Spring over hovedmenu

Arbejdsulykker

Ansøger: Landbrug & Fødevarer

Bevilling: 2,3 mio. (2020)

Landbruget har den højeste incidens af dødsulykker af alle brancher, og håndtering af dyr er en af de mest risikable opgaver.
Det overordnede formål med dette projekt er at udvikle målbare indikatorer for sikkerhed i relation til håndtering af malkekvæg i landbruget, med særlig fokus på de fysiske rammer, dyrenes adfærd og dyr-menneske interaktioner. Dette gøres i tre delundersøgelser der har til formål, at:

  • Levere en ekspertbaseret teknologisk vurdering, der giver et bud på, hvordan digitale staldsystemer og digital monitorering af kvægs adfærd i fremtiden kan bruges til at bestemme høj- og lavrisiko håndteringssituationer.
  • Udarbejde anbefalinger til indretning af stalde til malkekvæg, der indeholder hensyn til arbejdssikkerhed og sikrer optimale fysiske rammer, så risikoen for arbejdsulykker minimeres.
  • At udvikle indikatorer for adfærd hos mennesker og dyr, som medfører
    øget risiko for arbejdsulykker i forbindelse med den daglige håndtering af dyrene.

Forventet afsluttet: december 2022.

Ansøger:  DTU

Bevilling: 1,8 mio. kr. (2019)

Projektet omhandler optimeret sikkerhed på arbejdspladser i form af reduceret risiko for fald- og snubleulykker. Det ansøgte projekt tager udgangspunkt i de få kvadratmillimeter, der er kontakten mellem sko og gulv. Særligt er der fokus på, hvordan friktionen kan påvirkes ved at ændre skomateriale. 

Når friktionen af gummisåler skal vurderes, bruges der i dag standarder, der i høj grad er statiske. En sko slæbes typisk over en valgt gulvtype, men det er langt fra hvad der sker ved en fald- og snubleulykke. Her er der meget mere dynamik med høje hastigheder og især stort anslag. Samtidig er belastningerne meget større end i standarderne. 

Projektet vil bruge de seneste resultater indenfor gummifriktionsforskningen. Gummi er visko-elastisk, dvs. at det både har et elastisk og et visko-elastisk modul. Disse stiger ved øgning af påvirkningens frekvens, som det er tilfældet for en faldulykke. Forskning har vist, at gummiets to moduler kan relateres til friktionen. Man kan således, ved at måle dynamisk på gummiet, forudse den friktion der vil fremkomme, når ulykken opstår. 

Resultaterne vil kunne påvise, at der kan produceres sko, der både kan performe ved normalt brug og under de store hastigheder og belastninger i ulykkessituationer. Det kan bevirke, at fremtidige sko bliver mere sikre, da friktionen bliver optimeret til et bredere frekvensbånd. 

 

Ansøger: Beredskabsstyrelsen
Bevilling: 2,2 mio. kr. (2018)


Brandmænd har en væsentligt forøget risiko for arbejdsulykker i forhold til andre arbejdstagere. Projektets hovedformål er at kortlægge arbejdsulykker hos brandmænd under indsats i Danmark og at anvende den indhentede viden til at identificere risikofaktorer for arbejdsulykker. Denne kortlægning skal i en inddragende proces med arbejdsmiljøgrupper og brandmændenes organisationer bidrage til identifikation og implementering af tiltag, som kan medvirke til nedbringe antallet af arbejdsulykker for brandmænd under indsats.

Det forventes, at projektet vil bidrage med konkret viden om arbejdsulykker hos brandmænd i Danmark, de bagvedliggende årsager samt risikofaktorer for arbejdsulykker. Dette skal danne baggrund for konkrete initiativer i form af eksempelvis nye informationsmaterialer, tilpassede undervisningsmaterialer eller tilpassede uddannelser med henblik på at reducere forekomsten af arbejdsulykker blandt brandmænd.

Ansøger: AMK Herning
Bevilling: 2,5 mio. (2018)

Landbruget har siden 2005 været den branche med den højeste incidents af dødsulykker, og trods en række indsatser, er det ikke lykkedes at vende udviklingen. Videnskabelige reviews fremhæver multifacetterede tilgange som nogle af de mest effektive i forhold til ulykkesforebyggelse. Projektet vil bygge videre på erfaringerne og metoderne fra to af de mest anerkendte tidligere multifacetterede projekter indenfor landbrug.

De specifikke formål er at:

• Udvikle en multifacetteret intervention til forbedring af sikkerhedsniveauet i landbrugsbedrifter og forebyggelse af arbejdsulykker, herunder udvikle et observationsredskab der kan anvendes til at lave en systematisk kortlægning af sikkerhedsniveauet på landbrugsbedrifter og udpege indsatsområder.
• Pilotteste interventionen og observationsredskabet på 6 bedrifter med mindst 5 ansatte i et kontrolleret design.

Ansøger: NFA
Bevilling: 3,2 mio. (2017)

Sundhedssektoren er en ulykkestung branche med en stor forekomst af natarbejde. Udover større risiko for ulykker har natarbejdere også større risiko for helbredsproblemer end dagarbejdere. Det er derfor vigtigt at undersøge om risiko for ulykker og dårligt helbred kan mindskes ved forskellige måder at tilrettelægge natarbejdet på.

I dette studie undersøges det om fast natarbejde indebærer samme risiko for ulykker og helbredskonsekvenser som skiftearbejde. Følgende overordnede spørgsmål undersøges:

  • Er risikoen for ulykker og sygefravær den samme når en medarbejder har hhv. fast natarbejde og skiftearbejde?
  • Har medarbejdere med fast natarbejde hurtigere tilpasning af deres døgnrytmer til natorientering end skiftearbejdere, og fastholder de deres døgnrytmer til natorientering i forbindelse med fridage?

Hvis medarbejdere med fast natarbejde er særligt gode til at håndtere natarbejde og dermed er bedre beskyttet mod de negative effekter i forhold til ulykker og helbred kan det have betydning for en nuancering af anbefalingerne omkring tilrettelæggelse af natarbejde, ellers kan de nuværende anbefalinger fastholdes.

Ansøger: NFA 
Bevilling: 2,6 mio. (2017)

Få sekunders uopmærksomhed som følge af træthed, stress og distraktioner (eks. mobiltelefoni) er skyld i op mod 75 % af alle trafikulykker under arbejdskørsel. Mange af disse ulykker kunne potentielt være forhindret ved bedre organisering af arbejdet i form af forbedrede tidsplaner, rutevalg og færre samtaler under kørsel. Samtidig er der udviklet teknologiske hjælpesystemer til at advare chaufføren ved uopmærksom kørsel. Dog er validiteten af disse systemer yderst tvivlsom, da lastbilchaufførerne selv udtrykker, at systemerne er unøjagtige og de dermed oftest vælger at negligere dem. I det forebyggende arbejdsmiljøarbejde er det derfor nødvendigt med; 1) betydningen af hvilke organisatoriske faktorer der bedst beskytter mod arbejdsulykker i trafikken 2) kortlægning og udvikling af valide systemer til at identificere uopmærksomhed, som chaufførerne er villige til at bruge i praksis.

Konkret vil projektet besvare følgende spørgsmål:

  • Hvilken rolle spiller organisatoriske faktorer i forbindelse med arbejdsulykker i trafikken, og i hvilken grad kan disse forebygges gennem virksomhedens planlægning af kørselsopgaverne, herunder tidsplan, rutevalg og kommunikation under kørsel?
  • Hvilke teknologiske hjælpesystemer findes der til at måle uopmærksomhed under kørsel, og hvilken grad af validitet og reliabilitet har disse målemetoder?
  • Hvad er validiteten af forskellige fysiologiske metoder til at måle uopmærksomhed i forhold til antallet af fejl under kørsel
  • Hvad er tærskelværdien af de mest valide fysiologiske målinger forud for fejl under kørsel?
  • Hvad er reliabiliteten af disse målinger?

Projektet vil således bidrage med anbefalinger til hvordan arbejdsrelaterede trafikulykker forhindres før, under og efter kørsel.

Ansøger: NFA, 1 ph.d.
Bevilling: 3,4 mio. (2016)

Ansatte i bygge- og anlægsbranchen er en udsat gruppe med stor risiko for arbejdsulykker, forøget fysisk nedslidning samt førtidspensionering. I modsætning til de fleste andre brancher, er der ikke sket et nævneværdigt fald i risikoen for sygehus-behandlede arbejdsulykker over de sidste 30 år i Danmark.

Byggebranchens meget dynamiske karakter gør at ledere og medarbejdere meget ofte er i kontakt med hinanden i løbet af en arbejdsdag, men sikkerhed fylder dog meget lidt i ledelsens kontakter med medarbejderne. På den anden side ved vi at ledelse spiller en vigtig rolle i forhold til medarbejdernes opfattelse af sikkerhed og de faktiske sikkerhedsforhold. Der er derfor behov for at udvikle og afprøve integrerede sikkerhedstiltag, som er relevante for byggebranchen, og som er rettet mod flere niveauer i byggepladsernes organisation – for at sikre at arbejdssikkerhed bliver en del af ledelsens daglige beslutninger og for at bidrage til at reducere risikoen for alvorlige arbejdsulykker.

Det overordnede formål med projektet er at afprøve og effektevaluere et multi-level integreret ledelsesbaseret sikkerhedstiltag, der direkte involverer byggepladsens arbejdsmiljøorganisation, sjakbajser, formænd, mellemledere og topledelse i forebyggelsen af arbejdsulykker og nedslidning i bygge- og anlægsbranchen. Der kombineres interventionselementer rettet mod ’viden og holdninger’, adfærdsændringer samt ændringer i sikkerhedsklima. Komponenterne i det integrerede ledelsesbaserede sikkerhedstiltag består af ’undervisning og træning’, ’målsætning (goal setting) og feedback’, samt coaching relateret til forbedring af kommunikation, sikkerhedsklima og sikkerhedsforhold på byggepladsen.

Hovedprojektets hypoteser er, at et multi-level integreret ledelsesbaseret sikkerhedstiltag vil resultere i et højere niveau af 1) sikkerhedskommunikation, 2) sikkerhed (arbejdsforhold og adfærd) og 3) sikkerhedsklima på interventionspladserne end på kontrolpladserne. Formålet med ph.d.-studiet er at skabe viden om, hvordan ledere i bygge- og anlægsbranchen, via deres ledelsesstil, kan have indflydelse på sikkerhedsklima og medarbejdernes sikkerhedsadfærd og arbejdsulykker, samt at undersøge de forhold som kan virke befordrende eller hæmmende for udøvelsen af en bestemt ledelsesstil.