målt tilpas-ningen på samme dag (blindet) og igen efter 6 måneder. Forskerne evaluerer andelen af korrekt tilpassede åndedrætsværn og effekten af fit-tests. Oplevel-ser og holdninger til fit-tests evalueres ved spørgeskemaer og interviews.

Forskergruppen forventer, at fit-tests kan reducere risikoen for sundhedsska-delige konsekvenser for arbejdstagerne og skabe en mere tryg arbejdsplads, hvor sundhed og trivsel prioriteres højt.

Ansøger: Teknologisk Institut

Bevilling: 4,4 mio. kr. (2022)

Hovedformålet er at teste og evaluere, om virksomheder kan bruge low-cost partikelsensorer som et værktøj til at identificere, måle og intervenere mod sundhedsskadelige partikler og fibre i arbejdsmiljøet og dermed påvirke arbejdsmiljøet positivt.

De opstillede hypoteser er:

• Low-cost partikelsensorer måler pålideligt nok til at monitorere koncentrationen af partikler i luften på arbejdspladser
• Realtidsmåling med low-cost partikelsensorer kan hjælpe virksomheder med at intervenere mod høje partikeleksponeringer i arbejdsmiljøet
• Sikkerhedskulturen udvikles positivt ved implementering af realtidsmålinger af partikler i virksomhederne.

Der vil blive anvendt forskellige målemetoder i projektet i forbindelse med de avancerede før- og eftermålinger på virksomhederne samt som kontrol af low-cost-partikelsensorerne.

Ansøger: AMK Aarhus

Bevilling: 3,7 mio. kr. (2022)

Hovedformålet er at afdække eksponerings-respons sammenhænge for enzymer i arbejdsmiljøet, enzymallergi og astma, som grundlag for helbredsbaserede grænseværdier.

Projektet vil:

• kortlægge eksponeringsniveauer for enzymer og forekomsten af enzymallergi og astma i foderindustrien og landbruget
• analysere eksponerings-respons sammenhænge for enzymer og forekomsten af enzymallergi og astma i foderindustrien og landbruget
• analysere eksponerings-respons sammenhænge for en række industrielle enzymer og forekomsten af enzymallergi og astma baseret på ovenstående analyser og publicerede data fra andre brancher.

Ansøger: NFA

Bevilling: 2,4 mio. kr. (2022)

Projektet vil at supplere et andet lignende projekt med yderligere og komplementære målinger til påvisning af andre tidlige, nye og følsomme markører for hjertekarsygdomme, men også reproduktiv sundhed og kræftrisiko. Projektet har særlig fokus på at skabe ny relevant viden:

• Med fokus på hjerte-karsygdom og risici for reproduktion og kræft bidrager projektet til parameteren ”Udbredelse, alvorlighed og potentiale”;
• Med brug af nye markører i et kontrolleret studie vil projektet belyse viden om virkningsmekanismer, især ved at studere bidrag fra individuelle stressfaktorer. Projektet bidrager således med ny viden;
• Desuden vil de forskellige træningsbetingelser give mulighed for at opbygge viden om forskellige eksponeringsniveauer relevante for danske arbejdspladser. Projektet bidrager således til at nå nationale mål.

Projektet vil omfatte ca. 35 unge værnepligtige deltagere på brandslukningskursus, fordelt på tre brandslukningstræningssessioner under forskellige brandforhold og én kontrolscenarie.

Projektet vil bruge testfaciliteter til afbrænding af gas, måling af tjærestoffer og biomarkører for belastninger af hjerte-karsystemet (blodmarkører for negativ påvirkning af hjerte-karsystemet og funktionelle markører for hjerte-karsystemet), kropstemperatur og lungefunktion.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3. mio. kr. (2021)

Formålet med projektet er at bestemme asfaltarbejderes udsættelse for Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner (PAH), herunder benzo(a)pyren, samt Elementært Kulstof (EC). Stofferne er alle kræftfremkaldende. Der er tre potentielle kilder ifm. udlægningen af asfalt, nemlig afdampning fra bitumen, dieseludstødningspartikler fra entreprenørmaskiner og trafikken i de tilstødende spor, og projektet vil undersøge kilderne til stofferne i realtid. I tilfælde af, at de ligger over grænseværdien er det nødvendigt at kende forholdet mellem de enkelte kilder mhp. efterfølgende at nedbringe asfaltarbejdernes udsættelse for de enkelte stoffer, hvilket projektet vil give ny viden om.

Ansøger: AMK Bispebjerg

Bevilling: 3,1 mio. kr. (2020)

Formålet er at undersøge risikoen for akut myokardieinfarkt og tidlig åreforkalkning i hjertets kranspulsårer ved kort- og langtidsudsættelse for mineralsk støv (kvarts), organisk støv (endotoxin, træstøv), motor-udstødningspartikler og metalholdige partikler. Projektet har fokus på at opnå tilstrækkelig konkret og detaljeret viden som basis for stillingtagen til behov for forebyggende indsatser og regulering, herunder eventuel opdatering af grænseværdier for specifikke støveksponeringer i arbejdsmiljøet.

Projektet forventes at resultere i robust ny viden om risikoen for iskæmisk hjertesygdom blandt mænd og kvinder i den arbejdsføre alder og vil som det væsentlige nye se på tidlige tegn på hjertesygdom (forkalkning af hjertets kranspulsårer) og sammenligne risikoen ved forskellige typer af partikel-eksponering. Projektet vil skabe opmærksomhed om arbejdsmiljøets betydning for iskæmisk hjertesygdom og vil kunne bidrage afgørende til en mere nuanceret forebyggende indsats af den vigtigste dødsårsag blandt både mænd og kvinder i Danmark.

Ansøger: NFA

Bevilling: 0,8 mio. kr. (2020)

Formålet med denne tillægsansøgning til SAM-Krom er at udvide data-grundlaget for vores viden om de nuværende eksponeringsniveauer for Cr(VI) i det danske arbejdsmiljø og gøre vurderingen af eksponeringen på danske arbejdspladser mere velfunderet.

Projektet ønsker at:

• foretage flere arbejdspladsmålinger for Cr(VI) i luften end allerede planlagt i SAM-Krom-projektet med fokus på de identificerede problematiske arbejdsprocesser
• koordinere SAM-Krom med en ny (svensk) målekampagne for Cr(VI) med 100 nye planlagte arbejdspladsmålinger, som er igangsat af svenske arbejdsmedicinske klinikker.
• udvide biomoniteringsdelen af SAM-Krom med målinger af Cr i urin på forsøgsdeltagerne.

De genererede data vil indgå i SAM-Kroms allerede planlagte formidlingsaktiviteter og vil hjælpe virksomheder og Arbejdstilsynet med at identificere arbejdsprocesser, som medfører uønsket udsættelse for Cr(VI), og vil dermed kunne identificere forebyggelsespotentialer.

Ansøger: NFA

Bevilling: 2,8 mio. kr. (2020)

Snart starter nedrivningen af fem identiske højhuse i Brøndby Strand. En meget detaljeret undersøgelse viser, at bygningerne er forurenet med PCB, og at det bliver for dyrt at renovere dem. Arbejdstilsynet har bevilget penge til, at NFA kan indsamle prøver under nedrivningsarbejdet, så det bliver muligt at belyse nedrivningsarbejdernes udsættelse for PCB og andre skadelige stoffer under arbejdet.

Det ønskes at analysere de indsamlede prøver for PCB, samt behandle og sammenskrive data til offentliggørelse og formidle dem til relevante målgrupper. Formålet er at undersøge, om og evt. i hvor høj grad nedrivningsarbejdere er udsat for PCB i forbindelse med arbejdet.

Resultaterne fra dette projekt vil bl.a.

• identificere risikofyldte arbejdsgange og processer,
• identificere specifikke blodmarkører for nylig udsættelse for PCB,
• identificere de konkrete kilder til medarbejdernes seneste udsættelse for PCB,
• påvise ophobning af PCB i kroppen ved længerevarende arbejde i nedrivningsbranchen,
• tilvejebringe biomoniteringsdata, der kan anvendes som baggrund for evt. at
  fastsætte en biologisk grænseværdi for PCB, som man kender det fra bly, og
• angive specifikke markører i blod for nylig udsættelse for PCB.

Forventet afslutning: oktober 2023.

Ansøger: Aarhus Universitetshospital, 1 ph.d.,

Bevilling: 4 mio. (2020)

I Danmark produceres der for hvert år mere affald, og en stigende andel genanvendes. Internationale kortlægninger af arbejdsmiljøet i genanvendelsesbranchen har dokumenteret sundhedsskadelige kemiske og biologiske eksponeringsniveauer, men der er begrænset viden om arbejdsmiljøet i den danske branche.

Det overordnede formål med projektet er at medvirke til et forsvarligt arbejdsmiljø ved genanvendelse af husholdningsaffald. Projektet bidrager med ny viden om, hvorvidt arbejdsmiljøet i genanvendelsesbranchen er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det giver konkrete bud på tilrettelæggelse af arbejdsgange og procedurer, som kan nedbringe eventuelle uacceptable eksponeringsniveauer. Det er målet at generere viden, som sikrer, at de beskæftigede i denne branche ikke risikerer at betale prisen for et bæredygtigt samfund.

Forventet afslutning: september 2023.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,1 mio. kr. (2023)

Projektet har til formål at undersøge helbredseffekterne af at arbejde med biobrændsel igennem mange år.

Projektet vil undersøge følgende hypoteser:

• Arbejde med biobrændsel er forbundet med høj biologisk eksponering
• Særligt høj og særligt lav eksponering er forbundet med bestemte arbejdsopgaver/ værker/brændselstyper.
• Arbejde med biobrændsel er forbundet med både tidlige og kroniske helbredseffekter.
• Der er sammenhæng mellem eksponering (type og koncentration) og udvikling af helbredseffekter.

Dette undersøges ved en opfølgningsundersøgelse, hvor kumuleret eksponering estimeres. Projektet vil måle eksponering og helbred på ansatte på ca. 20 biobrændselsværker af forskellig størrelse inklusiv de ansatte, som indgik i en kohorte i 2004-2006. Der indhentes en komplet arbejdshistorie på alle deltagere. Støveksponering karakteriseres mikrobiologisk, og ansattes helbred undersøges via blodprøver, lungefunktionstest og spørgeskema. Medarbejderenes arbejdsopgaver og anlæggene karakteriseres.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3 mio. kr. (2023)

Projektets formål er at undersøge, hvorvidt køle- og smøreolier kan indeholde ind-holdsstoffer eller stoffer opstået ved brug, der udgør en sundhedsrisiko, der endnu ikke er taget højde for på de danske arbejdspladser.

Der bruges store mængder af køle- og smøreolier på danske arbejdspladser. Ca. 30.000 arbejdere er udsat. Der er allerede regler på dette område, der tager hensyn til, at der er stoffer med kræftfremkaldende effekt i olierne. Projektet vil søge at skabe et overblik over toksiske stoffer, der lige nu er til stede på det danske arbejdsmarked. Projektet vil samtidig give viden om, hvorvidt køle- og smøreolier kan indeholde indholdsstoffer eller stoffer opstået ved brug, der udgør en sundhedsrisiko, der endnu ikke er taget højde for på de danske arbejdspladser

Projektet vil bl.a. lave en eksponeringsvurdering, der vil give et billede af udsættelsen for indholdsstofferne på det danske arbejdsmarked. Som led i vurderingen vil man benytte avancerede computermodeller.

Ansøger: NFA

Bevilling: 1,7 mio. kr. (2019)

Dette projekt vil afdække, i hvilket omfang motorrense- og smøremidler på sprayform udgør et sundhedsproblem på danske arbejdspladser som autobranchen, vedligeholdelse af store maskiner i landbruget og entreprenørbranchen samt i skibes maskinrum. Projektet vil bidrage til en bedre risikovurdering ved at kortlægge produkternes indholdsstoffer samt udføre toksikologiske analyser af disse.

Projektet vil – ved brug af Arbejdstilsynets Produktregister – afdække, hvilke indholdsstoffer der er i de mest anvendte motorrense- og smøremidler. Herefter prioriteres de mest toksiske kemikalier. De farligste stoffer bliver samlet i en database, hvor deres toksicitet beskrives. Projektet vil herefter designe og gennemføre forsøg for at afdække lungeeffekterne af de potentielt farligste stoffer (kriterier: høj toksicitet samt hyppighed i relevante sprayprodukter).

Resultaterne af de eksperimentelle forsøg vil indikere, om kemikalierne er potentielt helbredsskadende, samt bidrage til bedre risikovurdering på danske arbejdspladser.

Ansøger: NFA

Bevilling: 2,9 mio. kr. (2019)

Formål:

• At opnå viden om eksponering for biologiske agenser af medarbejdere der håndterer spildevand, slam og indsamler affald,
• at kunne risikovurdere denne eksponering,
• at identificere de risici, som agenserne udgør for medarbejdernes helbred.

Undersøgelsen skal danne grundlag for en vurdering af, om forebyggende tiltag til reduktion af eksponering er nødvendige, og hvor disse tiltag bør målrettes.

Hypoteser:

• Arbejde med affaldsindsamling, spildevand og slam er ved bestemte arbejdsprocesser/anlæg forbundet med eksponering for biologiske agenser som ud fra en grundig karakterisering vurderes som værende problematisk.
• Eksponering for nogle af de målte biologiske agenser påvirker medarbejdernes helbred negativt.

Ansøger: AMK Aarhus

Bevilling: 3,15 mio. kr. (2019)

Formålet med projektet er at udnytte de mange CT-scanninger af lungerne, som udføres i sundhedsvæsenet, til at:

• Analysere sammenhængen mellem aktuelle støvniveauer og tidlige stadier af KOL og lungefibrose og dermed bidrage til en målrettet forebyggende arbejdsmiljøindsats 
• Kortlægge forekomsten af tidlige stadier af KOL og lungefibrose på det danske arbejdsmarked for at identificere fag og brancher, hvor der kan være oversete støvproblemer

Projektgruppen forventer at generere væsentlig ny viden om årsagssammenhænge mellem aktuelle støvniveauer i arbejdsmiljøet og tidlig lungesygdom, som grundlag for en målrettet forebyggende arbejdsmiljøindsats.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,2 mio. kr. (2023)

Klorerede paraffiner (CP), der anvendes som køle-smøremidler, flammehæmmere og blødgører, har været anvendt i store mængder i årtier, med en verdensproduktion op til 1.000.000 ton/år. Deres kemiske struktur minder om en mellemting mellem PFAS og PCB og har tusindvis af variationer, der gør dem meget komplicerede at måle. Det har formentlig været en af grundene til, at man ikke ved noget om udsættelsen for disse stoffer på danske arbejdspladser.

Projekts formål er at bestemmes udsættelsen for klorerede paraffiner på danske arbejdspladser samt potentialet for hudoptag.

Udgangspunktet for valg af brancher er hvor risikoen for udsættelse for CP vurderes størst ud fra litteraturen. Derfor er der fokus på metalindustrien, elektrikere, nedriverbranchen samt arbejdspladser med håndtering af plast og mindre elektronik i forbindelse med genanvendelse. Der laves nye arbejdspladsmålinger, men det udnyttes også at NFA allerede råder over en prøvebank, der omfatter bl.a. nedriver‐ samt genanvendelsesbranchen.

Ansøger: Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Bevilling: 1,1 mio. kr. 2023

Nyere studier tyder på, at støvende arbejdsmiljø kan øge risikoen for iskæmisk hjertesygdom blandt arbejdsstyrken. Eksperimentelle studier viser, at indåndede partikler kan udløse et systemisk inflammatorisk respons og medvirke til aterosklerose og koagulationsforstyrrelser.

Der mangler dog konkret viden om, hvilke typer og niveauer af partikeleksponering, der spiller en rolle. Igennem DOC*X Dust-projektet har projektgruppen undersøgt enkelt-eksponeringers association med iskæmisk hjertesygdom og de foreløbige
resultater viser, at diesel-partikler, og til en vis grad kvarts-partikler og svejserøg øger risikoen. Arbejdsmæssig eksponering for støv involverer ofte flere støveksponeringer, både samtidigt og forskudt igennem et helt arbejdsliv, og projektet vil derfor undersøge den kombinerede effekt af støveksponeringer og hver deres bidrag til den samlede risiko gennem nyudviklede statistiske metoder. Kombineret eksponering for forskellige typer støv kan potentielt forstærke hinandens skadelige effekter på grund af additiv virkning eller potensering af forskellige inflammatoriske processer, hvilket er en vigtig del af projektet.