Arbejdsulykker

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,5 mio. kr. (2022)

Det overordnede formål med projektet er at evaluere effekten af en flerstrenget arbejdsmiljøindsats på lærlinges og elevers sikkerhed, sikkerhedsklima og arbejdsulykker, og dermed at færre unge udsættes for arbejdsulykker, og flere unge finder det attraktivt at blive inden for brancheområderne i deres fortsatte karriere. Indsatsen består af en kombineret erhvervsskoleindsats, en lærepladsindsats samt bedre
brobygning mellem skole og læreplads inden for industri, bygge-anlæg og landbrug, som er ulykkestunge brancher med omkring 40.000 unge i gang med en lærlingeuddannelse.

Delmål:

• Udvikle evidensbaseret sikkerhedslæring på udvalgte erhvervsuddannelser (skolebaseret indsats).
• Tilpasse en tidligere udviklet og pilottestet indsats til forbedring af sikkerhedsniveauet på lærepladser inden for de udvalgte erhvervsuddannelser (lærepladsindsats).
• Undersøge effekten på sikkerhedsklima og arbejdsulykker blandt unge lærlinge eller elever af en kombineret skolebaseret indsats og lærepladsbaseret indsats med bedre brobygning mellem skole og læreplads (flerstrenget indsats).
• Identificere vigtige mekanismer for mulige effekter af den flerstrengede indsats.

Ansøger: AMK Herning

Bevilling: 2,8 mio. kr. (2021)

Projekts hovedformål er at udvikle, afprøve og evaluere en organisatorisk sikkerhedsintervention bygget op omkring undervisning baseret på autentiske lydhistorier.

I et tværvidenskabeligt design afprøver forskerne i dette interventionsprojekt en undervisningsmetode, hvor deltagerne lytter til en dokumentarisk lydhistorie, hvor en fagfælle beskriver en voldsom arbejdsulykke. Fortællingen er understøttet af 3D-lydeffekter, og deltagerne hører historien i hver deres hovedtelefoner, mens de sidder sammen med sine kolleger. Herefter faciliteres en dialog baseret på deltagernes reaktioner på historien samt deres erfaringer fra eget arbejdsliv, og deltagerne danner en fælles forståelse af vigtigheden af sikkerheden. Derudover gennemføres en organisatorisk intervention, der består af undervisning af ledere og funktionærer om betydningen af prioritering og kommunikation om sikkerhed forud for undervisningen, samt workshop med arbejdsmiljøorganisationen efter undervisningen for at implementere tiltag baseret på erfaringerne fra undervisningen.

Projektets delmål er at afprøve interventionen i ulykkestunge brancher med henblik på at:

1. Undersøge, hvordan den samlede intervention påvirker sikkerhedsklimaet blandt hhv. ledere og medarbejdere på kort og længere sigt
2. Undersøge, hvad etableringen af erfaringsbaserede læringsrum i undervisningen betyder for deltagernes udbytte
3. Undersøge, hvordan læring og erfaring fra undervisningen integreres i samarbejdet om sikkerhed og arbejdsmiljø i virksomhederne
4. Identificere, hvilke organisatoriske faktorer der har indflydelse på udbyttet af interventionen i forhold til sikkerhedsklima, etablering af læringsrum og samarbejde om sikkerhed og arbejdsmiljø.

Ansøger: Odense Universitetshospital

Bevilling: 2,8 mio. kr. (2021)

Potentialet ved bedre arbejdsfodtøj, der har til opgave at forebygge skader, er stort. For mange ansatte er det umuligt at kontrollere arbejdssituationen og arbejdsmiljøforhold, der ellers kan forebygge skader. Intervention, via en passiv foranstaltning på fodtøjet, er derfor en god måde at mindske risiko for skader.

Projektet handler om at teste sko, hvor friktionen forskellige steder er kontrolleret sådan, at vridskader og snubleepisoder kan reduceres. Projektet vil således måle, om specifikke ændringer af arbejdsfodtøj kan reducere risikoen for snuble- og vridskader, der er relateret til friktionsforhold og forhindringer, samt teste, at de er sikre. Forskerne vil som led heri afprøve, om ændringerne af arbejdsfodtøjet kan anvendes i konkrete arbejdssituationer. Projektet vil sikre, at gældende sikkerhedsstandarder kan overholdes, og at forbedringerne kan implementeres i skoproduktion og eftermontering.

Ansøger: Aarhus Universitet

Bevilling: 0,8 mio. kr. (2021)

Formålet med projektet er at

1. identificere de sproglige, sociale, kulturelle og strukturelle faktorer, som bidrager til forekomsten af ulykker blandt migranter i dansk landbrug,
2. identificere betydningen af eksterne aktører som f.eks. Arbejdstilsynet, rekrutteringsbureauer mv. ift. sikkerheden og
3. omsætte viden om tværnationale opfattelser og praksisser af sikkerhed til praktisk anvendelige anbefalinger og værktøjer til at forbedre sikkerhedsadfærden blandt migranter og sikkerhedsledelsen af migranter.

Der er tale om en tillægsbevilling til gennemførelse af fase 3) omsættelse af viden til praktisk anvendelige anbefalinger og værktøjer.

Ansøger: Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet

Bevilling: 2,5 mio. kr. (2021)

Formålet med denne undersøgelse er at skabe ny viden om sikkerhedspraksis og risikohåndtering i dansk landbrug på tværs af nationale og internationale medarbejdere, ledere og eksterne aktører i Danmark. NFA estimerer en underregistrering på anmeldelsespligtige ulykker i landbruget på op til 85%. Samtidig udgør medarbejdere for hele verden 35% af arbejdsstyrken, og forskning viser, at både ledere og migranter oplever samarbejdsudfordringer, som kan påvirke arbejdsmiljøet og sikkerheden.

Undersøgelsen ønsker at

1. identificere de sproglige, sociale, kulturelle og strukturelle faktorer, som bidrager til forekomsten af ulykker blandt migranter i dansk landbrug,
2. identificere betydningen af eksterne aktører som f.eks. Arbejdstilsynet, rekrutteringsbureauer mv. ift. sikkerheden og
3. omsætte viden om tværnationale opfattelser og praksisser af sikkerhed til praktisk anvendelige anbefalinger og værktøjer til at forbedre sikkerhedsadfærden blandt migranter og sikkerhedsledelsen af migranter.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,5 mio. kr. (2021)

Projektet vil udvikle værktøjer og anbefalinger til at vurdere og integrere arbejdsmiljø i bygge- og anlægsprojekters udbud, kontrakter og byggeproces. Vurderingsværktøjerne baseres på eksisterende viden og udvikles i samarbejde med eksperter i arbejdsmiljø inden for bygge/anlæg og afprøves empirisk. Ud fra afprøvningen formidles en række anbefalinger om integrationen af arbejdsmiljø i aftaler. De udviklede værktøjer og anbefalinger vil kunne anvendes af bygherrer, rådgivere og myndigheder. Projektet vil undersøge, hvilke faktorer i aftalematerialet der danner et godt grundlag for arbejdsmiljøet i byggeprojekter, så bygherre allerede ved indgåelsen af kontrakter kan skabe en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Trods mange års indsatser rummer arbejdet inden for bygge/anlæg nemlig fortsat mange arbejdsmiljømæssige risici.

Ansøger: Aalborg Universitet

Bevilling: 2,2 mio. kr. (2023)

I Danmark har anmeldte arbejdsulykker, i perioden 2016-2021, fordelt på skaderne glid, snublen og fald (på engelsk Slip, Trip and Falls - STF), generelt været stigende.

Formålet med dette projekt er at omsætte forskning om mekanismer, der har indvirkning på skridsikkerhed, således at denne viden bliver anvendelig, tilgængelig og implementerbar for praktiske aftagere. Det gælder producenter af sikkerhedsfodtøj, arbejdsmiljørådgivere og industrielle aftagere af sikkerhedsfodtøj/skridsikre gulvoverflader.

Projektet vil undersøge optimale kombinationer af overflader, forureninger og fodtøj på tværs af forskellige miljøer og brancher. I forbindelse med et feltstudie vil Arla mejeri i Taulov blive anvendt som case. Et RCT-studie vil blive gennemført for at evaluere effekten af skridsikkerhedstiltag i et mejeriområde, hvor forekomsten af STF er et velkendt problem. Det forventes, at disse tiltag vil nedbringe hyppigheden af faldulykker og løfte sikkerhedsniveauet til anvendelse i både distribution-, medicinal-, fødevare- og olieindustri.

Ansøger: NFA

Bevilling: 3,2 mio. (2017)

Sundhedssektoren er en ulykkestung branche med en stor forekomst af natarbejde. Udover større risiko for ulykker har natarbejdere også større risiko for helbredsproblemer end dagarbejdere. Det er derfor vigtigt at undersøge om risiko for ulykker og dårligt helbred kan mindskes ved forskellige måder at tilrettelægge natarbejdet på.

I dette studie undersøges det om fast natarbejde indebærer samme risiko for ulykker og helbredskonsekvenser som skiftearbejde. Følgende overordnede spørgsmål undersøges:

• Er risikoen for ulykker og sygefravær den samme når en medarbejder har hhv. fast natarbejde og skiftearbejde?
• Har medarbejdere med fast natarbejde hurtigere tilpasning af deres døgnrytmer til natorientering end skiftearbejdere, og fastholder de deres døgnrytmer til natorientering i forbindelse med fridage?

Hvis medarbejdere med fast natarbejde er særligt gode til at håndtere natarbejde og dermed er bedre beskyttet mod de negative effekter i forhold til ulykker og helbred kan det have betydning for en nuancering af anbefalingerne omkring tilrettelæggelse af natarbejde, ellers kan de nuværende anbefalinger fastholdes.