-
Ansøger: Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Bevilling: 0,7 mio. kr. (2024)
Udredningens formål er at levere en opdateret systematisk oversigt over den internationale epidemiologiske litteratur
vedrørende sammenhæng mellem erhvervsmæssige psykosociale påvirkninger og risiko for iskæmisk hjertesygdom
(coronary heart disease) og slagtilfælde (stroke). -
Ansøger: Arbejdsmedicin, Aarhus
Bevilling: 1,2 mio. kr. (2024)
Denne udredning har til formål at gennemføre en systematisk og kritisk
gennemgang af den eksisterende videnskabelige litteratur for at afdække sammenhængen mellem erhvervsmæssig eksponering for støv og røg og udviklingen af hjerte-kar-sygdomme. -
Ansøger: AMK Aarhus
Bevilling: 0,6 mio. kr. (2022)
Dupuytrens kontraktur (kuskehånd) står ikke på fortegnelsen over erhvervssygdomme, idet der indtil nu ikke har været tilstrækkelig medicinsk dokumentation for en årsagssammenhæng. Der er dog de senere år offentliggjort flere artikler samt rapporter, hvori der peges på en mulig sammenhæng mellem udsættelse for arbejdsbelastninger og udvikling af Dupuytrens kontraktur/kuskehånd.
Der er derfor behov for en udredning i form af et videnskabeligt referencedokument, der vurderer den mulige årsagssammenhæng mellem udvikling af kuskehånd efter arbejdsmæssige belastninger.
Projektets formål er at belyse, sammenfatte og vurdere den nuværende epidemiologiske viden om årsagssammenhængen mellem arbejdsbelastninger og kuskehånd. Årsagssammenhængen vil blive belyst ved en redegørelse af hhv.:
- Styrke af sammenhæng
- Eksponeringsrespons-sammenhænge
- Tærskelværdier
- Tidsvinduer
Udredningen vil også belyse betydningen af arv, køn, alder, tidligere traumer og andre sygdomme.
-
Ansøger: AMK Aalborg
Bevilling: 0,55 mio. kr. (2019)
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalget har vurderet, at der er behov for en udredning i form af et videnskabeligt referencedokument, der vurderer den mulige årsagssammenhæng mellem udsættelse for asbest i arbejdsmiljøet og udvikling af lungeasbestose. Der ønskes en vurdering dels af omfanget af udsættelsen, og dels om latenstiden for udvikling af lungeasbestose.
Udredningen skal på baggrund af den eksisterende, herunder den nyeste, litteratur, belyse, sammenfatte og vurdere den aktuelle viden om årsagssammenhæng mellem eksponering i arbejdsmiljøet for asbest og risikoen for udvikling af lungeasbestose som følge heraf. Dokumentet bør indeholde en beskrivelse af den statistiske sammenhæng, omfang, karakter og varighed af eksponeringen, konkurrerende årsagsfaktorer samt en evidensvurdering. Der bør særligt lægges vægt på en vurdering af dosis-responssammenhænge.
-
Ansøger: Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Bevilling: 1,1 mio. kr. (2024)
Udredningens formål er at præsentere en opdateret, systematisk gennemgang af den internationale epidemiologiske litteratur omkring sammenhæng mellem erhvervsmæssige luftbårne påvirkninger og risiko for udvikling af kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL). Tidligere undersøgelser, herunder en udredning for Arbejdsmiljøforskningsfonden i 2010, har påvist, at erhvervsmæssig udsættelse for organiske og mineralske støvpartikler er forbundet med øget risiko for udvikling af KOL. Der er dog kun i begrænset omfang kendskab til risikoen ved mere specifikke eksponeringer, og der har ikke tidligere været tilstrækkelige data til at vurdere størrelsen af risiko i forhold til eksponeringens omfang, herunder mindste tilstrækkelige eksponering, hvilket både har betydning for grænseværdifastsættelse og for vurderingen i individuelle arbejdsskadesager.
Udredningen baseres på systematisk søgning og vurdering af engelsk- og tysksproget fagfællebedømt videnskabelig litteratur, som belyser sammenhæng mellem erhvervsmæssig luftbåren eksponering og KOL med fokus på eksponeringens specifikke type (faggruppe) og dosis-respons forhold. Ved sammenlignelige data på tværs af undersøgelser foretages metaanalyser med beregning af et samlet estimat for risiko i givne faggrupper og ved forskellige niveauer af livslang erhvervsmæssig eksponering, hvori indgår både eksponeringens type, intensitet og varighed. Den samlede evidens for kausale sammenhænge vurderes og vægtes efter Arbejdsmiljøforskningsfondens retningslinjer og internationale standarder.
