Spring over hovedmenu

Hvilke faktorer har betydning for unges tilknytning til arbejdsmarkedet?

Forskningsprojektet PUSAM (projekt om unge, sårbarhed, arbejdsmiljø og marginalisering) er netop afsluttet. Projektet omfatter fem delstudier, der undersøger betydningen af individuelle, socioøkonomiske og arbejdsmiljørelaterede faktorer for unges ’entré’ og efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet.  

Projektets resultater baserer sig på tidligere indsamlede spørgeskemaer, opfølgende spørgeskema-undersøgelse og registeroplysninger suppleret med oplysninger fra tre ungdomskohorter.

Et af delstudierne peger på, at der er en stærk sammenhæng mellem opvækstvilkår og frafald i ungdomsuddannelser. Unge fra de sværest stillede familier har ifølge studiet 3 gange så høj risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse som unge fra bedre stillede familier. En stor del af sammenhængen mellem sociale opvækstvilkår og frafald kan forklares med dårlige relationer til familie, lærere og klassekammerater.

Et andet delstudie har set på sammenhængen mellem de unges fysiske symptomer og deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Studiet viser, at både piger og drenge kan have fysiske symptomer som hovedpine, mavesmerter mm. Resultaterne fra studiet peger på, at 18 årige drenge med disse symptomer klarer sig væsentlig dårligere end pigerne. Drenge med fysiske symptomer i 18 års alderen har således en væsentlig større risiko for at være på overførselsindkomst som 23 årige end pigerne.

Forskergruppen har også set på forskelle mellem drenge og pigers oplevelse af stress, og hvilken betydning oplevelse af stress har for tilknytning til arbejdsmarkedet. Her viser resultaterne, at højere niveauer af oplevet stress har en positiv indflydelse på drenges tilknytning til arbejdsmarkedet. For pigernes vedkommende peger resultaterne omvendt på, at stress øger risikoen for en fremtidig mere passiv tilknytning til arbejdsmarkedet.

Et aspekt, der også indgik i forskningsprojektet, var betydning af arbejdsulykker. Her viser resultaterne, at arbejdsulykker blandt unge har langsigtede negative konsekvenser for de unges sundhedsstatus og senere deltagelse på arbejdsmarkedet.

Perspektiver

Resultaterne af projektet peger ikke direkte på områder eller faktorer i arbejdsmiljøet, som bør ændres iht. målgruppen. Men resultaterne kan være med til at øge forståelsen af nye arbejdstagere og deres problematikker, hvilket kan medvirke til at forbedre deres entré og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Mere direkte relateret til forbedringer af arbejdsmiljøet er resultaterne vedrørende unge arbejdstagere og arbejdsulykker. Disse understreger behovet for en indsats der retter sig imod unge arbejdstagere og arbejdsulykker. 

Kontaktoplysninger og yderligere information

Projektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Læs mere i slutrapporten

Yderligere information kan fås ved henvendelse til seniorforsker Thomas Lund, E-mail: ThomasLund1@me.com