Spring over hovedmenu

Arbejdsmiljøforskningsfonden indkalder ansøgninger til 2. ansøgningsrunde 2020

Arbejdsmiljøforskningsfonden støtter forskning og udvikling i arbejdsmiljø med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet. På Fondens hjemmeside kan man se en oversigt over henholdsvis afsluttede projekter og igangværende projekter støttet af Fonden. Læs mere her: https://amff.dk/projekter-og-rapporter/


Arbejdsmiljøforskningsfonden har udarbejdet en strategi for forskning og udvikling i arbejdsmiljø 2019 med de temaer, som vil blive opslået i perioden. Opslaget skal ses i sammenhæng med Arbejdsmiljøforsknings-fondens strategi, som kan læses her: https://amff.dk/strategi-og-baggrund/

I forbindelse med dette opslag er der afsat ca. 28 mio. kr.

Arbejdsmiljøforskningsfonden ser meget gerne flere ansøgninger inden for området arbejdsulykker, og specielt ser fonden gerne ansøgninger med nye vinkler på området. 

1. Indkaldelse af ansøgninger


Arbejdsmiljøforskningsfonden har til opgave at stimulere kvalitet og relevans af arbejdsmiljøforskningen inden for prioriterede temaer. Fonden støtter forskning og udvikling med henblik på at få ny viden til brug for at forbedre arbejdsmiljøet. Målet er at forebygge og begrænse arbejdsulykker, negative fysiske og psykiske påvirkninger i arbejdet og arbejdsbetingede sygdomme. Dermed skal forskningen bidrage til at modvirke udstødelse fra arbejdsmarkedet, fastholde mennesker i arbejde og tilvejebringe et sundt, sikkert og produktivt arbejdsliv til gavn for den enkelte, virksomhederne og samfundet.

Temaer

Arbejdsmiljøforskningsfonden kan i denne ansøgningsrunde yde støtte til forskning og udvikling inden for og på tværs af følgende temaer:

  • Arbejdsulykker
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Muskel- og skeletbesvær
  • Kemisk arbejdsmiljø
  • Virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet
  • Corona-krisen og betydning for arbejdsmiljø

Inden for alle temaerne er der løbende brug for mere viden om sammenhæng mellem nuværende og nye påvirkninger i arbejdsmiljøet og helbredskonsekvenser. Der er samtidig behov for mere viden om, hvordan et godt arbejdsmiljø kan sikres, samtidig med at produktivitet og kvalitet i ydelsen sikres. Her skal et godt arbejdsmiljø også forstås som positive faktorer som udvikling af medarbejdernes trivsel, motivation og engagement.

Fonden ser gerne projekter, som inden for eller på tværs af temaerne giver forskningsbaseret viden om, hvilke virkemidler som bidrager til at forebygge arbejdsmiljøproblemer og forbedre arbejdsmiljøet, herunder virkning og effektivitet af forskellige forebyggelsestiltag Virkemidlerne kan være virksomhedernes egne indsatser, hvad enten tiltagene er begrundet i et ønske om bedre medarbejdertrivsel, -helbred, produktivitet eller lavere sygefravær. Virkemidler kan også være udefrakommende faktorer i form af lovgivning, politiske aftaler, myndighedsaktiviteter (herunder håndhævelse og dialog/vejledning), rådgivning samt aktiviteter og handleplaner på brancheniveau etc., som understøtter virksomhedernes indsatser til forbedring af arbejdsmiljøet.

Det er relevant at belyse arbejdsmiljøkonsekvenser af ny teknologi, nye organisations- og ledelsesformer samt nye virksomheds- og ansættelsesformer (fx freelancere og platformsarbejdere).

Det er desuden inden for alle temaerne relevant at få belyst problemstillinger relateret til udsatte grupper, kønsforskelle, sproglig og kulturel baggrund, alder og anciennitet.

Arbejdsulykker

Alvorlige arbejdsulykker rammer stadig mange, og det er vigtigt at få udbygget viden om årsager og mulig forebyggelse, herunder om virkningsfulde interventioner og metoder til implementering af virkningsfulde tiltag. Der er behov for at undersøge de umiddelbare årsager såvel som de bagvedliggende forklaringer på, at risici er til stede. Det er af interesse at belyse betydningen af planlægning af arbejdet (sikkerhed via design) og betydningen af at integrere sikkerhedstænkning i udførelsen af arbejdsopgaverne. Der er også interesse for undersøgelser af, hvilke elementer der bør indgå i god oplæring, instruktion og tilsyn, for at reducere risici.

Kemisk arbejdsmiljø

Der er behov for mere viden om kemiske påvirkninger på danske arbejdspladser, herunder de konkrete eksponeringsniveauer, og de mulige helbredsrisici forbundet hermed, herunder udvikling af reproduktionsskader og andre arbejdsbetingede sygdomme. Der er behov for både at identificere og kvantificere eksponeringen for kemiske stoffer i arbejdsmiljøet (fx støv/partikler, svejserøg, vådt arbejde, biologiske agenser). Der er også behov for mere viden om effektivitet og virkninger af forebyggende foranstaltninger.

Der kan fx forskes inden for følgende problemstillinger:

  • Eksponeringen for kemiske stoffer og materialer, fx kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, allergifremkaldende eller reproduktionsskadende stoffer. Der ønskes i sammenhæng hermed mere viden om, hvorvidt de forebyggende foranstaltninger, som f.eks. substitution, ventilation m.v., der i praksis benyttes på arbejdspladserne er tilstrækkelige og effektive i forhold til at minimere de ansattes udsættelse for skadelige stoffer.
  • Udvikling, evaluering, implementering og formidling af forebyggende tiltag i forhold til kemiske risikofaktorer i arbejdsmiljøet.

Corona-krisen og betydning for arbejdsmiljøet

Inden for alle temaerne kan der også søges om midler til forskning, der er relateret til corona-krisen og dennes betydning for arbejdsmiljøet. Der åbnes for ansøgninger, der ønsker at undersøge, hvordan der kan drages tværgående og generel læring af corona-krisen i forhold til forskellige tiltag og effekter, som kan anvendes i en fremtidig arbejdsmiljøindsats. Det vil også være relevant, at forskningen går på tværs af de nordiske lande.

Ph.d. og postdoc

Støtte til ph.d.-projekter og postdoc-forløb kan søges inden for alle temaerne.

Pilotstudier

Fonden vil gerne stimulere til nytænkende pilotprojekter og projekter af kortere varighed (1-2 år), som afprøver effekten af virkemidler til forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer inden for de prioriterede temaer. 

Interventions- og implementeringsprojekter

Der er behov for interventions- og implementeringsprojekter, så viden om forebyggelse af risikofaktorer testes i praksis, og nye arbejdsmiljømæssige tiltag på arbejdspladserne kan udvikles, forankres og spredes.

Fonden efterspørger i den forbindelse innovative og originale udviklingsprojekter, som er solidt forankret i de relevante målgrupper, og hvor der er tæt samarbejde mellem ‘forskere/udviklere’ på den ene side og vidensaftagere, brugere og andre udviklere på den anden side. Fonden ser også gerne, at man undersøger organisationsændringer eller andre typer forandringsprocesser som ’naturlige eksperimenter’, hvor dette er muligt. 

Vidensopsamlinger

Eftersom produktionen af viden indenfor de enkelte temaer vurderes at være betragtelig, ser Fonden et behov for en sammenfatning og sammenvejning af denne viden. Vidensopsamlinger i form af udredninger, metaanalyser og systematiske reviews, der afdækker den kendte viden og identificerer behovet for forskning inden for nye problemstillinger, eller som tydeliggør vidensmangler, er nødvendige for at kvalitets- og relevanssikre fremtidig forskning og den fremtidige indsats på arbejdsmiljøområdet. 

Udnyttelse af data og registre

Fonden opfordrer til, at der drages nytte af de unikke danske registre – eksempelvis data om arbejdsmiljøforhold fra Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring – og at flere af disse data gøres tilgængelige og nyttiggøres i arbejdsmiljøforskningen. Arbejdsmiljøforskningsfonden ser også gerne et øget samarbejde med forskergrupper i de nordiske lande om udnyttelse af data i de mange detaljerede registre i Norden.

Udenlandske perspektiver

Fonden opfordrer i det hele taget til, at projekterne inddrager udenlandske resultater, erfaringer og best practice.
 

2. Procedure ved behandling af ansøgninger

Ansøgninger til fonden skal først igennem en vurdering af ansøgningens kvalitet, og de kvalificerede ansøgninger skal herefter bedømmes efter relevanskriterier og prioriteres herudfra.

Der er forskellige procedurer for vurdering af ansøgningens kvalitet, afhængig af ansøgningstype:

Ansøgninger om støtte til forskningsprojekter skal igennem en videnskabelig bedømmelse af kvaliteten i forskningen. Den videnskabelige kvalitet vil blive vurderet af Danmarks Innovationsfond, jf. § 5, stk. 1 i Lov om Danmarks Innovationsfond. Det Videnskabelige Arbejdsmiljøforskningsudvalg under Arbejdsmiljøforskningsfonden fungerer som Innovationsfondens rådgivende underudvalg og vil bistå med vurderingen.

Ansøgninger om støtte til udviklingsprojekter og udredninger skal igennem en videnskabelig/faglig bedømmelse af kvaliteten i udviklingsprojektet eller udredningen. Kvaliteten vil blive vurderet af Udvalget for Udvikling og Udredning.

For en beskrivelse af udvalgenes definitioner og retningslinjer ved vurdering af ansøgninger, se venligst link til Arbejdstilsynets ansøgningsvejledning under punkt 7 og evt. bilaget.

Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg vurderer dernæst alle de kvalificerede ansøgninger ud fra en samlet vurdering af følgende relevanskriterier:

  • Projektets samfundsmæssige perspektiver, herunder projektets forventede betydning for arbejdsmiljøindsatsen
  • Om projektet indeholder et tværgående samarbejde mellem forskellige ansøgere, når det er velbegrundet i forhold til problemstillingen
  • Om projektets resultater kan omsættes til praktisk anvendelse for relevante interessenter
  • Om projektet indeholder en gennemarbejdet plan for formidling af projektets resultater til relevante brugere.

Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg indstiller ansøgninger til beskæftigelsesministerens godkendelse.

Arbejdstilsynet er sekretariat for fonden og administrerer midlerne. Arbejdstilsynet giver de godkendte ansøgere tilsagn om tilskud. De øvrige ansøgere giver Arbejdstilsynet et afslag.

3. Forskellige oplysninger:


Den økonomiske ramme:

Fonden råder i denne ansøgningsrunde over ca. 28 mio. kr. til fordeling på temaerne.

Varighed:

Der kan i denne ansøgningsrunde ydes støtte til projekter i op til 3 år.

Svar på ansøgning:

Ansøgere kan forvente at få endeligt svar ca. 3 måneder efter ansøgningsfristens udløb.

Krav til ansøgeren:

Der kan ydes støtte til et bredt felt af ansøgere, der arbejder med forskning og udvikling i arbejdsmiljø.

Ansøgere kan for eksempel være institutioner/institutter, virksomheder, organisationer, konsortier m.fl.

Det bemærkes, at tilsagn ikke gives til enkeltpersoner, men til institutioner, virksomheder osv.

Tværgående samarbejde:

Fonden lægger vægt på at fremme tværgående samarbejde i forbindelse med støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Ved tværgående samarbejde forstås, at en gruppe af flere ansøgere, f.eks. institutioner, virksomheder, organisationer mv., deltager i projektet.

Fonden kan eventuelt gøre støtten betinget af, at enkeltprojekter slås sammen til større samordnede projekter, hvis det giver en bedre koordinering af de samlede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Fonden lægger vægt på, at projekterne i relevant omfang inddrager internationale erfaringer.

Formidling:

Fonden lægger ved vurdering af indkomne projektansøgninger stor vægt på, at de har en gennemarbejdet formidlingsplan, der tydeligt viser, hvordan projektet tænkes formidlet og gjort tilgængeligt i både et videnskabeligt og et populært og bredere regi. Det forventes således, at forskningsresultaterne publiceres i videnskabelige tidsskrifter, og at resultaterne formidles til relevante brugergrupper og interessenter (herunder arbejdsmarkedets parter, BFA mv.).

Ansøgeren forventes derfor at fremlægge en detaljeret formidlingsplan som en del af ansøgningen med relevante formidlingsformer i forhold til de forskellige målgrupper. Formidlingsplanen indgår som en del af vurderingen af ansøgningen.

Som en del af formidlingen af projektresultaterne er det vigtigt at nå bredt ud med resultaterne af forskningen. Det kan ske gennem populærvidenskabelige artikler, podcasts, sociale medier, blogs, konferencer, seminarer, workshops etc.

Fonden lægger samtidig vægt på, at projekterne er forankret hos relevante aktører, f.eks. i form af en interessentgruppe eller på anden vis, hvilket afgøres af det konkrete projekt.

Formidlingen bør som udgangspunkt finde sted, når de enkelte etaper af projektet er færdiggjort.

I fondens ansøgningsvejledning beskrives det mere udførligt, hvilke overvejelser man som ansøger bør gøre sig for at imødekomme fondens målsætninger om formidling. Desuden bliver der stillet en række krav til både løbende og afsluttende afrapportering, hvor formidling indgår, hvilket fremgår af standardvilkårene for de ansøgninger, der modtager bevilling.

Læs desuden appendix i fondens strategi, hvor formidlingsstrategien er beskrevet.

4. Formkrav til ansøgning


Fonden har udarbejdet en udførlig vejledning til brug for udarbejdelse af ansøgningen. Vejledning, ansøgningsskema, standardvilkår m.m. kan findes på Fondens hjemmeside: https://amff.dk/

Det bemærkes, at ansøgninger, som ikke opfylder de i vejledningen angivne formkrav, vil blive afvist fra behandling i de to udvalg.

5. Frist for ansøgning


Ansøgninger skal være Arbejdsmiljøforskningsfonden i hænde senest den 1. september 2020 kl. 12.00.

Det bemærkes, at ansøgninger, som modtages efter fristen, vil blive afvist fra behandling i fonden.