Ansøger: NFA
Bevilling: 3 mio. kr. (2022)

Formålet med projektet er at udvikle et system til identificering af tunge løft i arbejdet (LøftID), der er tilstrækkelig nøjagtigt, enkelt og billigt til at kunne implementeres i arbejdsmiljøovervågningen i Danmark.

Konkret vil projektet derved besvare følgende forskningsspørgsmål:

1. Hvor simpelt kan tunge løft måles?

Det objektive målesystem (LøftID) udvikles ved at identificere den bedste og enkleste kombination af sensorer, datakilder og placering af sensorer på kroppen til identificering af tunge løft under kontrollerede forhold (fase 1- laboratoriestudie, som bygger videre på kendte objektive målemetoder).

2. Hvor præcist kan vi - ved brug af LøftID - identificere tunge løft under arbejdsdagen på tværs af brancher, alder og køn?

I et større feltstudie optimeres LøftID vha. maskinlæring på medarbejdere i flere jobs med forskellige typer af tunge løft (fase 2).

3. Er LøftID nem at anvende i praksis?

Anvendeligheden og datakvaliteten evalueres blandt en mindre gruppe arbejdere, som selv afprøver påsætning og dataindsamling med LøftID (fase 3).

Ansøger: Syddansk Universitet

Bevilling: 1,8 mio. kr. (2022)

Projektet vil videreudvikle, afprøve og evaluere et ergonomisk analyseværktøj, der kvantificerer og afrapporterer fysiske arbejdskrav i specifikke arbejdsopgaver på danske slagterier. Projektet skal også belyse, hvordan arbejdsmiljømedarbejdere og ledelsen oplever analyseværktøjets anvendelighed og brugervenlighed, samt identificere barrierer for implementering af et sådant værktøj i det daglige arbejde.

Projektet gennemføres som et mixed-methods-studie, hvor et ergonomisk analyseværktøj fra firmaet Xsens videreudvikles, afprøves og evalueres via både kvantitative og kvalitative delundersøgelser.

Projektet gennemføres på Danish Crown svineslagteriet Ringsted. Vha. en brugerguide, der fremstilles af projektgruppen, oplæres arbejdsmiljømedarbejdere i at anvende analyseværktøjet og udføre målinger på en række udvalgte arbejdsfunktioner. Via spørgeskema, observationer og interviews med arbejdsmiljømedarbejdere og ledere afdækker vi værktøjets brugervenlighed og potentielle udfordringer for dets anvendelse.

Ansøger: Arbejdsmedicin Herning

Bevilling: 2,2 mio. kr. (2022)

Formålet med projektet er styrke forebyggelsen af alvorlig lænderygsygdom som følge af mekaniske eksponeringer i arbejdet ved at skabe ny viden om årsagssammenhænge og prognose.

Projektets delmål er:

1. At undersøge sammenhængen mellem mekaniske eksponeringer i arbejdet og udvikling af hhv. diskusprolaps i lænderyggen og uspecifikke behandlingskrævende lænderygsmerter.
2. At undersøge om mekaniske eksponeringer i arbejdet accelererer udviklingen af symptomatiske degenerative forandringer i lænderyggen.
3. At beskrive langtidsprognosen for arbejdsmarkedstilknytning for patienter med arbejdsrelaterede kroniske lænderygsmerter samt identificere potentielle prognostiske markører herfor.

I delmål 1 og 2 vil projektet have særligt fokus på at klarlægge eksponerings-responssammenhænge og fastlægge potentielle grænser for hvornår mekaniske eksponeringer ser ud til at blive skadelige.

Ansøger: Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg

Bevilling: 0,5 mio. kr. (2022)

Ergonomiske interventioner har til formål at forebygge MSB ved at reducere uhensigtsmæssige eksponeringer. Trods uklarhed om effekterne af interventionerne, anvendes de ofte i behandlingen af arbejdsrelateret MSB. I 2013 blev der udarbejdet et Cochrane review (systematisk litteraturgennemgang) omhandlende effekten af ergonomiske interventioner til arbejdsrelateret MSB i arm, skulder eller nakke. Konklusionen af reviewet var, at effekten ikke kunne afdækkes, da flere af de inkluderede studier var mindre og af dårlig metodisk kvalitet. Siden 2013 er der publiceret flere nye studier og tiden er nu inde til at opdatere reviewet fra 2013. Formålet med dette projekt er, på baggrund af de nyeste studier, at klarlægge effekten af
ergonomiske interventioner og identificere de mest effektive interventioner for voksne med arbejdsrelateret MSB i arm, skulder eller nakke.

Projektet udarbejdes som et Cochrane review baseret på en systematisk og stringent metode. Projektgruppen vil samle viden fra randomiserede kontrollerede studier (lodtrækningsstudier), der evaluerer ergonomiske interventioner for arbejdsrelateret MSB hos voksne. De ergonomiske interventioner inkluderer for eksempel specialdesignede kontormøbler (fx computertastaturer og computermus) samt biomekanisk og ergonomisk uddannelse. De primære effektmål er smerte, funktionsniveau og arbejdsliv.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,9 mio. kr. (2022)

I projektet vil arbejdsmiljøforskere fra NFA og smerteforskere fra SDU i tæt samarbejde udvikle, afprøve og evaluere et evidensbaseret forebyggelseskoncept for muskel- skeletbesvær på arbejdspladser, ”GLA:D @rbejde”, hvor evidens og erfaringer fra arbejdspladsinterventioner integreres med hovedelementer fra GLA:D®.

Konkret vil projektgruppen uddanne interne arbejdsmiljøprofessionelle (AM-professionelle) i participatorisk ergonomi (fx relevant inddragelse af tekniske hjælpemidler samt bedre organisering af arbejdet), smerteuddannelse i arbejdspladssammenhæng (fx ergonomisk vejledning om smerteforebyggelse samt kommunikation om smerter), og fysisk træning (se programmodel figur 5). AM-professionelle vil implementere GLA:D @rbejde på arbejdspladsen med et digitalt værktøj, indeholdende en platform til AM-professionelle, medarbejderne, arbejdsmiljøorganisationen (AMO) og forskere, der vil understøtte levering, implementering, feedback, samt evaluering af interventionen.

GLA:D @rbejde afprøves på 20 arbejdsteams (ca. 400 medarbejdere) fra bl.a. ISS og Københavns Kommune i et RCT-design, med omfattende proces- og effektevaluering, med sygefravær og smerter som primære effektmål.

Ansøger: NFA

Bevilling: 2,5 mio. kr. (2022)

Formålet med projektet er at udvikle en ny ergonomisk forebyggelsestilgang, kaldet ’Kombinations-Ergonomi’, der ikke kun fokuserer på enkeltstående faktorer, men undersøger hvordan kombinationen af ergonomiske eksponeringer i arbejdstiden påvirker risikoen for muskelskeletbesvær (MSB).

Vi vil i projektet udvikle denne nye tilgang og skabe forskningsviden, der kan anvendes i det ergonomiske arbejdsmiljøarbejde på dansk arbejdspladser for at forebygge træthed, MSB og sygefravær, og derudover udforske implementeringsmuligheder i praksis.

Konkret vil projektet:

A. udvikle ny forståelsesramme for det ergonomiske arbejdsmiljø, som tager udgangspunkt i kombinationen af de ergonomiske eksponeringer en medarbejder udsættes for henover arbejdsdagen eller -ugen, samt de psykosociale arbejdsmiljøfaktorer (bl.a. indflydelse i arbejdet, social kapital), der indvirker på organiseringen/tilrettelæggelsen af arbejdet.

B. skabe det nødvendige vidensgrundlag om, hvilke kombinationer af ergonomiske eksponeringer der forøger/reducerer risiko for træthed, smerter og sygefravær inden for rengøring og industri. Denne viden bliver dannet på baggrund af en ny statistisk metode, der afprøves på eksisterende objektive ergonomiske eksponeringsmålinger. Derudover vil projektet gennem observationer og workshops udforske de praktiske muligheder for at implementere denne tilgang inden for rengøring og industri.

Ansøger: Aarhus Universitets Hospital

Bevilling: 2,2 mio. kr. (2021)

Projektet vil i et randomiseret kontrolleret studie evaluere effekten på kirurgers muskel- skeletbesvær af at indføre kombinationen af fysisk træning og mikropauser som tillæg til up-to-date ergonomi i operationsstuen. I tillæg hertil vil projektet lave en udførlig procesevaluering.

Målet er at udvikle en evidensbaseret metode til at mindske kirurgers muskelskeletbesvær (målt som smerter). Færre smerter vil kunne forlænge kirurgernes erhvervsaktive karriere og derved bidrage til at efterkomme fremtidens øgede behov for kirurgi. I nært samarbejde med kirurger og hospitalsledelse vil der blive lagt en strategi for implementering af resultaterne.

Ansøger: NFA

Bevilling: 1,5 mio. kr. (2021)

Formålet er at udforske konceptet Ergonomisk Fleksibilitet. Dette gøres gennem detaljerede dataanalyser af allerede indsamlet materiale bestående af videooptagelser under hele arbejdsdage, hvor 80 medarbejdere bærer teknisk måleudstyr. Projektet vil analysere på 98 forskellige arbejdsopgaver, som går igen mindst 100 gange i videoklippene, fx løft af materiel, jernbinding, muring, anhug af materiel, flække sten, klippe klinker, save, bore, udlægning af armeringsjern.

For hver arbejdsopgave identificerer forskerne de forskellige måder at løse samme opgave på i forhold til, hvilket hjælpemiddel der anvendes, hvordan opgaveløsningen er organiseret, og hvilken arbejdsteknik der anvendes. Afslutningsvis gennemføres en workshop med praktikere til at vurdere, hvilke af de identificerede forskellige måder at løse arbejdsopgaverne på, der har praktisk relevans ude på byggepladserne, og hvad der skal til, hvis fleksibiliteten skal i højsædet.

Ansøger: Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Bevilling: 3,3 mio. kr. (2021)

Formålet med projektet er at opnå viden om gravides fysiske arbejdsbelastninger: løft, personhåndtering, stående/gående arbejde og foroverbøjninger samt undersøge sammenhæng med graviditetsgener og negative graviditetsudfald. Mange gravide bliver fraværsmeldt pga. fysiske arbejdsbelastninger for at beskytte dem selv og deres ufødte barn, men der er fortsat usikkerhed om, i hvilken grad gravide bør undgå dem, hvilket projektet vil bidrage til at afdække. Undersøgelsen vil blive udført vha. objektive målinger, observationer og tidstro selvrapporterede data af gravide i arbejde, der går til nakkefoldscanning. Undersøgelsen vil give sundhedspersonale og beslutningstagere større viden om gravides arbejdsmiljø til rådgivning og målrettelse af indsatser.