Spring over hovedmenu

Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi for forskning og udvikling i arbejdsmiljø 2020

1. Indledning

Arbejdsmiljøforskningsfonden har til opgave at stimulere kvalitet og relevans af arbejdsmiljøforskningen inden for prioriterede temaer. Fonden støtter forskning og udvikling med henblik på at få ny viden til brug for at forbedre arbejdsmiljøet. Målet er at forebygge og begrænse arbejdsulykker, negative fysiske og psykiske påvirkninger i arbejdet og arbejdsbetingede sygdomme. Dermed skal forskningen bidrage til at modvirke udstødelse fra arbejdsmarkedet, fastholde mennesker i arbejde og tilvejebringe et sundt, sikkert og produktivt arbejdsliv til gavn for den enkelte, virksomhederne og samfundet.

2. Fondens mission og visioner

Mission:

Fonden skal: 
• Gennem sin støtte til forskning og udvikling sikre en stadig produktion af ny, relevant og praktisk anvendelig viden om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde samt 
• bidrage til, at nuværende og fremtidige arbejdsmiljøproblemer bliver belyst på en sådan måde, at lovgiver, myndighed, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, rådgivere og leverandører kan træffe beslutninger om ændringer i arbejdsmiljøindsatsen på et vidensbaseret grundlag.

Visioner:

Fonden medvirker til en kvalificering af beslutningsgrundlaget for den samlede arbejdsmiljøindsats. Det skal ske gennem opfyldelse af Fondens visioner: 

1. Høj kvalitet i forskningen 
2. Klar relevans i forskningen 
3. Tværfagligt samarbejde mellem forskermiljøerne
4. Uddannelse af forskere inden for arbejdsmiljø
5. Brugerrettet formidling af forskningsresultater

Fonden sikrer høj kvalitet i forskning og udvikling på arbejdsmiljøområdet. Fonden udbyder temaer til et bredt ansøgerfelt i åben konkurrence for at opnå høj kvalitet i projekterne. Fonden fastsætter en række videnskabelige kvalitetskriterier for vurderingen af indkomne projekter og støtter kun forskningsfagligt kvalificerede projekter.

Fonden sikrer relevansen i forskning og udvikling på arbejdsmiljøområdet gennem uddeling af midler til prioriterede temaer ud fra en strategisk vurdering af, hvor der mangler viden, og hvor der er særligt behov for støtte til forskning og udvikling på arbejdsmiljøområdet. Fonden har opstillet en række kriterier til vurdering af relevansen af indkomne projekter. Det er bl.a. projektets forventede betydning for arbejdsmiljøet, og om projektets resultater er overførbare og kan indgå som en del af videngrundlaget for arbejdsmiljøindsatsen. Fonden lægger vægt på at støtte nytænkende udviklingsprojekter rettet mod udvikling og implementering af arbejdsmiljøviden på arbejdspladserne.

Det er samtidig vigtigt, at forskningsbaseret viden bliver anvendt og omsat til handling i det danske arbejdsmiljøsystem. Fonden lægger derfor vægt på, at der er en tæt dialog mellem forskere, praktikere, beslutningstagere og andre interessenter, både i formuleringen og udviklingen af nye projekter og i udvekslingen og omsætningen af forskningsbaseret viden.

Fonden prioriterer tværfaglighed i forsknings- og udviklingsprojekterne, samarbejde mellem forskellige forskermiljøer på tværs af emner og problemstillinger og internationalt forskningssamarbejde. Fonden lægger ved vurderingen af indkomne projekter vægt på tværgående samarbejde mellem forskellige forskningsmiljøer, når det er relevant i forhold til problemstillingen. Fonden ser også gerne, at flere institutioner ser mulighederne i at ansøge fonden om projektmidler. Det kan være institutioner, der ikke før har søgt hos fonden, og forskningsmiljøer uden for den traditionelle arbejdsmiljøforskning, ligesom det kan være nye konstellationer eller samarbejder mellem institutioner.

Fonden sikrer forskeruddannelse på arbejdsmiljøområdet gennem årlige bevillinger til ph.d.- og post.doc.-projekter.

Fonden prioriterer brugerrettet formidling af resultaterne fra støttede projekter. Fonden lægger derfor stor vægt på, at ansøgningerne har en gennemarbejdet formidlingsplan, der tydeligt viser, dels hvordan projektet tænkes videnskabeligt publiceret, og dels hvordan den viden, der forventes at komme ud af projektet, tænkes formidlet og gjort tilgængelig og anvendelig for relevante interessenter og brugere af projektets resultater. Fonden stiller ved uddeling af midler krav om, at forsknings- og udviklingsresultater gøres offentligt tilgængelige med henblik på, at resultaterne kan anvendes som en del af evidensgrundlaget for arbejdsmiljøindsatsen. For at fremme forståelsen og nyttiggørelsen af resultaterne skal alle projekter i slutrapporten beskrive og vurdere, hvordan projektets resultater på kort og langt sigt kan bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet, og så vidt muligt beskrive, hvordan projektets resultater forholder sig til andre relevante forskningsresultater. Fondens formidlingsstrategi er beskrevet mere detaljeret i appendikset.

3. Temaer - strategiske satsninger

Fonden ønsker at støtte forskning og udvikling i arbejdsmiljøet inden for disse fem hovedtemaer:

  • Arbejdsulykker
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Muskel- og skeletbesvær
  • Kemisk arbejdsmiljø
  • Virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet

Fonden har ved udvælgelsen af de fem hovedtemaer taget udgangspunkt i resultater fra arbejdsmiljøovervågningen og løbende forskningsresultater. Der er indgået en politisk aftale i 2019 om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Som et led i aftalen skal der laves en national arbejdsmiljøforskningsstrategi. Det forventes at få betydning for Arbejdsmiljøforskningsfondens kommende strategi .

I 2020 vil Fonden udmønte sine forskningsrettede aktiviteter på følgende måde:

De 5 hovedtemaer vil blive udbudt to gange.
Der kan blive udbudt udredninger og systematiske reviews efter konkret vurdering. 
Der vil i perioden blive udbudt et antal arbejdsmedicinske udredninger efter aftale med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. 
Fonden vil i perioden være opmærksom på behovet for at supplere med yderligere arbejdsmiljøtemaer. Forskning inden for andre temaer skal som udgangspunkt være handlingsorienteret og praksisrettet. Dette vil blive præciseret i eventuelle opslag.

Fonden ser gerne forsknings- og udviklingsprojekter, der belyser:

  • Arbejdsmiljøets betydning for sikkerhed, sundhed, trivsel, produktivitet og kvalitet
  • Arbejdsmiljøindsatser på jobfunktions-, virksomheds-, branche- og samfundsniveau
  • Arbejdsmiljøindsatser på individ-, gruppe-, ledelses- og organisationsniveau
  • Den samfundsmæssige og teknologiske udviklings betydning for arbejdsmiljøet
  • Arbejdsmiljøets samfundsøkonomiske betydning og betydning for virksomhedernes økonomi

Da arbejdskraftudbuddet mindskes i fremtiden, og tilbagetrækningsalderen udskydes, ser fonden gerne projekter med fokus på, hvordan forebyggelse og konsekvensforebyggelse kan bidrage til at fastholde medarbejderne i arbejde.

Problemstillinger relateret til kønsforskelle, sproglig og kulturel baggrund, alder, unge og nyansatte, korttidsansatte samt udsatte grupper er relevant at få belyst inden for alle temaer.

Organisationsformer udvikles konstant, og forandringstakten er stigende: Den stigende globale konkurrence med nye virksomheds- og ansættelsesformer (bl.a. freelancere og frie agenter), outsourcing, fusioneringer og sammenlægninger til følge, er udfordringer, der kræver handlingsorienteret forskning og viden. Endelig kan der peges på den teknologiske udvikling med bl.a. virtuelle (sam)arbejdsformer og robotteknologi, som skaber sine egne udfordringer for arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet.

Der er behov for viden om, hvordan et godt arbejdsmiljø kan sikres, samtidig med, at en høj produktivitet og en god kvalitet i ydelsen fastholdes. Her skal et godt arbejdsmiljø også forstås som positive faktorer som udvikling af medarbejdernes trivsel, motivation og engagement.

Der er behov for mere viden om virksomhedernes egne indsatser for et bedre arbejdsmiljø. Fonden ønsker studier, der kan undersøge virksomhedernes egne tiltag for bedre arbejdsmiljø, hvad enten tiltagene er begrundet i et ønske om bedre medarbejdertrivsel, -helbred, produktivitet eller lavere sygefravær. Der er samtidig behov for at blive klogere på, hvilke typer viden virksomhederne efterspørger, når de søger løsninger, og hvordan virksomhederne bruger den arbejdsmiljøviden, der er tilgængelig.

Der er brug for mere viden om, hvordan det kan sikres, at virksomheden lærer både af egne og andre virksomheders gode løsninger på arbejdsmiljøproblemer, og at virksomheden spreder disse løsninger, således at samme løsninger anvendes til at håndtere lignende problemer i andre dele af virksomheden eller i fremtiden.

4. Metoder og tilgange

Der kan både forskes i områder, der tager udgangspunkt i kendte teorier og metoder med henblik på en mere målrettet indsats, og i områder, som tager udgangspunkt i nye og uudforskede problemstillinger og anvender nye teorier og metoder, og hvor tilgangen er mere eksplorativ.

Der er behov for implementeringsforskning, så viden om forebyggelse af risikofaktorer testes i praksis, og nye arbejdsmiljømæssige tiltag på arbejdspladserne kan udvikles og forankres. Det vil være relevant at inddrage eksisterende viden samt danske og internationale erfaringer i forskningen.

Fonden vil gerne stimulere til nytænkende interventionsstudier, som udvikler og afprøve nye metoder, værktøjer og indsatser. Arbejdsmiljøforskningsfonden vil også gerne fremme, at der gennemføres flere pilotprojekter og projekter af kortere varighed (1-2 år). Det kan eksempelvis være projekter, som afprøver effekten af virkemidler til forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Der vil blive lagt vægt på, at der i projekterne er et tæt samarbejde mellem forskere og praktikere.

Forskningsfonden opfordrer til, at der drages nytte af de unikke danske registre, og at flere af disse data gøres tilgængelige og nyttiggøres i arbejdsmiljøforskningen.

Eftersom produktionen af viden indenfor de enkelte temaer vurderes at være betragtelig, ser Fonden et behov for en sammenfatning og sammenvejning af denne viden. Vidensopsamlinger i form af udredninger og systematiske reviews, der afdækker den kendte viden og identificerer behovet for forskning inden for nye problemstillinger, eller som tydeliggør vidensmangler, er nødvendige for at kvalitets- og relevanssikre fremtidig forskning og den fremtidige indsats på arbejdsmiljøområdet.

Inden for alle prioriterede temaer kan projekter til udvikling af indikatorer og målemetoder støttes, mens egentlig løbende overvågning falder uden for Fondens område.