Ansøger: NFA
Bevilling: 3 mio. kr. (2022)

Formålet med projektet er at udvikle et system til identificering af tunge løft i arbejdet (LøftID), der er tilstrækkelig nøjagtigt, enkelt og billigt til at kunne implementeres i arbejdsmiljøovervågningen i Danmark.

Konkret vil projektet derved besvare følgende forskningsspørgsmål:

1. Hvor simpelt kan tunge løft måles?

Det objektive målesystem (LøftID) udvikles ved at identificere den bedste og enkleste kombination af sensorer, datakilder og placering af sensorer på kroppen til identificering af tunge løft under kontrollerede forhold (fase 1- laboratoriestudie, som bygger videre på kendte objektive målemetoder).

2. Hvor præcist kan vi - ved brug af LøftID - identificere tunge løft under arbejdsdagen på tværs af brancher, alder og køn?

I et større feltstudie optimeres LøftID vha. maskinlæring på medarbejdere i flere jobs med forskellige typer af tunge løft (fase 2).

3. Er LøftID nem at anvende i praksis?

Anvendeligheden og datakvaliteten evalueres blandt en mindre gruppe arbejdere, som selv afprøver påsætning og dataindsamling med LøftID (fase 3).

Ansøger: Syddansk Universitet

Bevilling: 1,8 mio. kr. (2022)

Projektet vil videreudvikle, afprøve og evaluere et ergonomisk analyseværktøj, der kvantificerer og afrapporterer fysiske arbejdskrav i specifikke arbejdsopgaver på danske slagterier. Projektet skal også belyse, hvordan arbejdsmiljømedarbejdere og ledelsen oplever analyseværktøjets anvendelighed og brugervenlighed, samt identificere barrierer for implementering af et sådant værktøj i det daglige arbejde.

Projektet gennemføres som et mixed-methods-studie, hvor et ergonomisk analyseværktøj fra firmaet Xsens videreudvikles, afprøves og evalueres via både kvantitative og kvalitative delundersøgelser.

Projektet gennemføres på Danish Crown svineslagteriet Ringsted. Vha. en brugerguide, der fremstilles af projektgruppen, oplæres arbejdsmiljømedarbejdere i at anvende analyseværktøjet og udføre målinger på en række udvalgte arbejdsfunktioner. Via spørgeskema, observationer og interviews med arbejdsmiljømedarbejdere og ledere afdækker vi værktøjets brugervenlighed og potentielle udfordringer for dets anvendelse.

Ansøger: Arbejdsmedicin Herning

Bevilling: 2,2 mio. kr. (2022)

Formålet med projektet er styrke forebyggelsen af alvorlig lænderygsygdom som følge af mekaniske eksponeringer i arbejdet ved at skabe ny viden om årsagssammenhænge og prognose.

Projektets delmål er:

1. At undersøge sammenhængen mellem mekaniske eksponeringer i arbejdet og udvikling af hhv. diskusprolaps i lænderyggen og uspecifikke behandlingskrævende lænderygsmerter.
2. At undersøge om mekaniske eksponeringer i arbejdet accelererer udviklingen af symptomatiske degenerative forandringer i lænderyggen.
3. At beskrive langtidsprognosen for arbejdsmarkedstilknytning for patienter med arbejdsrelaterede kroniske lænderygsmerter samt identificere potentielle prognostiske markører herfor.

I delmål 1 og 2 vil projektet have særligt fokus på at klarlægge eksponerings-responssammenhænge og fastlægge potentielle grænser for hvornår mekaniske eksponeringer ser ud til at blive skadelige.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,9 mio. kr. (2022)

I projektet vil arbejdsmiljøforskere fra NFA og smerteforskere fra SDU i tæt samarbejde udvikle, afprøve og evaluere et evidensbaseret forebyggelseskoncept for muskel- skeletbesvær på arbejdspladser, ”GLA:D @rbejde”, hvor evidens og erfaringer fra arbejdspladsinterventioner integreres med hovedelementer fra GLA:D®.

Konkret vil projektgruppen uddanne interne arbejdsmiljøprofessionelle (AM-professionelle) i participatorisk ergonomi (fx relevant inddragelse af tekniske hjælpemidler samt bedre organisering af arbejdet), smerteuddannelse i arbejdspladssammenhæng (fx ergonomisk vejledning om smerteforebyggelse samt kommunikation om smerter), og fysisk træning (se programmodel figur 5). AM-professionelle vil implementere GLA:D @rbejde på arbejdspladsen med et digitalt værktøj, indeholdende en platform til AM-professionelle, medarbejderne, arbejdsmiljøorganisationen (AMO) og forskere, der vil understøtte levering, implementering, feedback, samt evaluering af interventionen.

GLA:D @rbejde afprøves på 20 arbejdsteams (ca. 400 medarbejdere) fra bl.a. ISS og Københavns Kommune i et RCT-design, med omfattende proces- og effektevaluering, med sygefravær og smerter som primære effektmål.

Ansøger: NFA

Bevilling: 2,5 mio. kr. (2022)

Formålet med projektet er at udvikle en ny ergonomisk forebyggelsestilgang, kaldet ’Kombinations-Ergonomi’, der ikke kun fokuserer på enkeltstående faktorer, men undersøger hvordan kombinationen af ergonomiske eksponeringer i arbejdstiden påvirker risikoen for muskelskeletbesvær (MSB).

Vi vil i projektet udvikle denne nye tilgang og skabe forskningsviden, der kan anvendes i det ergonomiske arbejdsmiljøarbejde på dansk arbejdspladser for at forebygge træthed, MSB og sygefravær, og derudover udforske implementeringsmuligheder i praksis.

Konkret vil projektet:

A. udvikle ny forståelsesramme for det ergonomiske arbejdsmiljø, som tager udgangspunkt i kombinationen af de ergonomiske eksponeringer en medarbejder udsættes for henover arbejdsdagen eller -ugen, samt de psykosociale arbejdsmiljøfaktorer (bl.a. indflydelse i arbejdet, social kapital), der indvirker på organiseringen/tilrettelæggelsen af arbejdet.

B. skabe det nødvendige vidensgrundlag om, hvilke kombinationer af ergonomiske eksponeringer der forøger/reducerer risiko for træthed, smerter og sygefravær inden for rengøring og industri. Denne viden bliver dannet på baggrund af en ny statistisk metode, der afprøves på eksisterende objektive ergonomiske eksponeringsmålinger. Derudover vil projektet gennem observationer og workshops udforske de praktiske muligheder for at implementere denne tilgang inden for rengøring og industri.

Ansøger: Aarhus Universitets Hospital

Bevilling: 2,2 mio. kr. (2021)

Projektet vil i et randomiseret kontrolleret studie evaluere effekten på kirurgers muskel- skeletbesvær af at indføre kombinationen af fysisk træning og mikropauser som tillæg til up-to-date ergonomi i operationsstuen. I tillæg hertil vil projektet lave en udførlig procesevaluering.

Målet er at udvikle en evidensbaseret metode til at mindske kirurgers muskelskeletbesvær (målt som smerter). Færre smerter vil kunne forlænge kirurgernes erhvervsaktive karriere og derved bidrage til at efterkomme fremtidens øgede behov for kirurgi. I nært samarbejde med kirurger og hospitalsledelse vil der blive lagt en strategi for implementering af resultaterne.

Ansøger: NFA

Bevilling: 1,5 mio. kr. (2021)

Formålet er at udforske konceptet Ergonomisk Fleksibilitet. Dette gøres gennem detaljerede dataanalyser af allerede indsamlet materiale bestående af videooptagelser under hele arbejdsdage, hvor 80 medarbejdere bærer teknisk måleudstyr. Projektet vil analysere på 98 forskellige arbejdsopgaver, som går igen mindst 100 gange i videoklippene, fx løft af materiel, jernbinding, muring, anhug af materiel, flække sten, klippe klinker, save, bore, udlægning af armeringsjern.

For hver arbejdsopgave identificerer forskerne de forskellige måder at løse samme opgave på i forhold til, hvilket hjælpemiddel der anvendes, hvordan opgaveløsningen er organiseret, og hvilken arbejdsteknik der anvendes. Afslutningsvis gennemføres en workshop med praktikere til at vurdere, hvilke af de identificerede forskellige måder at løse arbejdsopgaverne på, der har praktisk relevans ude på byggepladserne, og hvad der skal til, hvis fleksibiliteten skal i højsædet.

Ansøger: Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Bevilling: 3,3 mio. kr. (2021)

Formålet med projektet er at opnå viden om gravides fysiske arbejdsbelastninger: løft, personhåndtering, stående/gående arbejde og foroverbøjninger samt undersøge sammenhæng med graviditetsgener og negative graviditetsudfald. Mange gravide bliver fraværsmeldt pga. fysiske arbejdsbelastninger for at beskytte dem selv og deres ufødte barn, men der er fortsat usikkerhed om, i hvilken grad gravide bør undgå dem, hvilket projektet vil bidrage til at afdække. Undersøgelsen vil blive udført vha. objektive målinger, observationer og tidstro selvrapporterede data af gravide i arbejde, der går til nakkefoldscanning. Undersøgelsen vil give sundhedspersonale og beslutningstagere større viden om gravides arbejdsmiljø til rådgivning og målrettelse af indsatser.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3 mio. kr. (2023)

Projektet har til formål at give konkret viden, der kan sætte arbejdsmiljøprofessionelle
i stand til bedre at risikovurdere belastende arbejdspositioner og dermed styrke forebyggelsen af smerter og sygefravær.

Konkret vil projektet undersøge, om:
1. antallet af foroverbøjninger af ryg/løftede arme øger risikoen for smerter/langtidssygefravær
2. længerevarende sammenhængende tidsperioder af foroverbøjet ryg/løftede
arme påvirker sammenhængen mellem frekvens af arbejdsbevægelser og risiko
for smerter/langtidssygefravær
3. indflydelse og social støtte påvirker sammenhængen mellem frekvens af foroverbøjet
ryg/løftede arme og risiko for smerte/langtidssygefravær

Analyserne tager højde for andre faktorer (i arbejde og fritid), der kan påvirke
smerter og sygefravær.

Ansøger: Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital

Bevilling: 3,3 mio. kr. (2023)

Projektets formål er, at reducere risikoen for arbejdsrelateret artrose samt give
artrose-patienter flere gode og produktive år på arbejdsmarkedet ved at:
1) Kortlægge forekomsten af artrose og arbejdsrelaterede belastninger for alle
jobtitler i Danmark.
2) Identificere hvilke arbejdsrelaterede belastninger, der øger risikoen for artrose.
3) Undersøge hvornår arbejdsrelaterede belastninger bliver tilstrækkelig store til
at medføre en øget risiko for at udvikle artrose (grænseværdier).
4) Undersøge artrose-patienters erhvervsprognose.
5) Identificere risikofaktorer f.eks. erhvervsmæssige faktorer for dårlig erhvervsprognose.

Alle oplysninger hentes fra danske registre fx Landspatientregistret, dog hentes oplysninger om de arbejdsrelaterede belastninger fra tre foreliggende databaser og
900 tekniske målinger.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3 mio. kr. (2023)

Algoritmeledelse er udbredt på danske lagre i detailbranchen. Via headset modtager
lagerarbejderne løbende instruktioner fra en algoritme-baseret computer om,
hvilke varer de skal håndtere. Nye resultater fra projektgruppen viser, at denne
form for algoritmeledelse kan medføre en skæv fordeling af løftearbejdet mellem
lagerarbejderne og dermed øge risikoen for overbelastning for de lagerarbejdere,
der løfter mest. Projektet viser også, og jo flere tons de løfter, desto større er risikoen
for, at de har ondt i ryggen dagen efter.
Projektet har til formål at videreudvikle de nuværende algoritmer (til en såkaldt ’ergoritme’)
i lagersystemerne, så de fordeler løftemængderne mere jævnt imellem lagerarbejderne
for at reducere overbelastningen.